Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-02-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 1810554
Dok. nr.: 810668
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 291 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jeppe Jakobsen (DF).
Spørgsmål nr. 291:
”Vil
ministeren redegøre for, hvorvidt der findes tilfælde, hvor Medicinrådet har tilba-
getrukket en anbefaling fra Koordineringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin
(KRIS) og dermed frataget både den behandlende læge og nye patienter en behand-
lingsmulighed, der tidligere er blevet tilbudt?”
Svar:
Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Medicinrådet.
Medicinrådet har oplyst, at det alene er afsenderen af en anbefaling fra Koordine-
ringsrådet for ibrugtagning af sygehusmedicin (KRIS), der kan trække anbefalingen til-
bage. KRIS var en del af Danske Regioner, og beføjelsen til at trække en anbefaling fra
KRIS tilbage tilfalder derfor Danske Regioner. Når en anbefaling trækkes tilbage, er
den ikke længere gyldig.
Der findes derfor ikke tilfælde, hvor Medicinrådet har trukket en anbefaling fra KRIS
tilbage.
Danske Regioner har derimod overført opgaven med at følge op på, om betingelserne
for tidligere KRIS-anbefalinger er opfyldt, fra KRIS til Medicinrådet. I henhold til Medi-
cinrådets forretningsorden, kan Medicinrådet alene anbefale regionerne ikke at følge
en KRIS-anbefaling, når forudsætningerne for anbefalingerne ikke er opfyldte.
Dette fremgår af Medicinrådets forretningsorden punkt 5.1. En anbefaling fra Medi-
cinrådet er ikke bindende, men er alene rådgivning om ikke længere at følge KRIS-an-
befalingen.
Medicinrådet har videre oplyst, at rådet i ét tilfælde har anbefalet, at regionerne ser
bort fra en tidligere KRIS-anbefaling. Det drejer sig om den tidligere KRIS-anbefaling
for ramucirumab som standardbehandling til adenokarcinom i den gastro-øsofageale
overgang (kræft i overgangen mellem spiserør og mavesæk), fordi betingelserne for
KRIS-anbefalingen ikke var opfyldte. Således var den indsendte opfølgning vedr. ef-
fekten af lægemidlet ikke tilstrækkelig.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rasmus Hølge-Hazelton