Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2035157_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-03-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPNFF
Sagsnr.: 1900378
Dok. nr.: 847818
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. januar 2019 stillet følgende spørgs-
mål 341 (alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål 341:
”Mener
ministeren, at der i visse tilfælde kan være behov for at ændre den nuvæ-
rende lovgivning vedrørende adgang til medicinske og øvrige offentlige oplysninger
for pårørende til myndige, psykisk syge personer over 18 år, således at eksempelvis
en moder til en voksen skizofren datter kan få lettere adgang til patientjournaler
m.v., end tilfældet er i dag. Ministeren bedes endvidere skitsere, hvordan denne æn-
dring vil kunne gennemføres, uanset om ministeren finder behov for ændring i den
nuværende lovgivning
”
Svar:
En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under
udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsfor-
hold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, jf. sundhedslovens §
40, stk. 1.
Udgangspunktet er, at videregivelse af helbredsoplysninger m.v. fra sundhedsperso-
ner til pårørende til en habil patient over 18 år, kræver patientens samtykke.
Det følger således af sundhedslovens § 43, stk. 1, at sundhedspersoner med patien-
tens samtykke kan videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent
private forhold og andre fortrolige oplysninger til andre formål end behandling. Der
gælder en række krav til samtykket, bl.a. skal det være frivilligt og skal til enhver tid
kunne kaldes tilbage.
Der gælder visse undtagelser fra dette udgangspunkt. For eksempel kan der være
fastsat regler i lovgivningen, der forpligter sundhedspersoner til at videregive oplys-
ninger. I særlige tilfælde vil en sundhedsperson desuden kunne videregive oplysnin-
ger uden patientens samtykke til pårørende efter en såkaldt værdispringsregel, jf.
sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2. Det fremgår heraf, at en sundhedsperson kan vide-
regive helbredsoplysninger m.v., hvis videregivelsen er nødvendig for berettiget vare-
tagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sund-
hedspersonen eller andre.
Hensyn til
”andre”
kan efter omstændighederne være hensynet til pårørende. Ved
vurderingen af, om disse hensyn kan berettige til videregivelse af i øvrigt tavshedsbe-
lagte oplysninger, må der foretages en afvejning i forhold til de hensyn, der begrun-
der tavshedspligten. Der skal foretages et konkret skøn, og de hensyn, der taler for
videregivelse, skal klart overstige hensynet til patientens ret til fortrolighed. I særlige
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 341: Spm. om ministeren emner, at der i visse tilfælde kan være behov for at ændre den nuværende lovgivning vedrørende adgang til medicinske og øvrige offentlige oplysninger for pårørende til myndige, psykisk syge personer over 18 år, således at eksempelvis en moder til en voksen skizofren datter kan få lettere adgang til patientjournaler m.v., end tilfældet er i dag, til sundhedsministeren
tilfælde vil en sundhedsperson kunne videregive oplysninger uden patientens sam-
tykke til pårørende, efter den såkaldte værdispringsregel, jf. sundhedslovens § 43,
stk. 2. Det er en betingelse, at videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse
af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedsper-
sonen eller andre. Andre kan efter omstændighederne være pårørende. Ved vurde-
ringen af, om disse hensyn kan berettige til videregivelse af i øvrigt tavshedsbelagte
oplysninger, må der foretages en afvejning i forhold til de hensyn, der begrunder
tavshedspligten. Der skal foretages et konkret skøn, og de hensyn, der taler for vide-
regivelse, skal klart overstige hensynet til patientens ønske om fortrolighed.
Som eksempel kan nævnes U 1996.1261 Ø, hvor Østre Landsret i en konkret sag ikke
fandt, at det var brud på tavshedspligten, at læger underrettede faren, hos hvem en
voksen datter boede, om, at datteren ønskede at blive udskrevet fra sygehuset og
havde fremsat selvmordstrusler. Det fremgår af dommen, at landsretten bl.a. udtalte,
at når sundhedspersoner skal udøve et skøn over, hvorvidt det er berettiget at tilside-
sætte tavshedspligten, bør der lægges vægt på, at selvmord kan være en voldsom be-
givenhed for omgivelserne.
Jeg kan desuden oplyse, at en patient har ret til aktindsigt i sin patientjournal efter
sundhedslovens § 37. Retten til aktindsigt er en personlig ret for patienten, men pati-
enten har mulighed for at bemyndige en anden, f.eks. en pårørende, til på sine vegne
at benytte adgangen til aktindsigt.
Jeg anerkender, at der er tale om en vanskelig problemstilling, men efter min opfat-
telse ligger løsningen umiddelbart ikke i at ændre på lovgivningen. Jeg mener, at de
gældende regler sikrer den rette balance mellem på den ene side patientens ret til
fortrolighed og selvbestemmelse og på den anden side muligheden for i helt særlige
tilfælde
–
hvis betingelserne i den såkaldte værdispringsregel er opfyldt
–
at kunne
videregive helbredsoplysninger m.v. til pårørende uden patientens samtykke. Det be-
mærkes i den forbindelse, at en ændring vurderes at ville forudsætte ændring af
grundlæggende regler om selvbestemmelsesret, habilitet og samtykke.
./.
Jeg bemærker i øvrigt i den forbindelse, at de svenske regler på området, som beskre-
vet i svar på SUU alm. del
–
spørgsmål 340, svarer meget til de danske.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Nina Fjord Fromberg
Side 2