Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2014884_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPWIR
Sagsnr.: 1901225
Dok. nr.: 819965
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 378 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 378:
”Ministeren
bedes opgøre, hvor mange patienter, der har anvendt forsøgsordningen
for medicinsk cannabis”.
Svar:
Både det Fælles Medicinkort (FMK) og Lægemiddelstatistikregistret (LSR) kan bruges
til at opgøre tallene for brugen af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.
Dette skyldes, at der er forskel på de tal, der kan trækkes i FMK og LSR, både tids- og
indholdsmæssigt. Tallene fra FMK, der er de mest opdaterede tal, er et billede af an-
tallet af udskrevne recepter i primærsektoren. Tallene fra LSR, som trækkes kvartals-
vist, skal gennem en længere proces ift. gennemgang og sikring af tallene. Til gengæld
giver tallene et billede af antallet af indløste recepter i primærsektoren og mængde-
salget af produkter omfattet af forsøgsordningen med medicinsk cannabis i sekun-
dærsektoren.
De nyeste tal fra FMK dækker over perioden 1. januar 2018 til og med 31. januar
2019 og viser følgende:
1.576 unikke borgere (med dansk CPR-nummer) har fået udskrevet recepter
på cannabisprodukter omfattet af forsøgsordningen med medicinsk canna-
bis.
Jeg kan endvidere oplyse, at der i perioden er indløst 128 løse recepter for borgere
uden et dansk CPR-nummer. Det er dog ikke muligt at opgøre antallet af unikke bor-
gere, de 128 løse recepter er udstedt til. Disse 128 løse recepter indgår derfor ikke i
ovenstående opgørelse af unikke borgere, der har fået udskrevet recept på cannabis-
produkter omfattet af forsøgsordningen med medicinsk cannabis.
De nyeste tal fra LSR dækker over perioden 1. til og med 3. kvartal i 2018 og viser føl-
gende:
700 borgere har indløst 1.623 recepter på cannabisprodukter omfattet af
forsøgsordningen med medicinsk cannabis.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Winnie Rasmussen