Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2006191_0001.png
MINISTEREN
Sundheds- og Ældreudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. januar 2019
2019 - 367
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 10. januar 2019 stillet mig følgende
spørgsmål (SUU alm. del), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål 346:
Ministeren bedes besvare, hvordan udgifterne til opvarmning af fællesarealerne
på plejehjemmene og ældrecentrene i landet beregnes og fordeles, og om de
udelukkende er fordelt på beboerne?
Svar:
Jeg har indhentet svarbidrag fra Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som oplyser
følgende:
”Reglerne
om lejefastsættelse og lejeregulering for plejehjem og ældrecentre,
der omfattes af almenlejeloven, findes i lovens kapitel 3.
Det følger af lovens § 9, stk. 1, at den samlede leje for en afdelings boliger og
lokaler til enhver tid skal være fastsat således, at den giver afdelingen mulighed
for af sine indtægter at afholde de udgifter, der er forbundet med driften.
Lejen fastsættes årligt på grundlag af et driftsbudget, hvori bl.a. indgår udgifter
til opvarmning af fællesarealer, og fordeles efter boligernes indbyrdes brugs-
værdi. Udgangspunktet for fastsættelsen af brugsværdien er normalt bruttoeta-
gearealet. Der kan dog fastsættes en højere brugsværdi pr. kvadratmeter for
mindre lejligheder, da opførelsesprisen pr. kvadratmeter for mindre lejligheder
er forholdsvis højere end for større lejligheder.
Afdelingens driftsudgifter, herunder udgifter til opvarmning af fællesarealer,
fordeles udelukkende på afdelingens lejere. Såfremt afdelingen tillige udlejer
erhvervslejemål, vil lejen fra disse dække en andel af udgifterne til opvarmning
af fællesarealerne.
Det bemærkes, at der herudover er servicearealer. Det følger af almenboliglo-
vens § 5, stk. 6, at ved servicearealer forstås arealer, der anvendes til omsorgs-
og servicefunktioner, der normalt ikke vil foregå i en selvstændig bolig, og som
indrettes i umiddelbar tilknytning til almene ældreboliger eller ældreboliger,
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 346: Spm. om, hvordan udgifterne til opvarmning af fællesarealerne på plejehjemmene og ældrecentrene i landet beregnes og fordeles, til transport-, bygnings- og boligministeren
2006191_0002.png
der tilhører en selvejende institution, med henblik på overvejende at betjene
beboerne i disse boliger.
Kommunen afholder udgifterne til servicearealerne, og som følge heraf er for-
brugsudgifter, herunder udgifter til opvarmning, der vedrører servicearealerne
beboerne uvedkommende. ”
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen