Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Dato: 21-12-2018
Det talte ord gælder
[Åbent samråd i Sundheds- og Ældreudvalget, d. 18. december 2018 kl. 14.30-15.30, lokale
S-092, Christiansborg]
TALEPAPIR
Arbejdsmiljø i ældreplejen
Samrådsspørgsmål R:
”Hvad
mener ministeren om, at sosu-medarbejderne er blandt de
faggrupper, der har det dårligste arbejdsmiljø i hele den offentlige sektor,
og hvilken betydning, mener ministeren, at arbejdsmiljøet og det faktum, at
der er blevet 3.700 færre ansatte i ældreplejen under regeringen, har for de
alvorlige rekrutteringsproblemer på ældreområdet, herunder faldende
ansøgertal til uddannelserne, højt frafald som følge af "praksischok" og
mulighederne for at få flere fra deltid til fuldtid? Der henvises til artikel på
"Kortlægning: Her er Danmarks dårligste arbejdsmiljø" bragt på
www.kommunen.dk den 15. november 2018.”
Samrådsspørgsmål S:
”Anerkender
ministeren, at så længe regeringen underfinansierer
velfærden, vil problemerne med dårligt arbejdsmiljø blot blive værre, jf. at
SOSU’er e a giver et arbejdsliv presset af u derbe a di g so e af de
væsentligste årsager til det dårlige arbejdsmiljø?”
Samrådsspørgsmål T:
”Hvordan
forklarer ministeren, at der er blevet 3.700 færre ansatte i
ældreplejen, siden valget i 2015? Og hvordan hænger det sammen med
muligheden for at sikre en værdig ældrepleje, når der bliver færre
medarbejdere til et voksende antal ældre? Der henvises til AE-rådets
analyse af udviklingen i antallet af medarbejdere i ældreplejen,
”Velfærdsda ark: Flere ældre – færre til at tage sig af de ” af 13. ov.
2018.”
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/12-18 om arbejdsmiljø i ældreplejen, til ældreministeren
Jeg vil gerne indlede med at takke spørgeren for
indkaldelsen til samrådet her i dag.
Der er stillet tre samrådsspørgsmål, som jeg vil besvare
samlet i dag. Spørgsmålene handler blandt andet om
arbejdsmiljøet i ældreplejen, som jeg ved, at vi alle her går
meget op i.
Medarbejderne i ældreplejen er en hjørnesten i vores
velfærdssamfund. Jeg har sagt det før, men et vigtigt
budskab er værd at gentage, og i mine øjne er
medarbejderne vores guld. Sådan har jeg det i dag, og sådan
har jeg haft det i mange år som leder i ældreplejen.
De mange engagerede og dygtige medarbejdere i
ældreplejen gør hver dag en kæmpestor indsats for at give
vores ældre borgere en god og værdig pleje og omsorg.
Det er derfor også meget vigtigt for mig at understrege, at
et godt arbejdsmiljø for mig at se er afgørende for at forøge
medarbejdernes arbejdsglæde og deres oplevelse af at have
et meningsfuldt arbejde.
Et ordentligt arbejdsmiljø er altså meget vigtigt, og derfor
læser jeg også den artikel
–
som der henvises til i
samrådsspørgsmål R
–
med stor alvor.
Jeg synes, det er bekymrende, at arbejdsmiljøet for social-
og sundhedsmedarbejdere ligger så lavt i den kortlægning,
som der henvises til i artiklen.
Vi skal tage det alvorligt, når der er en oplevelse af, at
arbejdsmiljøet ikke er godt nok.
Derfor vil jeg også fremhæve, at regeringen sammen med
Dansk Folkeparti og satspuljepartierne allerede har taget en
række initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet i
ældreplejen.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/12-18 om arbejdsmiljø i ældreplejen, til ældreministeren
Med finansloven for 2018 afsatte regeringen og Dansk
Folkeparti 70 mio. kr. over fire år til at styrke den
kommunale indsats for at nedbringe sygefraværet i
ældreplejen.
o
Arbejdet er forankret i
Beskæftigelsesministeriet, og jeg er blevet
oplyst om, at 22 kommuner i efteråret har fået
tilsagn om midler for i alt 33 mio. kr. til lokalt at
udvikle strategier for, hvordan sygefraværet
mindskes.
-
Med demenshandlingsplanen er der prioriteret 145
mio. kr. til et praksisnært kompetenceløft i kommuner
og regioner.
-
Med finansloven for 2018 blev der tilført 500 mio. kr.
ekstra til bedre bemanding i ældreplejen.
-
Og senest har vi med finanslovsaftalen for 2019
sammen med Dansk Folkeparti prioriteret 60 mio. kr.
over fire år til at udarbejde en handlingsplan til
bekæmpelse af udadreagerende adfærd overfor
ansatte i ældreplejen.
Det er til enhver tid en ledelsesmæssig opgave og
arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø.
Den enkelte leder på fx et plejehjem har stor betydning for
arbejdsmiljøet. Ledelsen skal være tilgængelig i hverdagen,
så det er nemt for medarbejderne at komme i kontakt med
den.
En undersøgelse af sygefravær i kommunerne
–
som er
blevet offentliggjort i dag
–
viser, at der er stor variation
kommunerne imellem.
Sygefraværet blandt social- og sundhedspersonale var over
dobbelt så højt i den kommune med det højeste sygefravær
Side 3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/12-18 om arbejdsmiljø i ældreplejen, til ældreministeren
sammenholdt med den kommune, der havde det laveste
sygefravær blandt social- og sundhedspersonalet.
Dette understreger behovet for, at kommunerne arbejder
målrettet med at reducere sygefraværet, og at den lokale
indsats har stor betydning.
Når det er sagt, skal vi også fra centralt politisk hold hele
tiden være opmærksomme på, om vi kan sikre en bedre og
mere målrettet arbejdsmiljøindsats.
Jeg er derfor også oplyst om, at regeringen med
beskæftigelsesministeren i spidsen har påbegyndt
drøftelserne om en ny politisk aftale om arbejdsmiljøet.
Jeg kan forstå, at drøftelserne bl.a. tager udgangspunkt i
anbefalingerne fra ekspertudvalget om udredning af
arbejdsmiljøindsatsen, som blev nedsat sidste år med Pia
Gjellerup i spidsen.
Regeringen har modtaget anbefalingerne fra udvalget, som
regeringen synes, at der er gode takter i.
Jeg er i den sammenhæng oplyst om, at der bl.a. er
anbefalinger om et mere målrettet tilsyn, der skal tage
højde for de forskellige arbejdsmiljøproblemer, der er i
forskellige brancher og på forskellige virksomheder.
Det er Arbejdstilsynet, som hører under
Beskæftigelsesministeriet, der fører tilsyn med
arbejdsmiljøet på de danske arbejdspladser. Jeg har
indhentet bidrag til besvarelsen fra
beskæftigelsesministeren i forhold til Arbejdstilsynets
opgaver, som oplyser, at:
Side 4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/12-18 om arbejdsmiljø i ældreplejen, til ældreministeren
”Det
er først og fremmest til enhver tid en ledelsesmæssig
opgave og arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt
arbejdsmiljø. Og det er også arbejdsgiverne og de ansatte,
der kender deres arbejdsplads bedst og ved hvilke løsninger,
der er mest effektive.
Når det er sagt, så skal den indsats understøttes, og det er
blandt andre Arbejdstilsynets opgave. For Arbejdstilsynets
vedkommende sker det bl.a. ved, at der føres tilsyn med
landets arbejdspladser.
Det er Arbejdstilsynets opgave at foretage en vurdering af
arbejdsforholdene, når de er på tilsynsbesøg, og
Arbejdstilsynet besøger hvert år omkring 15 pct. af
virksomhedsmassen. I 2016 besøgte Arbejdstilsynet knap
22.000 danske virksomheder.
Hvis der konstateres væsentlige arbejdsmiljøproblemer, vil
Arbejdstilsynet reagere med et påbud. Og Arbejdstilsynet
følger naturligvis også op på, om problemet er løst.
Der er allerede særligt fokus på arbejdsmiljøet på SOSU-
områder i 2018. Det er sket ved, at Arbejdstilsynet har
gennemført udvidet risikobaseret tilsyn (URT) på hospitaler
og i døgninstitutioner.
Men det er vigtigt at understrege, at det er ude på
arbejdspladserne, at det gode arbejdsmiljø skabes. Det er
arbejdsgiverens ansvar.
I spørgsmål R nævnes også de rekrutteringsudfordringer,
som vi i dag ser på ældreområdet.
I sidste uge offentliggjorde vi regeringens kortlægning af
rekrutteringsudfordringer, og med finanslovsaftalen for
2019 har vi prioriteret at afsætte midler til en række gode
initiativer, der skal imødegå de aktuelle og fremtidige
rekrutteringsudfordringer på sundheds- og ældreområdet.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/12-18 om arbejdsmiljø i ældreplejen, til ældreministeren
Det er afgørende at styrke fastholdelsen af medarbejdere
på sundheds- og ældreområdet. Det vil vi bl.a. gøre ved at
styrke karrierevejene for social- og sundhedspersonale og
forbedre områdets image gennem kampagner.
For mig er det vigtigt, at vi får flere unge til at vælge
ældreomsorgen som arbejdsområde. Flere skal have øjnene
op for, hvor livsbekræftende et arbejdsliv man kan få i
arbejdet med at yde omsorg for mennesker, der har brug
for hjælp. Det vil en målrettet kampagneindsats hjælpe til
med. Og personligt vil jeg gerne understrege, at jeg selv har
haft stor glæde af netop mit arbejde i ældreplejen.
Kortlægningen peger også på, at størstedelen af social- og
sundhedspersonalet i kommuner og regioner er ansat på
deltid. Derfor vil regeringen nedsætte et kommunepanel,
hvor finansministeren og jeg skal tale med kommunerne
om, hvordan flere medarbejdere kommer på fuldtid.
I spørgsmål S fremgår det, at regeringen underfinansierer
velfærden. Den præmis accepterer jeg simpelthen ikke.
Regeringen har prioriteret ældreområdet højt.
Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti prioriteret
ældreområdet massivt ved de seneste tre finanslove. Sidste
år afsatte vi sammen med Dansk Folkeparti i
finanslovsaftalen for 2018 2,7 mia. kr. over de næste fire år
til at styrke ældreplejen.
Dermed er ældreområdet det velfærdsområde, der med
selve finanslovsaftalen for 2018 fik tilført flest ekstra penge.
Og med den netop indgåede finanslovsaftale har vi sammen
med Dansk Folkeparti afsat yderligere ca. 650 mio. kr. over
de næste fire år til bedre ældreomsorg.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/12-18 om arbejdsmiljø i ældreplejen, til ældreministeren
Derudover vil jeg nævne, at regeringen i økonomiaftalen
med KL for 2019 har løftet den kommunale serviceramme
for 2019 med ca. 1,7 mia. kr. til prioritering af borgernær
kernevelfærd, herunder for at understøtte kommunernes
arbejde med at yde værdig pleje og omsorg for ældre
borgere.
Og kommunernes seneste regnskabstal viser da også en
stigning fra 2015 til 2017 for serviceudgifterne på
ældreområdet på ca. 1,8 mia. kr., når der tages højde for
det løft, der følger af finanslovsaftalerne.
I spørgsmål T henvises til analysen fra Arbejdsbevægelsens
Erhvervsråds analyse, som viser et fald i offentligt ansatte
inden for ældreplejen fra 2015 til 2018.
Jeg er blevet oplyst, at Arbejdsbevægelsens Erhvervsråds
opgørelse dækker over alle ansatte i de udvalgte brancher,
som fx kontoransatte. Derudover er jeg blevet oplyst, at der
anvendes en bred afgrænsning af brancher i den
kommunale sektor, som rækker ud over ældreplejen.
Regeringens rekrutteringskortlægning viser en stigning i
antallet af sygeplejesker og social- og sundhedspersonale
fra januar 2015 til januar 2018. Kortlægningen ser kun på
social- og sundhedspersonale og sygeplejersker (opgjort i
antal fuldtidsbeskæftigede), der er beskæftiget i kommuner
og regioner.
Der er derfor tydelig forskel i opgørelserne. Det er svært at
gennemskue forskelle i afgrænsningen mellem
kortlægningen og Arbejdsbevægelsens Erhvervsråds
opgørelse, og det bliver derfor også lidt teknisk at diskutere
her.
Jeg henholder mig i øvrigt også til, at en rapport fra KL og
FOA viser, at antallet af social- og sundhedspersonale i
kommunerne steg fra 2016 til 2017.
Side 7
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 301: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 18/12-18 om arbejdsmiljø i ældreplejen, til ældreministeren
Afslutningsvis vil jeg gerne gentage, at arbejdsmiljøet i
ældreplejen ligger mig meget på sinde.
Samtidig vil jeg understrege, at regeringen i denne
regeringsperiode har prioriteret arbejdsmiljøindsatsen med
en række tiltag, samt løftet bemandingen i ældreplejen.
Tak for ordet.
Side 8