Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2015347_0001.png
MINISTEREN
Transport- og Bygningsudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
12. februar 2019
2019-143
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport- og Bygningsudvalget har i brev af 3. januar 2018 stillet mig følgende
spørgsmål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 273:
Har det faktum, at i gennemsnit 15 mennesker drukner i de danske havne og
4000 falder i vandet hvert år fået ministeren til at overveje, om sikkerheden
skal styrkes på de danske havne, ikke mindst i forhold til havne tæt på bymid-
ter? Dette kunne ske eksempelvis ved hjælp af bl.a.: bedre afskærmning, bedre
lysforhold både fra havnekant og fra vandside, let adgang til redningskranse,
flere stiger med god tilgængelighed fra vandsiden.
Svar:
Antallet af dødsfald ved drukning i danske havne er reduceret fra knap 17 per-
soner årligt i 2001-2009 til godt 11 personer årligt i 2010-2016,
jf. tabel 1.
Tabel 1: Fatale drukneulykker 2001-2016 i danske havne
I alt
2001-
2016
231
Årligt gns. 2001-
2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
2009
16,9
10
10
15
12
12
10
10
Kilde: Druknedødsfald i Danmark, 2001-2016, Statens institut for Folkesundhed.
Note: Tabellen omfatter både danskere og udlændinge., dvs. personer med fast bopæl i
Danmark samt udlændinge, herunder turister, sejlere og fiskere.
Ifølge Trygfonden, der finansierer druknedødsfaldsstatistikken, skyldes de fle-
ste drukneulykker i havne, at man falder i vandet på vej hjem fra en fest med
alkohol i blodet. Omkring 65 pct. af druknedødsfaldene i havne siden 2001 er
forbundet med indtagelse af alkohol.
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 330: Spm. om det faktum, at i gennemsnit 15 mennesker drukner i de danske havne, og 4000 falder i vandet hvert år, har fået ministeren til at overveje, om sikkerheden skal styrkes på de danske havne, til transport-, bygnings- og boligministeren
2015347_0002.png
Godt 70 pct. af de i alt 231 druknedødsfald i havne i 2001-2016 omfattede per-
soner over 45 år, mens godt 10 pct. omfattede personer i aldersgruppen 15-24
år. Der er i perioden 2001-2016 ikke registreret druknedødsfald for personer
under 15 år.
For at afhjælpe drukneulykkerne opsætter Trygfonden redningskranse og oply-
ste redningsstiger i havnene.
Det fremgår af § 15 i lov nr. 457 af 23.maj 2012 om havne (havneloven), at alle
havne skal have et ordensreglement. Dette gælder for både erhvervshavne og
lysbådehavne. Havnenes ordensreglement sendes til godkendelse hos Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen. I ordensreglementet kan den pågældende havnemyn-
dighed f.eks. give anvisninger vedrørende færdsel på havneområdet, herunder
forbyde uvedkommende færdsel i visse områder med henblik på at undgå ulyk-
ker.
Desuden foreskriver lovens § 14 a regler vedrørende maritim sikring af havne-
faciliteter og havne. De danske regler om maritim sikring er baseret på interna-
tionale aftaler og har sit udspring i FN’s internationale søfartsorganisation
IMO. Reglerne har som overordnet formål at beskytte den internationale skibs-
trafik. Erfaringer har vist, at der kan være positive sidegevinster ved maritim
sikring på de pågældende havnefaciliteter. Det kan for eksempel betyde færre
ulykker, da der kun færdes personale på havnefaciliteterne, der har kendskab
til de pågældende havneaktiviteter.
Overordnet set er der således i gældende lovgivning et sæt af regler, der med-
virker til at styrke sikkerheden på havnene. Desuden hæfter jeg mig ved, at
havnene har mulighed for lokalt at fastsætte nærmere regler for færdsel på
havnen, ligesom havnene også kan gennemføre foranstaltninger til sikring af
færdslen i form af f.eks. belysning og afskærmning.
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen