Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 10. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål nr. 349 (alm. del), som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 349:
”I
forlængelse af samråd den 18. december 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget om
arbejdsmiljø i ældreplejen bedes ministeren udarbejde en opgørelse over udvik-
lingsstrategi til de 22 kommuner, som blev nævnt under samrådet.”
Svar:
Med finansloven for 2018 afsatte regeringen og Dansk Folkeparti 70 mio. kr. over
fire år til at nedbringe sygefraværet i ældreplejen. Puljen har til formål at støtte nye
kommunale initiativer, der systematisk skal nedbringe sygefraværet i ældreplejen.
Puljen er forankret i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under
Beskæftigelsesministeriet, og der er afsat 10 mio. kr. for 2018 og 20 mio. kr. i åre-
ne 2019-2021. Ansøgningsfristen for den første af to planlagte ansøgningsrunder
var den 1. juni 2018.
22 udvalgte kommuner har fået tilsagn om samlet ca. 33 mio. kr. De resterende
midler udmøntes ved en ansøgningsrunde 2, som forventes udmeldt ultimo 2019.
Kommuner, som har fået tilsagn om tilskud fra puljen, skal udarbejde en analyse af sy-
gefraværet i egen ældrepleje med henblik på at tilvejebringe viden om, hvilke faktorer
der gør sig gældende lokalt, herunder i hvilken grad sygefraværet er præget af hyppigt
kortvarigt sygefravær, langvarige sygemeldinger, sygemeldinger af psykiske eller fysi-
ske årsager m.v.
CVR 10172748
6. februar 2019
J.nr.
2019 - 763
Analysen af sygefraværet skal tænkes sammen med APV-arbejdet, hvor der bl.a.
skal ske en inddragelse af sygefraværet med henblik på vurdering af, om forhold i
arbejdsmiljøet kan medvirke til sygefraværet, således at kommunens eventuelle er-
faringer med at sammentænke arbejdsmiljø og sygefravær inddrages. Derudover
skal der foretages en kortlægning af, i hvilken udstrækning der systematisk arbej-
des med forebyggelse af sygefravær inden for ældreplejeområdet i den enkelte
kommune.
Med afsæt i ovenstående skal kommunen udarbejde en strategi for at forebygge og
afkorte sygefravær i ældreplejen, som skal behandles og godkendes på politisk ni-
veau. Afhængigt af de lokalt gældende forhold kan strategien have særligt fokus på
fx hyppigt kortvarigt sygefravær eller længerevarende sygefravær.