Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2010059_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPBHK
Sagsnr.: 1900667
Dok. nr.: 813834
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. januar 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 350 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 350:
”I
forlængelse af samråd den 18. december 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget om ar-
bejdsmiljø i ældreplejen bedes ministeren oplyse, om Arbejdstilsynet har haft særlig
fokus på arbejdsmiljøet for social- og sundhedspersonalet i forbindelse med tilsyn. El-
ler vil det i benægtende fald være et forhold, som der fremadrettet vil være særlig fo-
kus på?”
Svar:
Arbejdstilsynet ligger inden for Beskæftigelsesministeriets ressort, og Sundheds- og
Ældreministeriet har derfor til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Beskæfti-
gelsesministeriet, som har indhentet følgende udtalelse fra Arbejdstilsynet:
”Det er først og fre
arbejdsmiljø.
est de e kelte arbejdsgivers a svar at sikre et su dt og sikkert
Arbejdstilsynet har i sin tilsynsindsats fokus på arbejdsmiljøet for social- og sundheds-
personale, idet Arbejdstilsynet i 2018 har gennemført udvidede risikobaserede tilsyn
på hospitaler og døgninstitutioner. På de udvidede risikobaserede tilsyn sker der en
særlig grundig og målrettet gennemgang af det psykiske og ergonomiske arbejdsmiljø
med det formål at afdække problemer inden for disse områder.
Hertil kommer, at Arbejdstilsynet og arbejdsmarkedets parter har gennemført koordi-
nerede indsatser i Døgninstitutioner og hjemmepleje (siden 2016) og Hospitaler (siden
2017). Det indebærer, at der er udvalgt nogle områder, som Arbejdstilsynet har sær-
ligt fokus på, som bl.a. vedrører social- og sundhedspersonalets arbejdsmiljø.
I Døgninstitutioner og hjemmepleje er der ekstra fokus på, når de ansatte skal for-
flytte borgerne i eller ud af deres seng, høje følelsesmæssige krav samt vold og trus-
ler.
I den koordinerede indsats med arbejdsmarkedets parter videreformidler de tilsynsfø-
rende samtidig vejledningsmateriale fra branchefællesskaber for arbejdsmiljø, som
omhandler de udvalgte fokusområder.
Arbejdstilsynet har fortsat et særligt fokus på arbejdsmiljøet på Hospitaler og inden
for Døgninstitutioner og hjemmepleje, idet der i begge brancher fortsat gennemføres
udvidede risikobaserede tilsyn. Ligeledes fortsætter de koordinerede indsatser også i
2019.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 350: Spm. om Arbejdstilsynet har haft særlig fokus på arbejdsmiljøet for social- og sundhedspersonalet i forbindelse med tilsyn, til ældreministeren
Arbejdstilsynet gennemfører også andre tilsyn end udvidede risikobaserede tilsyn, fx
detailtilsyn på baggrund af ulykker eller på baggrund af klager over arbejdsmiljøet.
Arbejdstilsynet har i 2018 ført tilsyn med 79 Hospitaler og med 1.027 virksomheder
i de for Døg i stitutio er og hje
epleje.”
Jeg kan henholde mig til Beskæftigelsesministeriets bidrag.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Benjamin Haslund-Krog
Side 2