Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-11-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 1808477
Dok. nr.: 728622
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8.oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil ministeren på baggrund af artiklen ”Læger: Lungepatienter tages som gidsel” Kri-
steligt Dagblad den 4. oktober 2018 revurdere tidspunktet for omlægning af tilskud
og i det hele taget genoverveje nødvendigheden af at omlægge ordningen, både i ly-
set af at bl.a. Danske Lungelægers Organisation og speciallæger finder de nye tilskud-
sregler problematiske og ikke mindst i lyset af Etisk Råds udtalelse om manglende pri-
oritering af KOL patienter, jf. Udtalelse fra Etisk Råd om Retfærdig prioritering i det
danske sundhedsvæsen, 30. sep. 2018, hvor der i udtalelsen peges på, at der mangler
handlingsplan og retningslinjer for mennesker med KOL?”.
Svar:
Jeg og regeringen er meget opmærksomme på, at der hverken er eller iværksættes
initiativer, der fører til unødig administration i det offentlige.
Sundhedsvæsenets aktører, herunder bl.a. lægerne, der er ansvarlige for patienters
behandling, og apotekerne, der indkøber lægemidler og informerer og vejleder medi-
cinbrugerne herom, er vant til at håndtere både mindre og større tilskudsændringer,
både ift. den forberedende, oplysende og administrative indsats, der følger, når der
foretages ændringer i lægemidlers tilskudsstatus.
Som følge af oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen tegner der sig ikke et billede af, at
den nært forestående tilskudsændring for astma/KOL-medicin, pr. 19. november
2018, kommer til at give anledning til bekymring. Dette for det første i lyset af de
store besparelser, som opnås gennem revurderingsinstrumentet til gavn for medicin-
brugerne og det offentlige. For det andet da den ekstra administration, som tilskuds-
ændringen medfører, har et begrænset omfang. Det forhold, at der ikke forud for
ikrafttrædelsesdatoen for tilskudsændringen, kan foretages tilskudsmarkeringen på
recepten for de patienter, der er omfattet af tilskudsklausulerne, er ikke blevet rejst
som en problemstilling af hverken Lægeforeningen eller andre i forbindelse med de
høringer, Lægemiddelstyrelsen har afholdt i det lange revurderingsforløb, hvor alle
relevante aktører har haft mulighed for komme med tilkendegivelser.
Jeg kan imidlertid oplyse, at der er indledt et arbejde med at finde en systemteknisk
løsning, der kan gøre det muligt for lægerne i deres ordinationssystemer at foretage
en tilskudsmarkering på recepterne for de relevante patienter, før en tilskudsændring
træder i kraft, hvorved administrativt merarbejde i højere grad vil kunne udjævnes
fremadrettet. Den systemtekniske løsning vil således smidiggøre lægernes ændringer
af recepter for berørte patienter ifm. med fremtidige lignende ændringer af tilskuds-
status.
1