Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2010333_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-02-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLSL
Sagsnr.: 1810647
Dok. nr.: 813821
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 308 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 308:
”Ministeren
bedes oplyse årsagen til, at diabetespatienter med en kronisk lidelse, og
som allerede én gang har fået bevilliget tilskud til fodterapeut, skal aflevere en ny an-
søgning hvert år. Og er ministeren enig i, at det er en omstændelig proces, som med
fordel kan ændres?
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra
Danske Regioner, som oplyser følgende:
”Henvisninger til diabetespatienter til fodterapi er livsvarige under forudsætning af,
at den elektroniske henvisning indhentes rettidigt (seks måneder efter udstedelse)
fra henvisningshotellet.
Det er op til den enkelte læge at vurdere, hvorvidt en henvisning, der forudsætter
hjemmebehandling er livsvarig, eller om den evt. skal revurderes efter 12 måneder.
Denne vurdering foretages på baggrund af en lægefaglig vurdering. Et eksempel på
livsvarig henvisning på hjemmebehandling kan være ældre patienter, kørestolsbru-
gere eller lign. Af eksempler på en 12 måneders henvisning på hjemmebesøg kan fx
være patienter, hvor det for en kortere periode ikke er muligt at komme afsted til be-
handling.
Det er en forudsætning for at modtage fodterapeutisk behandling som diabetespati-
ent, at der en gang årligt foretages en obligatorisk fodstatus, der danner grundlag for
en risikovurdering af patienterne. Risikovurderingen afspejler patientens risiko for at
udvikle diabetiske fodsår.”
Der er altså ikke tale om, at diabetespatienter skal have fornyet henvisninger til fod-
terapi årligt, hvorfor jeg ikke finder anledning til at ændre processen på det forelig-
gende grundlag.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Sevel Lundstrøm