Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2018-19
S 341 endeligt svar
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Lovsekretariat
Dato: 20-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1810480
Dok. nr.: 783120
Medlem af Folketinget Kirsten Normann Andersen (SF) har den 17. december 2018
stillet følgende spørgsmål nr. S 341 til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål S 341:
”Hvad
er ministerens holdning til, at borgere, som har brug for palliativ pleje og bru-
ger et kommunalt palliativt tilbud, selv skal betale for kost, medicin, vask m.m., mens
opholdet på et hospice er gratis?
”
Svar:
Det er vigtigt for mig at sikre en palliativ indsats af høj kvalitet, der tager udgangs-
punkt i den enkeltes ønsker og behov.
Det gælder både for den basale palliative indsats, der ydes i de dele af sundhedsvæ-
senet, som ikke har palliation som deres hovedopgave
–
herunder bl.a. i kommu-
nerne
–
og for den specialiserede indsats, der varetages af palliative hospitalsafdelin-
ger, palliative teams og hospices.
Den basale palliative indsats er målrettet mennesker med afgrænsede palliative be-
hov inden for få problemområder og varetages bl.a. i kommunerne, herunder fx i
hjemmesygeplejen, i hjemmeplejen og i plejeboliger. Den palliative indsats i kommu-
nerne kan understøttes af rådgivning fra borgerens praktiserende læge og/eller fra
sygehusenes specialiserede palliative teams, ligesom der i et palliativt forløb kan
være behov for flere typer af indsatser fx hjemmesygepleje, hjælpemidler og person-
lig og praktisk hjælp. Endelig kan en borger i det palliative forløb også få behov for
hospiceindlæggelse eller en specialiseret indsats fra sygehusene.
Der vil typisk være mange aktører inddraget i et palliativt forløb, og det er kommu-
nerne, der træffer beslutning om, hvilke kommunale indsatser den enkelte borger har
behov for i forløbet. Det er også kommunerne, der tilrettelægger indsatsen.
Jeg kan oplyse, at Lægemiddelstyrelsen efter sundhedslovens § 148, efter ansøgning
fra en læge, kan bevilge 100 pct. tilskud til lægeordinerede lægemidler til personer,
der er døende, når en læge har fastslået, at prognosen er kort levetid (få uger til få
måneder), og at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigt-
sløs. Baggrunden herfor er, at døende, som vælger at tilbringe den sidste tid i eget
hjem eller på et hospice, ikke skal stilles økonomisk ringere end patienter, der tilbrin-
ger den sidste tid på hospital.
Jeg og mit ministerium kan ikke ud fra spørgsmålet vurdere på hvilket grundlag, der
måtte blive opkrævet betaling for kost, medicin, vask m.m., som der henvises til i
spørgsmålet. Der er fx ikke et krav om, at kommunerne skal etablere stationære plad-
ser til at varetage basale palliative indsatser.