SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om palliativ pleje og behandling, som varetages i andre enheder end borgerens eget hjem og plejehjem, er omfattet af brugerbetaling for mad, medicin, vask, medicin, kørsel m.v., til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19

B 13 endeligt svar på spørgsmål 2

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 19-12-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPASO

Sagsnr.: 1808116

Dok. nr.: 780650

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. december 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 2 om B 13 til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet

er stillet efter ønske fra Stine Brix (EL).

Spørgsmål nr. 2:

”I

forlængelse af kammeradvokatens notat til Folketingets Sundhedsudvalg, hvori det

blandt andet fremgår, at kommuner ulovligt har krævet penge for mad, tøjvask og

rengøring, når ældre er blevet indlagt på en kommunal akutstue i stedet for på et re-

gionalt sygehus, bedes ministeren kommentere henvendelsen om en borger, der er

blevet sendt på plejehjem til aflastning mod egenbetaling, jf. B 13 - bilag 5.”

Svar:

Til brug for min besvarelse har ældreministeren oplyst:

”Ko

u er e ka efter servi elove s § 84 til yde perso er, der i e periode har et

særligt behov for omsorg og pleje, et midlertidigt ophold eller et aflastningsophold

for at aflaste ægtefælle, forældre eller andre nære pårørende, der passer en person

med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne. Disse ophold kan fx være i en almen

plejebolig eller på en plejehjemsplads. Under det midlertidige ophold/aflastningsop-

hold skal borgeren tilbydes den hjælp, som borgeren har behov for efter servicelo-

ven.

Efter serviceloven kan kommunerne i visse tilfælde opkræve betaling for den hjælp,

der ydes. Det gælder fx, når kommunalbestyrelsen tilbyder et midlertidigt ophold el-

ler et aflastningsophold efter servicelovens § 84 og for madservice efter servicelovens

§ 83.

For madservice efter servicelovens § 83 og hjælp efter servicelovens § 84 må kommu-

nen ikke opkræve mere i betaling for tilbuddet, end produktions- og leveringsomkost-

ninger kan begrunde, dog maksimalt til de fastsatte prislofter. Kommunen kan også

vælge at fastsætte betalingen til et lavere beløb end omkostningerne eller helt und-

lade at opkræve betaling.

For den hjælp, der ydes efter servicelovens § 84, er der ikke hjemmel til, at kommu-

nen opkræver en fast pris, der er ens for alle borgere, da muligheden for at opkræve

egenbetaling efter disse regler er afhængig af den enkelte borgers indkomst.

Kommunen kan ikke opkræve betaling for boligen for borgere, der er visiteret til et

midlertidigt ophold. Endelig skal betalingen fastsættes sådan, at borgeren fortsat har

mulighed for at afholde udgifter til husleje og andre nødvendige omkostninger til bor-

gere s hidtidige olig”.

Jeg kan i forhold til sundhedsområdet oplyse, at regeringen og Dansk Folkeparti med

finansloven for 2019 er enige om, at borgere ikke skal kunne opkræves egenbetaling

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 290: Spm. om palliativ pleje og behandling, som varetages i andre enheder end borgerens eget hjem og plejehjem, er omfattet af brugerbetaling for mad, medicin, vask, medicin, kørsel m.v., til sundhedsministeren

for kost, linned, tøjvask o. lign. ved ophold på en kommunal akutplads. En nærmere

vurdering har vist, at der er behov for at præcisere reglerne for, hvad der indgår i det

vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion organiseret som

en kommunal akutplads.

Regeringen og Dansk Folkeparti er i forlængelse heraf enige om, at det i regelgrundla-

get præciseres, at begrebet kommunal akutplads er en del af hjemmesygeplejen, som

alene er reguleret efter sundhedsloven. Præciseringen indebærer, at kost, linned, tøj-

vask o. lign. indgår som en del af det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet

ved en akutfunktion, der er organiseret som en kommunal akutplads.

Det følger af Handlingsplanen for en styrket indsats for den ældre medicinske patient

og Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemme-

sygeplejen fra april 2017, at man fra 2018 skal leve op til en række særlige krav, her-

under fx hvilke kompetencer der skal være til stede hos personalet, for at kunne be-

tegne sig en kommunal akutfunktion.

En kommunal akutfunktion skal bl.a. kunne varetage lægehenviste patienter med

akut opstået eller forværring af sygdom med behov for observation, pleje og/eller be-

handling, men uden behov for sygehusindlæggelse samt lægehenviste patienter der

efter udskrivning fra sygehus fortsat har komplekse pleje- og/eller behandlingsbehov,

der kræver de særlige sygeplejefaglige kompetencer, der er tilstede i akutfunktio-

nerne.

Det skal hertil bemærkes, at det altid er en lægelig vurdering, om en konkret behand-

ling af en patient skal foregå på et sygehus, og at det kun er færdigbehandlede pati-

enter, der udskrives. Hvis en patient efter en lægefaglig vurdering har behov for en

sygehusindlæggelse, skal patienten altid indlægges eller forblive indlagt på et syge-

hus.

Kommunerne tilbyder ud over de kommunale akutpladser andre ophold af midlerti-

dig karakter, jf. bl.a. ovenfor om ældreministerens område.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Ann-Sofi Petersen

Side 2