SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan udviklingen har været i brugen af henholdsvis eksterne vikarer, interne vikarer fra andre afdelinger, interne timelønnede vikarer og ekstratimer fra deltidsansatte på sygeplejerske- og SOSU-området i de fem regioner og for landets 98 kommuner for perioden 2014-2019, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Brugen af forskellige

ansættelseskonstruktioner på

det kommunale arbejdsmarked

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 347: Spm. om, hvordan udviklingen har været i brugen af henholdsvis eksterne vikarer, interne vikarer fra andre afdelinger, interne timelønnede vikarer og ekstratimer fra deltidsansatte på sygeplejerske- og SOSU-området i de fem regioner og for landets 98 kommuner for perioden 2014-2019, til sundhedsministeren

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Indhold

Indledning .......................................................................................................................................................... 3

Kort om tabellerne .................................................................................................................................... 6

Beskæftigelsesmønstre ............................................................................................................................. 7

2.1. Beskæftigelsesmønstre i den samlede kommunale sektor .................................................................... 7

Deltidsbeskæftigelse ................................................................................................................................. 8

3.1. Deltidsbeskæftigelse kommunefordelt .................................................................................................. 8

3.2. Beskæftigelsesgrader ........................................................................................................................... 10

3.3. Udvikling i beskæftigelsesgraden for deltidsbeskæftigede fra 2007-2016 .......................................... 11

3.4. Omfang og udvikling af deltidsbeskæftigelser med lav ugentlig beskæftigelsesgrad .......................... 12

3.5. Udbetalt merarbejde for deltidsansatte .............................................................................................. 15

3.6. Deltidsbeskæftigelse fordelt på køn ..................................................................................................... 17

3.7. Deltidsbeskæftigede fordelt på alder ................................................................................................... 19

Timelønnede ............................................................................................................................................ 21

4.1. Omfang og udvikling ............................................................................................................................. 21

4.2. Timelønnede kommunefordelt ............................................................................................................ 22

4.3. Vedvarende timelønnede ..................................................................................................................... 24

4.4. Timelønnede fordelt på køn ................................................................................................................. 25

4.5. Timelønnede fordelt på alder ............................................................................................................... 26

Tidsbegrænsede ansættelser .................................................................................................................. 28

5.1. Personaleafgang - periodelængder og antal skift ................................................................................ 28

Ansatte uden helårsbeskæftigelse .......................................................................................................... 30

6.1. Specialarbejdere ................................................................................................................................... 30

6.2. Rengøringsassistenter .......................................................................................................................... 32

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Indledning

KL og Forhandlingsfællesskabet er enige om at skabe et fælles vidensgrundlag om brugen af forskellige

ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked. Formålet med analysen er at kortlægge

udbredelsen og udviklingen af forskellige ansættelseskonstruktioner, som adskiller sig ved ikke at være

fastansættelser med en beskæftigelsesgrad på 37 timer pr. uge.

I dette arbejde har fokus været på følgende ansættelseskonstruktioner:



Deltidsansættelser, herunder særlig fokus på små deltidsjob

Timelønsansættelser

Tidsbegrænset ansættelser

Vikaransættelser, herunder tilkaldevikarer og vikarbureauansatte vikarer

Honorarlønnede lønmodtagere, freelancere og selvbeskæftigede (enkeltmandsvirksomheder)

Ansatte uden helårsansættelse

I denne første delrapport søger KL og Forhandlingsfællesskabet med udgangspunkt i statistikudtræk fra

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) at belyse omfanget og udbredelsen af følgende

forskellige ansættelseskonstruktioner



Deltidsansættelser, herunder særligt deltidsansættelser med få timer om ugen

Timelønsansættelser

Tidsbegrænsede ansættelser

Ansatte uden helårsansættelse

På baggrund af data fra Danmarks Statistik (DST) er det derudover hensigten at kunne belyse om, og i givet

fald hvordan, ansatte i små deltidsjob og timelønsansatte er beskæftigede andre steder, herunder på andre

dele af arbejdsmarkedet, eller om de modtager supplerende offentlig forsørgelse mv.

Analysen fra Danmarks Statistik vil først foreligge i august måned og vil blive selvstændigt afrapporteret.

Denne delrapports fokus er alene på at beskrive, hvad KRL-data viser om omfang og udviklingen af de

ovennævnte ansættelseskonstruktioner. Rapporten indeholder ikke fortolkninger eller bud på, hvorfor

bestemte udviklingstendenser ser ud, som de gør. I de tilfælde, hvor KL og Forhandlingsfællesskabet har

Det har ikke været muligt at indhente statistik om a) honorarlønnede, freelancere, selvbeskæftigede mv. samt b)

vikaransættelser, herunder tilkaldevikarer.

Det sk ldes, at opl s i ger hero ikke i dgår i datagru dlaget for KRL’s

statistikker.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

kendskab til forklaringsfaktorer, som kan have betydning for bestemte udviklingstendenser, vil dette dog

blive bemærket. Rapporten undersøger udviklingen inden for det kommunale område.

I rapporten er der primært fokus på gennemsnitstal for kommunerne under et. Gennemsnitstallene kan

dækker over store forskelle mellem stillingsgrupperne. Det gælder fx i forhold til deltid, herunder deltidsjob

med få timer om ugen, timelønnede m.fl.

I delrapporten opnås der viden om bl.a. følgende forhold:

Deltid:



Udbredelsen af deltidsansættelser, herunder forskelle mellem faggrupper og kommuner

Udvikling i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for deltidsansatte

Udbredelsen og udviklingen i små deltidsjob

Anvendelse af udbetalt merarbejde i små deltidsjob

Køns- og aldersfordeling for deltidsansatte

Timelønnede:



Udbredelsen af timelønsansættelser, herunder forskelle mellem faggrupper og kommuner

Udviklingen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for timelønnede

Analyse af timelønsansattes antal måneders beskæftigelse som timelønnede inden for de seneste

de 5 år.

Køns- og aldersfordeling for timelønnede

Tidsbegrænset ansættelse:



Månedslønnedes antal forudgående måneders/års ansættelser forud for jobskifte/forlader den

kommunale sektor. Analysen giver alene en indikation på omfang af tidsbegrænset ansættelser, og

skal tages med et større forbehold.

Ansatte uden helårsansættelse:



Analyse af udvalgte stillingsgruppers anvendelse og udvikling i ansættelser uden helårsansættelse.

Den anden delrapport udarbejdes af SFI. SFI vil belyse nogle af de ansættelseskonstruktioner, som KRL ikke

har data på, herunder bl.a. omfang og udvikling af tidsbegrænsede ansættelser. Herudover vil SFI via en

dyberegående kvalitativ undersøgelse belyse kommunale erfaringer og udfordringer med de forskellige

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

ansættelseskonstruktioner. SFI vil i oktober 2017 offentliggøre foreløbige analysepapirer vedrørende

konklusionerne i deres undersøgelse.

God læselyst

KL og Forhandlingsfællesskabet

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

1. Kort om tabellerne

Denne 1. delrapport indeholder en lang række figurer over omfang og udvikling af forskellige

ansættelseskonstruktioner. For figurer og tabeller gælder følgende:



Figurerne er baseret på data fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL). Alle tabeller,

som ligger til grund for figurerne er vedlagt i [tabelkompendiet].

Tabeller og figurer vedrørende omfanget af de forskellige ansættelsesformer er baseret på data fra

2016.

Tabeller og figurer vedrørende udviklingen i omfanget af forskellige ansættelsesformer er baseret

på data fra 2007 til 2016.

Der fokuseres pri ært på a tal ’a sættelsesforhold’ i ta eller e. E perso , so

i lø et af e

periode har flere ansættelsesforhold/skifter job, vil således kunne optræde flere gange i samme

tabel.



Deltidsbeskæftigelse defineres som fastansættelser med en beskæftigelsesgrad, som er lavere end

37 timer om ugen

En timelønnet er en medarbejder, som er ansat til under 1 måneds beskæftigelse

Alle tabeller er eksklusiv fleksjob, ekstraordinært ansatte og elever.

Deltidsansatte defineres således som månedslønnede. Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at der kan være

overlap mellem de forskellige ansættelseskonstruktioner. Fx kan en deltidsansat også være ansat i en tidsbegrænset

stilling, være vikar samt ansat uden helårsbeskæftigelse.

For de timelønnede gælder ligeledes, at der kan være overlap til andre ansættelseskonstruktioner. En timelønnet er

således også en tidsbegrænset ansat og vil desuden kunne være ansat som vikar. I de fleste overenskomster er der

fastlagt særlige vilkår for timelønnede.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

2. Beskæftigelsesmønstre

Kapitlet beskriver de overordnede beskæftigelsesmønstre i den kommunale sektor, herunder antal og

andel af fuldtidsbeskæftigede, deltidsbeskæftigede og timelønnede ansættelsesforhold. For et mere

detaljeret overblik over beskæftigelsesmønstrene henvises til tabel 1 i tabelbilaget bagest i rapporten, hvor

beskæftigelsesmønstrene er fordelt på alle overenskomster og stillingsgrupper.

2.1. Beskæftigelsesmønstre i den samlede kommunale sektor

Nedenstående figur viser fordelingen af hhv. fuldtids- og deltidsbeskæftigede samt timelønnede i den

kommunale sektor.

Beskæftigelsesmønstre

12%

40%

48%

Andel deltid

Andel fuldtid

Andel timelønnede

Figur 2.1. Beskæftigelsesmønstre i den kommunale sektor, Ansættelsesforhold, 2016

Kilde: KRL

–

Kommunerne og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 1 i vedlagte

bilag

I 2016 var der i gennemsnit 453.084 ansættelsesforhold i den kommunale sektor. 216.496 af disse var

fuldtidsstillinger, hvilket svarer til 48 pct. af de samlede ansættelsesforhold. Derudover var 182.377

deltidsstillinger med en beskæftigelsesgrad på mindre end 37 timer om ugen, hvilket svarer til 40 pct. af de

samlede ansættelsesforhold. De sidste 54.212 ansættelsesforhold var timelønnede, svarende til 12 pct.

Dette overordnede billede dækker over betydelig variation mellem stillingsgrupperne, hvilket kan ses i

tabel 1 i vedlagte bilag.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

3. Deltidsbeskæftigelse

Kapitlet omhandler deltidsbeskæftigelse i kommunerne, herunder andelen af deltidsbeskæftigede i de

enkelte kommuner, deltidsansattes beskæftigelsesgrader, deltidsbeskæftigelser med få timer om ugen,

deltidsbeskæftigedes udbetalte merarbejdstimer samt køns- og aldersfordeling blandt de deltidsansatte.

3.1. Deltidsbeskæftigelse kommunefordelt

I dette afsnit belyses omfanget af deltidsbeskæftigede i de enkelte kommuner. Nedenstående figur

illustrerer andelen af deltidsbeskæftigede i forhold til månedslønnede i alt fordelt på kommuner.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Figur 3.1. Andelen af deltidsbeskæftigede

–

fordelt på kommune

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 8 i vedlagte bilag.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

3.2. Beskæftigelsesgrader

I figur 3.2. ses fordelingen af ansættelsesforhold med en deltidsbeskæftigelsesgrad på hhv. 32-36 timer om

uger, 28-31 timer om ugen, 20-27 timer om ugen, 8-19 timer om ugen og 0-7 timer om ugen.

Andelen af deltidsbeskæftigede - fordelt på

beskæftigelsesgrader

12%

Timeløn

14%

Deltid

Fuldtid

48%

40%

17%

Andel 32-36 timer/uge

Andel 8-19 timer/uge

Andel 28-31 timer/uge

Andel 0-7 timer/uge

Andel 20-27 timer/uge

Figur 3.2. Andelen af deltidsbeskæftigede

–

fordelt på beskæftigelsesgrader

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 1 og tabel 6b i

vedlagte bilag.

I ovenstående figur 3.2. fordeles de 40 pct. af kommunale ansættelsesforhold - som er deltidsbeskæftigede

–

ud på intervaller efter beskæftigelsesgrad. Figuren viser, at:



Deltidsbeskæftigede med 32-36 timer om ugen udgør 17 pct. af de kommunale

ansættelsesforhold.

Deltidsbeskæftigede med 28-31 timer om ugen udgør 15 pct. af de kommunale

ansættelsesforhold.

Deltidsbeskæftigede med 20-27 timer om ugen udgør 4 pct. af de kommunale ansættelsesforhold.

Deltidsbeskæftigede med 8-19 timer om ugen udgør 3 pct. af de kommunale ansættelsesforhold.

Deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen udgør 2 pct. af de kommunale ansættelsesforhold.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Dette overblik over fordelingen af beskæftigelsesgrader dækker over betydelig variation mellem

stillingsgrupperne, jf. tabel 6a og tabel 6b i vedlagte bilag.

3.3. Udvikling i beskæftigelsesgraden for deltidsbeskæftigede fra 2007-2016

I 2016 var den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for deltidsansatte på 28,9 timer om ugen. Dette er lavere

end i 2007, hvor den var på 29,5 timer. Der er således tal om et fald på 0,6 timer svarende til 36 minutter

om ugen. Figur 3.3 viser udviklingen i den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for deltidsansatte.

Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad (timer om ugen) for

deltidsansatte

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 3.3. Gennemsnitlig beskæftigelsesgrad (timer om ugen) for alle deltidsansatte i kommunerne, 2007-2016

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 3 i vedlagte

bilag..

I figuren falder den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad i 2015 og 2016 i forhold til de foregående år. Denne

udviklingstendens hænger formentlig sammen med afskaffelsen af 8-timers-reglen pr. august 2014, som

medførte, at medarbejdere, der var varigt ansat timelønnede, overgik til en månedslønnet

deltidsbeskæftigelse med et lavt timeantal, hvilket trækker den gennemsnitlige beskæftigelsesgrad for

deltidsbeskæftigede ned. Læs mere om effekten af afskaffelsen af 8-timers-reglen i afsnit 3.4. vedr.

deltidsbeskæftigelser med lav beskæftigelsesgrad.

Derudover skal det bemærkes, at parterne i 2007

–

som opfølgning på trepartsaftalen

–

indgik en aftale om

deltidsansattes adgang til højere timetal. Baggrunden for aftalen var et ønske om at give deltidsansatte

mulighed for at arbejde flere timer. Umiddelbart ser det ud fra ovenstående figur 3.3 alt andet lige ikke ud

til, at aftalen har medført en udvikling i retning af øget arbejdstid/fuldtid. Den gennemsnitlige

beskæftigelsesgrad for deltidsansatte er fra 2007 og frem stort set uændret på nær fra 2014 til 2015.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Andelen af deltidsansatte er steget i perioden. Fra 2007 til 2016 er andelen af deltidsansatte steget fra 38

pct. til 40 pct.

3.4. Omfang og udvikling af deltidsbeskæftigelser med lav ugentlig beskæftigelsesgrad

Dette afsnit belyser omfanget af deltidsbeskæftigelser med en lav ugentlig beskæftigelsesgrad. Det drejer

sig om deltidsbeskæftigede med henholdsvis 8-19 timer om ugen og 0-7 timer om ugen.

I 2016 var der i gennemsnit 13.164 deltidsbeskæftigede med 8-19 timer om ugen ud af 453.084

ansættelsesforhold i alt i kommunerne, hvilket svarer til 3 pct. jf. figur 3.1. Antallet af

”s å”

deltidsjob med

0-7 timer om ugen

var 8.385 i 2016, hvilket svarer til 2 pct. af alle ansættelsesforhold i kommunerne. Der

er dog stor forskel på udbredelsen mellem stillingsgrupper.

I tabellen herunder er fokus på udvalgte stillingsgrupper, hvor andelen af deltidsbeskæftigede med 0-7

timer om ugen i forhold til ansatte i alt er størst.

Overenskomstområde

Kommuner i alt

Administration og it mv., KL

Handicapledsagere

Husassistenter, KL

Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v.

Musikskolelærere

Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL

Pæd. pers., daginst./klub/skolefr.

Social- og sundhedspersonale, KL

Teknisk Service

Stilling

Kommuner i alt

Kontorassistenter

Handicapledsagere

Husassistenter

Rengørings-/køkkenmedhjælpere

Musikskolelærere

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere

Klubass./skolepædagoer, ikke-udd.

Social- og sundhedspersonale, ikke-udd.

Tekniske servicemedarbejdere

Antal i Andel 0-7 af

alt

antal i alt

453.084

3.052

2.687

3.511

4.843

2.792

13.174

2.846

10.851

6.894

1,9%

7,9%

8,8%

5,3%

5,7%

23,6%

4,0%

29,8%

13,0%

6,9%

Tabel 3.4.1 Udvalgte stillingsgrupper med størst andel deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 7 og tabel 6a i

vedlagte bilag. Note: tabellen er sorteret efter overenskomstområde.

Teknisk bemærkning vedr. deltidsansatte registreret med 0 timer om måneden: Iflg. KRL er der mellem 25-200

individer registreret som månedslønnede med en beskæftigelsesgrad på 0 timer om måneden. Disse individer tælles

med i gruppen af deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen i de måneder, hvor de har timer.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Figuren 3.4.2 herunder viser andelen af deltidsbeskæftigelser med hhv. 8-19 og 0-7 timer om ugen fra 2007

til 2016.

Udvikling i andelen af deltidsbeskæftigede med 8-19 t/uge og 0-7

t/uge ift. ansættelser i alt, 2007-2016

6,0%

5,0%

4,0%

3,0%

2,0%

1,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

andel 8-19 t/uge

andel 0-7 t/uge

Figur 3.4.2. Udvikling i andelen af deltidsbeskæftigede med 8-19 t/uge og 0-7 t/uge i forhold til ansættelser i alt, 2007-

2016. Søjlens samlede højde viser, hvor stor en andel deltidsbeskæftigede med 0-19 timer udgør af ansættelser i alt.

Farveinddelingen af hver enkelt søjle indikerer, hvor stor en andel af deltidsbeskæftigede med hhv. 8-19 timer om ugen

og 0-7 timer om ugen udgør.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 7 i vedlagte bilag.

Ovenstående figur illustrerer umiddelbart to tendenser. For det første er andelen af deltidsbeskæftigede

med 8 -19 timer om ugen forholdsvis stabil i perioden. For det andet stiger

a dele af de ”s å”

deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen primært fra 2013 (0,4 pct.) til 2014 (0,7 pct.) og fra 2014 (0,7

pct.) til 2015 (1,9 pct.) af ansættelser i alt.

Udviklingen i deltidsbeskæftigelser med 0-7 timer om ugen hænger formentlig sammen med afskaffelsen af

8-timers reglen, som trådte i kraft i august 2014. Regelændringen medførte, at varigt ansatte timelønnede

efter august 2014 blev månedslønnede. Det må forventes, at effekten af regelændringen er slået fuldt

igennem i løbet af 2015.

Når

udvikli ge i de ”s å” deltids eskæftigelser

-7 timer om ugen sammenholdes med udviklingen i

antallet af timelønnede viser det, at stigningen i 0-7 timers deltidsbeskæftigede stort set matches af

lignende fald i antallet af timelønnede fra 2013 til 2014 og fra 2014 til 2015, dvs. i den periode hvor 8-

timers-reglen-ændringerne blev implementeret:

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked



Fra 2013 til 2014 stiger antallet af deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen i kommunerne i alt

med 1.263 ansættelsesforhold

. Ses der på udviklingen i antallet af timelønnede i den tilsvarende

periode sker der et fald på 1.214 ansættelsesforhold

(jf. tabel 5B og tabel 12 i vedlagte bilag).



Fra 2014 til 2015 stiger antallet af deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen i kommunerne i alt

med 5.418 ansættelsesforhold

. I samme periode sker der et fald i antallet af timelønnede på 5.005

ansættelsesforhold

.(jf. tabel 5B og tabel 12 i vedlagte bilag).

Ovenstående eksempler illustrerer,

at stig i ge i a tallet af ”s å” deltids eskæftigelser for e tlig

hænger sammen med afskaffelsen af 8-timers reglen, da der er sket et næsten tilsvarende fald i antallet af

timelønnede i samme periode.

Der er forskel på, hvor stor en andel deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen udgør inden for de

enkelte stillingsgrupper. I tabel 7 i vedlagte bilag ses udviklingen for udvalgte stillingsgrupper med en stor

andel af ansatte med en lav beskæftigelsesgrad. Her kan det fx for følgende stillingsgrupper ses, at:



For ”ikke udda

et so ial og su dhedsperso ale” er a dele af deltids eskæftigede

-7 timer

om ugen set i forhold til hele stillingsgruppen steget fra 0,3 pct. i 2007 til 13,0 pct. i 2016. Af

tabellen kan dog samtidig ses, at stigningen primært finder sted fra 2013 til 2014 (fra 0,4 pct. til 4,6

pct.) og fra 2014 til 2015 (4,6 pct. til 14,7 pct.). Fra 2015 til 2016 falder andelen en smule (fra 14,7

pct. til 13,0 pct.).



Denne udvikling mod flere deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen skal formentlig ses

i sammenhæng med et fald i antallet af timelønnede fra 2013

–

2015, som er

implementeringsperioden for afskaffelsen af 8-timersreglen: Fra 2013 til 2014 var der en

stigning i ansættelser med 0-7 timer om ugen på 475 ansættelsesforhold. I samme periode

faldt antallet af timelønnede med 1.119 ansættelsesforhold. Fra 2014 til 2015 var der en

stigning i ansættelser med 0-7 timer om ugen på 1.088 ansættelsesforhold. I samme

periode faldt antallet af timelønnede med 1.523 ansættelsesforhold.



For ”ikke udda

ede klu assiste ter/skolepædagoger” er a dele af deltids eskæftigede

-7

timer om ugen af hele stillingsgruppen steget fra 0,5 pct. i 2007 til 29,8 pct. i 2016. Af tabellen kan

Antallet af deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen i kommunerne i alt stiger fra 1.906 i 2013 til 3.168 i 2014.

Antallet af timelønnede falder fra 60.083 timelønnede i 2013 til 58.869 timelønnede i 2014.

Antallet af deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen i kommunerne i alt stiger fra 3.168 i 2014 til 8.586 i 2015. I

2016 falder antallet med 201 til 8.385 deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen

Antallet af timelønnede falder 58.869 timelønnede i 2014 til 53.864 timelønnede i 2015.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

det ses, at stigningen primært finder sted fra 2013 til 2014 (fra 0,6 pct. til 7,8 pct.) og fra 2014 til

2015 (fra 7,8 pct. til 29,0 pct.). Fra 2015 til 2016 stiger andelen en smule (fra 29,0 pct. til 29,8 pct.).



Denne udvikling mod flere deltidsbeskæftigede med 0-7 timer skal formentlig ses i

sammenhæng med et fald i antallet af timelønnede fra 2013

–

2015:

Fra 2013 til 2014 var der en stigning i ansættelser med 0-7 timer om ugen på 236

ansættelsesforhold. I samme periode faldt antallet af timelønnede med 311

ansættelsesforhold.



Fra 2014 til 2015 var der en stigning i ansættelser med 0-7 timer om ugen på 620

ansættelsesforhold. I samme periode faldt antallet af timelønnede med 819

ansættelsesforhold.

For enkelte grupper er både andelen af deltidsbeskæftigelser med 0-7 timer om ugen og antallet af

timelønnede dog steget i perioden

–

det gælder fx for pædagogmedhjælpere. Fra 2014 til 2015 steg antallet

af deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen med 230 ansættelsesforhold, mens antallet af

timelønsansættelser i samme periode også steg med 48 ansættelsesforhold.

3.5. Udbetalt merarbejde for deltidsansatte

I dette afsnit ses nærmere på, hvilke merarbejdsmønstre, som gælder for de deltidsansatte. Merarbejde er

tjeneste, som ligger ud over den deltidsansattes gennemsnitlige ugentlige timetal og inden for den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for fuldtidsansatte. Hvis en deltidsansat fx er ansat til 15 timer pr. uge,

men arbejder 20 timer på en uge, så udgør merarbejdet 5 timer. Det skal bemærkes, at merarbejde enten

kan udbetales eller afspadseres. I nærværende tabeller er der udelukkende set på udbetalt merarbejde, da

KRL ikke har data om afspadsering.

I 2016 havde alle deltidsansatte i gennemsnit 0,65 timers udbetalt merarbejde om ugen. For

deltidsbeskæftigede med 0-7 timer pr. uge udgjorde det gennemsnitlige udbetalte merarbejde 2,5 timer

om ugen. Der er dog store variationer i omfanget fra stillingsgruppe til stillingsgruppe. Se en detaljeret

opgørelse over merarbejde fordelt på overenskomster og stillinger i tabel 4 og tabel 5 i vedlagte bilag. .

Figur 3.5.1 herunder viser udviklingen i omfanget af gennemsnitlige merarbejdstimer pr. uge pr.

ansættelsesforhold for deltidsbeskæftigede med hhv. 0-7 og 8-19 timer om ugen fra 2007 til 2016.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Udvikling i gennemsnitlige udbetalte merarbejdstimer pr. uge for

deltidsansatte med hhv. 0-7 og 8-19 t/u fra 2007 til 2016

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

2007

2008

2009

2010

2011

0-7 timer

2012

8-19 timer

2013

2014

2015

2016

Figur 3.5.1. Udvikling i gennemsnitligt udbetalte merarbejdstimer pr. uge for deltidsansatte med hhv. 0-7 og 8-19 timer

om ugen fra 2007 til 2016.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 5b i vedlagte

bilag.

Ovenstående figur viser, at det gennemsnitlige udbetalte merarbejde pr. uge for deltidsansatte med 0-7 og

8-19 timer om ugen generelt er steget i perioden fra 2007 til 2016. Stigningen er størst for de

deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen i perioden fra 2012 til 2013 og fra 2014 til 2015.

Det gennemsnitlige antal ugentlige merarbejdstimer dækker over betydelig spredning. I figur 3.5.2

herunder vises fordelingen af merarbejdstimerne blandt de deltidsansatte med 0-7 timer om ugen.

Merarbejdstimer pr. uge for deltidsansatte med 0-7 timer pr. uge

- fordelt på fraktiler

8,0

7,0

6,0

5,0

4,0

3,0

2,0

1,0

Genemsnit

25% fraktil

50% fraktil

75% fraktil

90% decil

Figur 3.5.2. Gennemsnitlige merarbejdstimer pr uge for deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen, 2016.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 5c i vedlagte

bilag.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Figur 3.5.2. ovenfor viser, at en stor gruppe af de deltidsansatte med 0-7 timer ikke har ret meget udbetalt

merarbejde, mens det især er de 10 pct. af medarbejderne med flest merarbejdstimer, som løfter

gennemsnittet (jf. 90 pct. decilen

). Tabel 5c i vedlagte bilag giver et overblik over fordelingen af

merarbejdstimer blandt udvalgte stillingsgrupper.

3.6. Deltidsbeskæftigelse fordelt på køn

I dette afsnit undersøges kønsfordelingen for deltidsbeskæftigelser med få timer om ugen. For at få et

billede af, hvorvidt kønsfordelingen er anderledes for deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen ift.

øvrige grupper sammenholdes fordelingen med andelen af mænd og kvinder for alle deltidsbeskæftigede

samt for alle månedslønnede i tabel 3.6.1 herunder.

Kønsfordeling for månedslønnede, deltidsbeskæftigede og

deltidsbeskæftigede med 0-7 t/uge, 2016

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Månedslønsbeskæftigede i alt

Deltidsbeskæftigede i alt

Kvinder

Mænd

Deltidsbeskæftigede med 0-7 t/uge

Figur 3.6.1.Kønsfordeling for månedslønnede, deltidsbeskæftigede og deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 10 i vedlagte

bilag. Note: det skal bemærkes, at de deltidsbeskæftigede udgør en delmængde af de månedslønsbeskæftigede, og de

deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen udgør en delmængde af de deltidsbeskæftigede.

Figuren viser, at for kommunerne i 2016 ser den gennemsnitlige kønsfordelingen ud som følger:

Teknisk bemærkning: Forklaring vedr. populationen i tabel 5c vedr. merarbejde: Det gennemsnitlige antal

ansættelsesforhold med 0-7 timer om ugen i de 12 måneder i 2016 er i alt 8.385 ansættelsesforhold. I tabellerne med

fraktiler måles på baggrund af enkeltindivider. De 15.531 er dermed et udtryk for antal forskellige hoveder, der har

været i et 0-7 timers ansættelsesforhold i løbet af 2016. Af disse har 3.821 været ansat i et 0-7 timers

ansættelsesforhold alle 12 måneder i 2016.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked



af alle månedslønsbeskæftigede udgør kvinderne 77 pct., mens mændene udgør 23 pct.

af alle deltidsbeskæftigede udgør kvinderne 87 pct., mens mændene udgør 13 pct.

af alle deltidsbeskæftigede med 0-7 timer udgør kvinderne 65 pct., mens mændene udgør 35 pct.

For de deltidsansatte samlet set er der således en større andel af kvinder, som er deltidsbeskæftigede i

forhold til alle månedslønnede. Men ses der udelukkende på deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen,

så udgør mændene en større andel end i de andre grupper.

I tabel 10 i vedlagte bilag vises kønsfordelingen for udvalgte stillingsgrupper. Det bemærkes, at der er

forskel mellem stillingsgrupperne på, hvorvidt ovenstående tendenser kan genfindes:



Tendensen mod en større andel af kvinder i deltidsbeskæftigelse i forhold til alle

månedslønsbeskæftigede gælder for næsten alle de udvalgte stillingsgrupper tabel 10 på nær for

”ha di apledsagere” (her er a dele af kvi der p t.

point højere for de månedslønnede i alt (69

pct.) ift. for de deltidsbeskæftigede (68 pct.)) og

for ”re gøri gsassiste ter” er a dele af kvi der

uændret på 90 pct. for månedslønnede og deltidsbeskæftigede.

Tendensen mod en større andel mænd i de

”små

deltidsbeskæftigelser” gælder ikke for alle de udvalgte

stillingsgrupper i tabel 10.

F er der for ”ikke-uddannet

social-

og su dhedsperso ale” og for ”ikke-

udda

ede klu assiste ter/skolepædagoger” ikke oge forskel i kø sfordeli ge

elle

alle

deltidsbeskæftigede versus de deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

3.7. Deltidsbeskæftigede fordelt på alder

I nedenstående figurer 3.7.a., 3.7.b. og 3.7.c. sammenholdes aldersfordelingen for a) månedslønnede, b)

deltidsbeskæftigede og c) deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen med hinanden.

Figur 3.7.a. herunder viser aldersfordelingen af alle månedslønnede:

Alderfordeling af månedslønnede

35%

30%

25%

20%

15%

10%

_< 18 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-64 år

>= 65 år

Figur 3.7.b. herunder viser aldersfordelingen for alle deltidsbeskæftigede:

Alderfordeling af deltidsbeskæftigede

35%

30%

25%

20%

15%

10%

_< 18 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-64 år

>= 65 år

Figur 3.7.c. herunder viser aldersfordelingen for alle deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen:

Aldersfordeling af deltidsbeskæftigede med 0-7 t/uge

35%

30%

25%

20%

15%

10%

_< 18 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-64 år

>= 65 år

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Figur 3.7.a,b,c: Aldersfordeling for hhv. månedslønnede, deltidsbeskæftigede og deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om

ugen.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 9 i vedlagte bilag.

Ovenstående figurer 3.7.a., b. og c. illustrerer, at der er relativt set er flere yngre medarbejdere (til og med

29-årige), samt flere ældre 65+ årige medarbejdere blandt de deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen

end blandt de månedslønnede i alt og blandt de deltidsbeskæftigede i alt.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

4. Timelønnede

4.1. Omfang og udvikling

I dette afsnit ses nærmere på omfanget og udviklingen i antallet af timelønnede i kommunerne. Som det

fremgik af figur 2.1 udgør andelen af timelønnede i 2016 i gennemsnit 12 pct. af alle ansættelsesforhold i

kommunerne, svarende til 54.212 timelønnede ansættelsesforhold.

De timelønnede i kommunerne i 2016:



Var i gennemsnit ansat 8,7 timer om ugen.

Svarer til 12.744 fuldtidsstillinger, når de omregnes til fuldtidsstillinger. Beregnet i fuldtidsstillinger

udgør andelen af timelønnede ca. 3 pct. af alle ansættelsesforhold.

Der er stor forskel i anvendelsen af timelønsansættelser mellem stillingsgrupperne. Tabel 11 viser et

overblik over de timelønnede fordelt på alle stillingsgrupper. Tabellen herunder viser udvalgte

stillingsgrupper, hvor andelen af timelønnede er størst i forhold til ansatte i alt i stillingsgrupperne:

Antal

Andel

ansættelser timelønnede

i alt af ansatte i

alt

453.084

2.687

148

13.174

1.176

2.846

26.929

10.851

6.894

622

12,0%

87,9%

71,8%

46,2%

24,9%

31,5%

36,7%

60,1%

15,5%

70,3%

Overenskomstområde

Kommuner i alt

Handicapledsagere

Husassistenter, KL

Oms.- og pæd.medhj. samt pæd. ass., KL

Pæd. pers., daginst./klub/skolefr.

Pædagogmedhj. og pædagogiske ass.

Social- og sundhedspersonale, KL

Teknisk Service

Stilling

Kommuner i alt

Handicapledsagere

Ungarbejdere

Omsorgs- og pædagogmedhjælpere

Pædagogiske assistenter

Klubassistenter/skolepædagoer, ikke-udd.

Pædagogmedhjælpere

Social- og sundhedspersonale, ikke-udd.

Tekniske servicemedarbejdere

Ungarbejdere

Tilsynsførende ass., forsorgshjem

235

48,5%

Tabel 4.1.Stillingsgrupper med størst andel timelønnede ift. ansættelsesforhold i alt, 2016.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Baseret på tabel 13 samt tabel 1 i vedlagte bilag. Note: grupper

som alene er timelønnede er ikke taget med. Tabeller er sorteret efter overenskomstområde.

For et overblik over de alle de 20 stillingsgrupper med størst andel af timelønnede i forhold til ansatte i alt

henvises til tabel 13 i vedlagte bilag.

Figur 4.1 herunder viser udviklingen i andelen af timelønnede af alle ansættelsesforhold fra 2007 til 2016.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Udvikling i andel timelønnede ift. ansættelsesforhold i

alt, 2007 - 2016

16,0%

14,0%

12,0%

10,0%

8,0%

6,0%

4,0%

2,0%

0,0%

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Figur 4.1.Udvikling i andel timelønnede ift. ansættelsesforhold i alt, 2007

–

2016.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 12 i vedlagte

bilag.

Figur 4.1 viser, at der er en stigning fra 2007 (12,4 pct.) til 2008 (13,8 pct.) i andelen af timelønnede i

forhold ansættelser i alt. Herefter er andelen rimelig konstant (fra 13,6 pct. i 2009 til 13,0 pct. i 2014).

Herefter sker der et fald fra 2014 (13 pct.) til 2015 (11,9 pct.). Faldet i andelen af timelønnede fra 2014 og

frem hænger formentlig sammen med fjernelsen af 8-timers reglen pr. august 2014, som medførte, at

varigt ansatte timelønnede overgik til månedslønnet beskæftigelse, hvilket kan ses i udviklingen for

deltidsbeskæftigede med lav beskæftigelsesgrad. Denne ændring er beskrevet nærmere i afsnit 3.3 og 3.4.

I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at udviklingen i det gennemsnitlige ugentlige timetal for

en timelønnet er rimelig konstant i perioden. I 2007 er en timelønnet i gennemsnit ansat til 8,6 timer pr.

uge pr. ansættelsesforhold, mens en timelønnet i 2016 er ansat til 8,7 timer om ugen. Det gennemsnitlige

ugentlige timetal var dog en smule lavere i 2008, 2011-2015 på 8,3 timer. Se tabel 12 i vedlagte bilag.

4.2. Timelønnede kommunefordelt

Nedenstående danmarkskort viser andelen af timelønnede ud af alle ansatte i alt, fordelt på kommune. Der

er forskel på anvendelsen af timelønnede mellem kommunerne.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Figur 4.2. Andelen af timelønnede

–

fordelt på kommune

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren tabel 14 i vedlagte bilag.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

4.3. Vedvarende timelønnede

Et interessant spørgsmål er, hvorvidt de timelønsbeskæftigede

i ko

u er e er ”vedvare de”

timelønnede, dvs. ansat på timeløn måned efter måned igennem længere tid, eller om de kun er

timelønsansat i en afgrænset periode.

For at belyse dette spørgsmål har KRL med udgangspunkt i et øjebliksbillede af alle timelønnede personer i

november 2016 undersøgt, hvor mange måneders timelønsansættelse disse personer har haft de seneste 5

år. Det skal bemærkes, at der kun kigges på ca. 41.700 timelønnede personer, som ikke har en samtidig

månedslønsbeskæftigelse i enten en kommune eller region

Figur 4.3 herunder viser antallet af måneders timelønsbeskæftigelse de seneste 5 år frem til

timelønsbeskæftigelsen pr. november 2016 fordelt på intervaller.

Timelønsbeskæftigelser de seneste 5 år for personer, som er

timelønnede i november 2016

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

1-6 mdr.

7-12 mdr.

13-18 mdr.

19-24 mdr.

25-30 mdr.

31-36 mdr.

37-60 mdr.

første 3. mdr. i intervallet

sidste 3 mdr. i intervallet

Figur 4.3. Timelønsbeskæftigelser de seneste 5 år for personer, som er timelønnede i november 2016.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 17 i vedlagte

bilag.

Note: Figuren er baseret på en optælling af antal måneders timelønsbeskæftigelse, som timelønsbeskæftigede i

november 2016 har haft forud for ansættelsen i november måned. For at gøre figuren overskuelig er sidste interval

gjort større end de øvrige intervaller og rummer alle observationer fra 37 til 60 måneder

–

såfremt denne

sammenlægning af intervallerne ikke var sket, ville grafen vise en fortsat aftagende tendens frem til de 60 måneder.

KRL har trukket data for timelønnede, som ikke har en samtidig månedslønsbeskæftigelse i kommuner og regioner.

Det drejer sig om ca. 10.000 timelønnede, der er sorteret fra. Frasorteri

ge er ed til at sikre, at det er ”re e”

timelønnede, der gives et billede af. Der arbejdes sideløbende med denne afrapportering med en kobling til DST-data,

hvor parterne afdækker eventuelle bibeskæftigelser mv. for a) timelønnede og b) deltidsbeskæftigede med 0-7 timer

om ugen. Sidstnævnte analyse vil indgå i en separat afrapportering.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Figuren illustrerer bl.a., at:



39 pct. af de timelønnede i november 2016 har haft 1 - 6 måneders timelønsbeskæftigelse inden

for de seneste 5 år (heraf har 25 pct. af de timelønnede i november 2016 haft 1 - 3 måneders

timelønsbeskæftigelse).



19 pct. af de timelønnede i november 2016 har haft 7 - 12 måneders timelønsbeskæftigelse inden

for de seneste 5 år.

58 pct. af de timelønnede i november 2016 har haft 1 - 12 måneders timelønsbeskæftigelse inden

for de seneste 5 år (dette findes ved at lægge de to første intervaller sammen).

42 pct. af de timelønnede i november 2016 har haft mere end 1 års timelønsbeskæftigelse inden

for de seneste 5 år.

4.4. Timelønnede fordelt på køn

For gruppen af timelønnede i kommunerne udgør kvinderne 68 pct. og mændene udgør 32 pct. I

nedenstående figur 4.4 sammenholdes denne fordeling med gruppen af månedslønnede.

Kønsfordeling for timelønnede og månedslønnede, kommuner i

alt, 2016

120%

100%

80%

60%

40%

20%

Timelønnede

Andel kvinder

Andel mænd

Månedslønnede

Figur 4.4. Kønsfordeling for timelønnede og månedslønnede, kommuner i alt, 2016

Kilde: KRL

–

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 16 i vedlagte

bilag.

Figuren viser, at andelen af mænd er større for timelønsbeskæftigede end for månedslønsbeskæftigede,

hvor andelen af kvinder udgør 77 pct., mens andelen af mænd udgør 23 pct. Det bemærkes, at der er stor

forskel på kønsfordelingen i de forskellige stillingsgrupper, jf. tabel 16 i vedlagte bilag

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

4.5. Timelønnede fordelt på alder

Aldersfordelingen for månedslønnede sammenholdes med aldersfordelingen for timelønnede i

nedenstående figurer.

Figur 4.5.1. herunder viser aldersfordelingen for månedslønnede.

Aldersfordeling af månedslønnede

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

_< 18 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-64 år

>= 65 år

Figur 4.5.2. herunder viser aldersfordelingen for timelønnede.

Aldersfordeling af timelønnede

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

_< 18 år

18-24 år

25-29 år

30-39 år

40-49 år

50-59 år

60-64 år

>= 65 år

Figur 4.5.1. og 4.5.2.: Aldersfordeling for månedslønnede og timelønnede, kommuner i alt, 2016.

Kilde: KRL

–

Kommunernes og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 15 i vedlagte

bilag.

Ovenstående figurer viser, at andelen af yngre medarbejdere (til og med 29 år) samt ældre medarbejdere

65+ årige er højere for de timelønnede end for de månedslønnede. Særligt andelen af de 18

–

24-årige er

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

markant højere for de timelønnede (udgør 40 pct. af timelønsgruppen) end for de månedslønnede (udgør 3

pct. af månedslønsgruppen).

Aldersfordelingen blandt de timelønnede minder således om aldersfordelingen blandt de

deltidsbeskæftigede med 0-7 timer om ugen, hvor der også er en relativt set større andel af yngre

medarbejdere samt +65-årige medarbejdere, som er beskrevet i afsnit 3.7.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

5. Tidsbegrænsede ansættelser

Følgende kapitel omhandler mulighederne for at belyse brugen af tidsbegrænsede ansættelser i den

kommunale sektor. Et tidsbegrænset ansættelsesforhold er et ansættelsesforhold for hvilke tidspunktet for

ansættelsesforholdets ophør er fastsat ud fra objektive kriterier, såsom en bestemt dato, færdiggørelsen af

en bestemt arbejdsopgave eller indtrædelse af en bestemt begivenhed. KRL har ikke data der viser,

hvorvidt et ansættelsesforhold på forhånd er aftalt som tidsbegrænset, hvorfor kapitlet ikke kan give et

fuldstændigt billede af omfang. Der ses derimod på ansættelsesperiodelængder og antal skift for

kommunale medarbejdere i 2016. Nedenstående figurer skal derfor læses med forbehold for, at

periodelængder kan dække over flere ting, hvilket uddybes nedenfor.

Derudover skal det bemærkes, at parterne med bistand fra SFI er i gang med undersøge omfang og

udvikling af tidsbegrænsede ansættelser i kommunerne. Denne analyse forventes afsluttet i efteråret 2017.

5.1. Personaleafgang - periodelængder og antal skift

Figur 5.1.1 og figur 5.1.2 viser periodelængde af ansættelsesforhold for personer, der skifter job eller afgår

sektore i

6. I alt dækker figure over 96. 46 ”afga ge” i de ko

u ale sektor

å ed til

å ed i

2016. Figur 5.1.1 viser periodelængden fordelt på antal år, mens figur 5.1.2 viser den procentvise fordeling

af tidsintervallerne 0

–

3 mdr., 3

–

6 mdr., 6

–

9 mdr. og 9

–

12 mdr. indenfor periodelængden 0

–

1 år.

Periodelængde af ansættelse for personer, der skifter job eller

afgår sektoren, 2016

60,0%

50,0%

40,0%

30,0%

20,0%

10,0%

0,0%

0 - 1 år

1-2 år.

2-3 år.

3-5 år.

over 5 år

Figur 5.1.1 Periodelængde af ansættelsesforhold for månedslønnede personer, der skifter job eller afgår sektoren,

kommuner i alt, 2016.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i Tabel 18-20 i vedlagte

bilag.

Note: Optalt måned til måned i 2016. Ansatte i eksempelvis maj måned 2016, som ikke længere findes i de kommunale

data i juni 2016, eller som har fået nyt medarbejdernummer eller har flyttet arbejdssted (målt på baggrund af KRL’s

oplysninger om organisering i kommunerne) opfattes som "afgang". Disse afgåede personer får opgjort periodelængde

i det job, de kom fra. Opgørelsen følger definition i KRL’s personaleomsætningsstatistik.

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Fordeling af intervaller indenfor perioden 0 - 1 år

45%

40%

35%

30%

25%

20%

15%

10%

0 - 3 mdr.

3 - 6 mdr.

6 - 9 mdr.

9 - 12 mdr.

Figur 5.1.2 Procentvise fordeling inden for perioden 0

–

1 år. Periodelængen beskriver længden af ansættelsesforhold

for personer, der skifter job eller afgår sektoren, kommuner i alt, 2016.

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor. Se data som ligger til grund for figuren i tabel 18-20 i vedlagte

bilag.

Note: Optalt måned til måned i 2016. Ansatte i eksempelvis maj måned 2016, som ikke længere findes i de kommunale

data i juni 2016, eller som har fået nyt medarbejdernummer eller har flyttet arbejdssted (målt på baggrund af KRL’s

oplysninger om organisering i kommunerne) opfattes som "afgang". Disse afgåede personer får opgjort

periodelængden i det job, de kom fra. Opgørelsen følger definition i KRL’s personaleomsætningsstatistik.

Tallene viser bl.a., at periodelængden for 19,2 pct. af de afgange, der sker i 2016, er mellem 0 - 3 måneder,

mens 13,8 pct. er på mellem 3

–

6 måneder. Samlet viser figur 4.6, at 48,4 pct. af de ansættelsesforhold,

der udgår af data i 2016 har haft en varighed på 1 år eller derunder, hvorimod 51,6 pct. har haft en

varighed på over 1 år. 21,1 pct. af de ansættelsesforhold, der afsluttes, har haft en varighed på over 5 år.

I forhold til periodelængde for ansættelser er der stor variation mellem stillingsgrupperne, fx gælder det for

ikke-uddannede social- og sundhedspersonale, at for 40 pct. af gruppen var periodelængden for deres

ansættelsesforhold på mellem 0-3 måneder, jf. tabel 18 i vedlagte bilag.

Her skal man være opmærksom på, at afgang i denne sammenhæng kan dække over flere ting fx:



Afgang fra sektoren (nyt job i anden sektor, understøttelse, selvforsørgelse,

tilbagetrækning etc.)

Jobskifte til anden kommune

Flyttet arbejdssted internt i kommunen

Fået nyt medarbejdernummer

Side

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Derudover skal man være opmærksom på, at den samme person kan afgå fra den kommunal sektor flere

gange i løbet af 2016 og dermed indgå flere gange i opgørelsen

6. Ansatte uden helårsbeskæftigelse

I dette afsnit beskrives ansættelseskonstruktioner, som adskiller sig fra fastansættelser på 52 uger om året.

Afsnittet beskriver dels specialarbejdere, som kan vinterhjemsendes i op til 5 måneder om året, dels

skolerengøringsassistenter som eksempel på ansatte med fastansættelser på 40 uger om året.

6.1. Specialarbejdere

Månedslønnede specialarbejdere i kommunerne er omfattet af en bestemmelse med mulighed for

afskedigelse som følge af vinter. Fratræden skal ske tidligst pr. 1. november og genansættelse skal tilbydes

senest 1. april det efterfølgende år. Der er således tale om en afskedigelsesperiode på op til 5 måneder.

Nedenstående figur 6.1.1 viser antallet af månedslønnede specialarbejdere i alt i perioden fra november

2011 til november 2016. Kurvens udsving/bølge illustrerer vinterhjemsendelsesmønsteret.

Antal månedslønnede specialarbejdere i alt

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Jul 2015

Jul 2012

Jul 2013

Jul 2014

Nov 2015

Jul 2016

Nov 2011

Nov 2012

Nov 2013

Mar 2014

Nov 2014

Mar 2012

Mar 2013

Mar 2015

Mar 2016

Ialt

Figur 6.1.1 Antal månedslønnede specialarbejdere total, november 2011

–

november 2016

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor.

For at afdække omfanget af denne problemstilling har KRL kørt en robusthedsanalyse, der viser, at 93,2 pct. af de

personer, der afgår den kommunale sektor i 2016 kun afgår 1 gang, 6,3 pct. afgår 2 gange og de sidste 0,5 pct. afgår

sektoren 3 gange eller flere. Overordnet ses det, at de 96.246 afgange i opgørelse dækker over i alt 89.691 personer.

Side

Nov 2016

Maj 2014

Maj 2012

Maj 2013

Maj 2015

Maj 2016

Jan 2012

Jan 2013

Jan 2014

Jan 2015

Sep 2015

Jan 2016

Sep 2012

Sep 2013

Sep 2014

Sep 2016

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Ovenstående figur 6.1.1 illustrerer umiddelbart to ting. For det første er antallet af månedslønnede

specialarbejdere faldet en smule i perioden fra 2011 til 2016. For det andet viser kurvens udsving inden for

de enkelte år, at der er godt 1.000 specialarbejdere, som afskediges hvert år i forbindelse med vinteren,

hvilket svarer til ca. 15 pct. af de månedslønnede.

I figur 6.1.2 herunder vises udviklingen i antallet af timelønnede specialarbejdere i samme periode. Kurven

viser, at der er udsving i brugen af timelønnede hen over perioden, og der overordnet set er sket et fald i

antallet af timelønnede specialarbejdere.

Antal timelønnede specialarbejdere i alt

450

400

350

300

250

200

150

100

Jul 2012

Jul 2013

Jul 2014

Jul 2015

Maj 2013

Maj 2012

Maj 2014

Maj 2015

Nov 2011

Nov 2012

Nov 2013

Nov 2014

Nov 2015

Maj 2016

Jul 2016

Mar 2012

Mar 2013

Mar 2014

Mar 2015

Mar 2016

Figur 6.1.2.Antal timelønnede specialarbejdere total, november 2011

–

november 2016

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor

Figur 6.1.3 nedenfor viser antallet af specialarbejdere i alt i perioden fra november 2011 til november 2016.

Side

Nov 2016

Jan 2012

Jan 2013

Jan 2014

Jan 2015

Sep 2012

Sep 2013

Sep 2014

Sep 2015

Jan 2016

Sep 2016

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Antal specialarbejdere i alt

10.000

9.000

8.000

7.000

6.000

5.000

4.000

3.000

2.000

1.000

Jul 2012

Jul 2013

Jul 2014

Jul 2015

Maj 2012

Maj 2013

Maj 2014

Maj 2015

Nov 2011

Nov 2012

Nov 2013

Nov 2014

Nov 2015

Maj 2016

Jul 2016

Mar 2012

Mar 2013

Mar 2014

Mar 2015

Mar 2016

Ialt

Figur 6.1.3. Antal specialarbejdere total, november 2011

–

november 2016

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor.

6.2. Rengøringsassistenter

En anden type ansættelseskonstruktion, som adskiller sig fra fastansættelser 52 uger om året, handler om

visse fastansættelser på skoleområdet, hvor ansættelsen dækker 40 uger om året. Det gælder bl.a. for

skolerengøringsassistenter, som typisk ansættes til 40 uger/200 dage. Lønnen i en sådan ansættelse

udbetales fordelt over alle årets 52 uger, men med en forholdsmæssigt nedskrivning af månedslønnen.

Sådanne ansættelser kan både være fuldtids- eller deltidsbeskæftigelser.

Nedenstående figur 6.2.1. viser udviklingen i antallet af månedslønnede rengøringsassistenter i

u er e i alt fordelt på skoleo rådet og reste . Det er ikke

uligt i KRL’s opgørelser

særskilt at

identificere dem med en 40 ugers ansættelse, så figuren dækker alle månedslønnede rengøringsassistenter

i kommunerne.

Side

Nov 2016

Jan 2012

Jan 2013

Jan 2014

Jan 2015

Sep 2012

Sep 2013

Sep 2014

Sep 2015

Jan 2016

Sep 2016

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

Antal månedslønnede rengøringsassistenter i alt

5000

4500

4000

3500

3000

2500

2000

1500

1000

500

jul-13

jul-14

maj-13

maj-14

maj-15

jul-15

maj-16

nov-13

nov-14

nov-15

jan-16

jul-16

mar-13

mar-14

mar-15

mar-16

Skole

Resten

Figur 6.2.1.Antal månedslønnede rengøringsassistenter i alt, januar 2013

–

november 2016

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor.

Ovenstående figur viser et generelt fald i antallet af månedslønnede rengøringsassistenter fra januar 2013

til november 2016. Denne udvikling skal formentlig ses i lyset af udliciteringer til det private arbejdsmarked.

I figur 6.2.2. vises udviklingen i antallet af timelønnede rengøringsassistenter i alt fordelt mellem

skoleområdet og resten i perioden fra januar 2013 til november 2016. Også her ses et generelt fald i

antallet af timelønnede.

Antal timelønnede rengøringsassistenter i alt

600

500

400

300

200

100

Skole

Resten

Figur 6.2.2.Antal timelønnede rengøringsassistenter i alt, januar 2013

–

november 2016

Kilde: KRL

–

Kommune og Regionernes Løndatakontor.

Side

nov-16

sep-13

sep-14

sep-15

sep-16

jan-13

jan-14

jan-15

Brugen af forskellige ansættelseskonstruktioner på det kommunale arbejdsmarked

På skoleområdet er der en række andre stillingsgrupper med ansættelseskonstruktioner, som dækker færre

end 52 uger om året, dvs. ansættelse på såkaldt

”omlagt

tid”, og hvor de ansatte aflønnes med en

reduceret lønbrøk efter det reducerede antal arbejdsuger. Dette gælder bl.a. for tandplejere,

skolesekretærer og tandklinikassistenter.

KRL’s statistikker ka ikke afdække, hvor

a ge af a sættelsesforholde e u der disse stillingsgrupper,

som

er ansat på omlagt tid. En mulighed er dog at se på, hvor stor andelen af ansatte registreret med almindelig

fuldtidsbeskæftigelse (dvs. 37 t om ugen i 52 uger) iflg. KRL for at give et billede af, hvor mange der med

sikkerhed ikke er ansat på omlagt tid. Som eksempel udgør antallet af tandklinikassistenter ansat med

almindelig fuldtid kun knapt 5 pct. af det samlede antal tandklinikassistenter

, hvilket tyder på, at denne

gruppe i stort omfang er ansat på omlagt tid.

Antallet af tandklinikassistenter udgør i nov. 2016 i alt 2.014 personer, hvoraf 96 personer svarende til 4,8 pct. er

registreret som personer ansat på fuldtid. (Kilde: KRL, SIRKA, Beskæftigelsesgrad, overenskomstområde:

Tandklinikassistenter i KL). Såfremt en ansat er på omlagt tid, vil vedkommendes beskæftigelsesgrad blive reduceret

tilsvare de i KRL’s statistik. Der ed er a tallet af fuldtids eskæftigede i de for stilli gsgruppe e i dikator på,

hvem der ikke er omfattet af ansættelse på omlagt tid.

Side