Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPSSK
Sagsnr.: 1901036
Dok. nr.: 821731
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 15. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 366 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 366:
”Mi istere bedes ko
e tere artikle ”Ei ar på 92 er bli d, syg og ba ge: ”Hvorfor
ka jeg ikke ko
e på plejehje ”, bragt i
Helsingør Dagblad den 13. januar 2019, og
specifikt forholde sig til, om hun deler holdningen om, at ældre borgere i fremtiden
skal vænne sig til, at de ikke kan få den samme hjælp som hidtil grundet den demo-
grafiske udvikling?”
Svar:
Værdighed i ældreplejen ligger mig meget på sinde. Det berører mig derfor også me-
get, når jeg hører en historie som den beskrevne i artiklen, hvor en stærkt svækket og
ensom borger får afslag på en plejehjemsplads. En god og værdig ældrepleje er efter
min opfattelse kendetegnet ved respekten for det levede liv og for den enkelte bor-
gers vaner og ønsker. En værdig ældrepleje handler for mig derfor bl.a. om, at man
skal se det enkelte menneske. Jeg mener, det er vigtigt, at de ældre og deres pårø-
rendes tanker og bekymringer tages alvorligt.
Jeg vil også gerne understrege, at ældre mennesker skal have den hjælp, som de har
brug for, og det er kommunernes ansvar at sikre de ældre den nødvendige hjælp. Vi-
sitation til pleje, omsorg og plejehjem sker på baggrund af en konkret og individuel
vurdering af den enkelte borgers behov.
Endelig vil jeg understrege, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti har priorite-
ret ældreområdet markant. I finanslovsaftalen for 2018 afsatte vi eksempelvis 2,7
mia. kr. over fire år til at styrke ældreplejen, hvormed ældreområdet var det vel-
færdsområde, der med selve finanslovsaftalen for 2018 fik tilført flest ekstra penge.
Midlerne går bl.a. til bedre bemanding, støtte til pårørende og en mere værdig afslut-
ning på livet. Og med den netop indgåede finanslovsaftale for 2019 afsatte vi yderli-
gere 650 mio. kr. til styrkelse af en mere tryg og værdig alderdom. Endelig blev den
kommunale serviceramme for 2019 med økonomiaftalen med KL for 2019 løftet med
ca. 1,7 mia. kr. til prioritering af borgernær kernevelfærd, herunder at understøtte
kommunernes arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre borgere.
Afslutningsvis vil jeg i forhold til den sag, der henvises til i artiklen, sige, at det glæder
mig
–
som jeg kan forstå
–
at Helsingør Kommune har genvurderet afgørelsen, og at
borgeren nu er visiteret til en plejehjemsplads.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Søren Svane Kristensen