Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1998443_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-01-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1810523
Dok. nr.: 784673
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 14. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 286 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 286:
”Ministeren
bedes redegøre for, om det er forsvarligt, at borgere med demens, som
ikke kan udtrykke egne behov, sendes alene på sygehus og dermed uden de hjæl-
pere, som kender borgeren og således kan være behjælpelig med kommunikationen
til lægen, plejepersonalet på sygehuset m.v. Og burde man i det mindste sikre, at der
er hjælpere, som kender borgere til stede, indtil personalet på sygehuset har så god
forståelse for borgeren, at de uden problemer kan overtage kommunikationen og
den videre pleje af patienten?
Svar:
Borgere med demens kan have behov for ledsagelse til behandling på sygehus. Efter
serviceloven skal kommunalbestyrelsen vurdere borgernes behov for hjælp ud fra en
konkret og individuel vurdering. Efter servicelovens § 85 skal kommunalbestyrelsen
tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdighe-
der til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller særlige sociale problemer. Servicelovens § 85 hører under børne-
og socialministerens ressort, hvorfor jeg har indhentet følgende bidrag om socialpæ-
dagogisk ledsagelse fra børne- og socialministeren:
”Bistand efter servicelovens § 85
ydes efter en konkret og individuel vurdering af den
enkelte borgers behov. Der er tale om en bred bestemmelse, som f.eks. kan inde-
holde indsatser i form af socialpædagogisk ledsagelse til behandling og lægebesøg.
Kommunalbestyrelsens pligt til at yde bistand efter bestemmelsen gælder, uanset om
borgeren bor i en boform eller i eget hjem.”
Det er kommunalbestyrelsens ansvar at vurdere, om en borger i kommunen har be-
hov for hjælp efter serviceloven og i givet fald at yde og finansiere denne hjælp. Lige-
ledes er det sygehusets/regionens ansvar at vurdere, hvilken hjælp en patient har be-
hov for med henblik på gennemførelse af en sygehusbehandling efter sundhedsloven,
og det er sygehusets/regionens ansvar at tilvejebringe og finansiere denne hjælp. Re-
gionen kan ikke pålægge kommunen at yde en særlig hjælp efter serviceloven, mens
borgeren er indlagt på sygehuset. Mens borgeren er indlagt på sygehuset, er det såle-
des regionen, der vurderer hvilken hjælp borgeren har behov for, og finansierer
denne hjælp.
Regionen og kommunerne har mulighed for at beslutte i sundhedsaftalerne, hvordan
der sikres den bedst mulige tilrettelæggelse og koordinering af hjælpen, herunder i
forhold til ledsagelse af borgere til behandling på sygehuset.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 286: Spm. om det er forsvarligt, at borgere med demens, som ikke kan udtrykke egne behov, sendes alene på sygehus og dermed uden de hjælpere, som kender borgeren og således kan være behjælpelig med kommunikationen til lægen, plejepersonalet på sygehuset m.v., til ældreministeren
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Ina Vang Runager
Side 2