SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om redegørelse for restlevetiden for 60-årige i 2018 sammenlignet med for hhv. 10 og 20 år siden for ufaglærte, faglærte, personer med en kort videregående uddannelse og personer med en lang videregående uddannelse, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Økonomisk analyse:

Stigende levetider

for alle befolknings-

grupper

April 2017

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 282: Spm. om redegørelse for restlevetiden for 60-årige i 2018 sammenlignet med for hhv. 10 og 20 år siden for ufaglærte, faglærte, personer med en kort videregående uddannelse og personer med en lang videregående uddannelse, til sundhedsministeren

Økonomisk analyse:

Stigende levetider for

alle befolknings-

grupper

April 2017

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Denne publikation er udarbejdet af

Finansministeriet

Center for holdbarhed og strukturpolitik

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 33 92 33 33

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-93531-10-9

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

Stigende levetid for alle

befolkningsgrupper

Nyt kapitel

Levetiden fortsætter med at stige i Danmark. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik fra

februar 2017. Dermed videreføres en tendens, som startede i midten af 1990’erne. Siden da

er levetiden steget i næsten alle år.

I denne analyse undersøges, om stigningen er bredt funderet på tværs af forskellige befolk-

ningsgrupper, herunder i forskellige dele af landet og på tværs af uddannelses- og indkomst-

grupper.

Analysens hovedkonklusioner er gengivet i boks 1.

Boks 1

Hovedkonklusioner



Levetiden fortsætter med at stige i Danmark. Det viser nye tal offentliggjort af Danmarks Statistik februar

2017.



I løbet af de seneste 20 år er levetiden for 60-årige mænd og kvinder steget med henholdsvis 4,2 år og

3,4 år.



Stigningen i middellevetiden afspejler fortrinsvis, at dødeligheden for personer i alderen 60-80 år er

faldet.



Selvom levetiden er steget forholdsvis meget i de seneste 20 år, er det også tilfældet i de øvrige

vesteuropæiske lande. Danmark har derfor fortsat en lav levetid sammenlignet med andre

vesteuropæiske lande.



Restlevetiden for 60-årige er højere blandt personer med videregående uddannelser end for ufaglærte

og faglærte – men alle grupper har oplevet en stigning i levetiden i de seneste 10-15 år.



Levetiden er steget på tværs af indkomstgrupper. For mænd har personer med relativ lav og høj

indkomst omtrent oplevet samme stigning i restlevetiden. For kvinder har stigningen været størst for

gruppen med relativt lav indkomst.



Der er geografiske forskelle i restlevetiden for 60-årige, men levetiden er i de seneste to årtier steget

næsten lige meget i de forskellige landsdele.

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Udvikling i levetid for forskellige befolkningsgrupper

Siden midten af 1990’erne er middellevetiden (for 0-årige) steget forholdsvist meget. For

mænd er middellevetiden således steget med 6 år, mens middellevetiden for kvinder er ste-

get med knap 5 år i perioden 1996-2016,

jf. figur 1.

Figur 1

Udvikling i middellevetid for mænd og

kvinder

År

82 84 86 88 90 92 94 96 98 00 02 04 06 08 10 12 14 16

Mænd

Kvinder

År

Figur 2

Stigning i restlevetid fra 1996 til 2016 for

forskellige alderstrin

År

0 år

Mænd

30 år

60 år

Kvinder

Anm.: Restlevetiden er i hvert år beregnet på baggrund 2-årige dødelighedstavler. Tal for 2016 er således fx

baseret på dødelighedstavlen for 2015-2016.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Stigningen i middellevetiden afspejler, at dødeligheden i løbet af de seneste 20 år er faldet

for alle aldersgrupper, men det er fortrinsvis lavere dødelighed blandt de ældre (over 60 år),

der har bidraget til stigningen i middellevetiden. I dag er dødeligheden i alderen 65-70 år fx

på niveau med dødeligheden for 60-65 årige for godt 15 år siden.

For både mænd og kvinder er det omkring to tredjedele af stigningen i middellevetiden (for 0-

årige), der kan henføres til lavere dødelighed for personer over 60 år,

jf. boks 2.

Faldet i

dødeligheden blandt de ældre har medført, at restlevetiden for 60-årige (også) er steget

forholdsvis meget i løbet af de seneste 20 år,

jf. figur 2.

Der er formentlig flere årsager til stigningen i levetiden, herunder sundere livsstil og bedre

behandlingsmuligheder i sundhedssystemet.

Det bemærkes, at i denne analyse er restlevetiden/middellevetiden beregnet på baggrund af

årets dødeligheder i en 2-årsperiode – dvs. det er dødelighederne for forskellige aldersgrup-

per i samme år (periode), der er lagt til grund. Det er samme metode, som Danmarks Statistik

anvender ved beregning af middellevetider.

Den beregnede restlevetid er imidlertid væsentligt kortere end den levetid, der ville frem-

komme, hvis man anvendte forudsætningerne om udviklingen i dødeligheden i Danmarks

Statistiks befolkningsfremskrivning, hvor dødelighederne for de enkelte aldersgrupper redu-

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

ceres i fremskrivningsperioden. Anvendes befolkningsfremskrivningens forudsætninger om

dødeligheden for 60-årige, er den forventede restlevetid fx godt 2 år højere end ved bereg-

ning af levetiden på baggrund af årets dødelighed (på de enkelte alderstrin). Forskellen skyl-

des, at det i befolkningsfremskrivningen lægges til grund, at det observerede fald i dødelig-

hederne for de enkelte aldersgrupper fortsætter i de kommende år. I det følgende betegnes

restlevetiden opgjort på baggrund af årets (periodens) dødelighed for ”den statistiske restle-

vetid”. I overensstemmelse med praksis i Danmarks Statistik anvendes betegnelsen middel-

levetid for levetiden for 0-årige beregnet på baggrund af årets (periodens) dødelighed.

Boks 2

Bidrag til stigning i middellevetid

Siden midten af 1990’erne er dødeligheden faldet for alle aldersgrupper for både mænd og kvinder,

jf. figur

Men det er primært lavere dødelighed for personer over 60 år, der har bidraget til, at middellevetiden for

nyfødte er steget i løbet af de seneste 20 år. Af den samlede stigning i middellevetiden på knap 6 år siden

1996 for nyfødte drenge kan omkring 4 år forklares af lavere dødelighed for mænd over 60 år. Også for

kvinder gælder, at det fortrinsvis er lavere dødeligheder for personer over 60 år, der har bidraget til

stigningen i middellevetiden,

jf. figur b.

Figur a

Dødelighed i 1996 og 2016 opdelt på køn og

alder

Figur b

Ændring i middellevetid fra 1996 til 2016

opdelt på bidrag fra lavere dødelighed for

forskellige aldersgrupper

År

Mænd

Over 80 år

60-79 år

40-59 år

Kvinder

20-39 år

0-19 år

Pct.

Alder

Pct.

Mænd, 1996

Kvinder, 1996

Mænd, 2016

Kvinder, 2016

Anm.: Til dekomponering i figur b er anvendt samme metode som i Arriage (1984), Measuring and explaining

the changes in life expectancies, Demography 21(1).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

Kilde: Egne beregninger.

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Stigningen i middellevetiden dækker over, at færre dør i en relativt tidlig alder, og at væsent-

ligt flere bliver forholdsvis gamle. I dag er andelen, der bliver 65 år, fx større end andelen, der

blev 60 år i 1996. Samtidig er andelen, der bliver over 80 år, steget forholdsvist kraftigt i de

seneste to årtier,

jf. figur 3 og figur 4.

Det bemærkes, at de beregnede andele, der overlever

et givet alderstrin – ligesom restlevetiderne – er baseret på årets (periodens) dødeligheder.

Overlevelsesandelene for 2016 er således ikke udtryk for den andel af nyfødte, der forventes

at blive mindst fx 70 eller 80 år med de forudsætninger om udviklingen i dødeligheden, der er

anvendt i Danmarks Statistiks befolkningsprognose.

Figur 3

Andel nyfødte drenge, der overlever

forskellige alderstrin

Pct.

100

60 år

65 år

1996

70 år

2016

80 år

Pct.

100

Figur 4

Andel nyfødte piger, der overlever

forskellige alderstrin

Pct.

100

60 år

65 år

1996

70 år

2016

80 år

Pct.

100

Anm.: Se anmærkning til figur 1 og figur 2.

Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken.

Selvom levetiden er steget forholdsvis meget i Danmark i de seneste 20 år, er Danmark

fortsat et af de lande i Vesteuropa, der har den laveste middellevetid. Fx er middellevetiden i

Sverige og Frankrig omkring 1�½ år højere end i Danmark,

jf. figur 5.

Der er dog tegn på, at

middellevetiden i de senere år er steget mere i Danmark end i de fleste andre lande, så for-

skellen (efterslæbet) er blevet mindre,

jf. figur 6.

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Figur 5

Middellevetid for 0-årige

Figur 6

Forskel i middellevetid mellem Danmark og

udvalgte lande

År

-1

-2

-3

POL

AUT

EU 28

SWE

GER

IRE

GRC

NED

BEL

FIN

ITA

ESP

FRA

-4

Sverige

Tyskland

Holland

Frankrig

-4

2004

2015

Anm.: For EU28, Irland og Franking er der i figur 5 anvendt foreløbige tal for 2015. Der er databrud i

tallene for EU28 og Frankrig i perioden fra 2004 til 2015. Ifølge Eurostat er middellevetiden for

Storbritannien estimeret for 2015. Middellevetiden er opgjort som gennemsnit af middellevetiden for

mænd og kvinder.

Kilde: Eurostat.

Uddannelse

Der er forskelle i levetiden mellem personer med korte og længerevarende uddannelser.

Restlevetiden for 60-årige mænd med en lang videregående uddannelse er således knap 3�½

år højere end blandt ufaglærte 60-årige mænd (uden en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse). For kvinder er forskellene lidt mindre,

jf. figur 7 og figur 8.

Figur 7

Statistisk restlevetid for 60-årige mænd,

opdelt på uddannelse

År

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Ufaglært

Faglært

KVU/MVU

LVU

År

Figur 8

Statistisk restlevetid for 60-årige kvinder,

opdelt på uddannelse

År

02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16

Ufaglært

Faglært

KVU/MVU

LVU

År

Anm.: Ufaglærte omfatter personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse (inkl. uoplyst

uddannelse). Der er anvendt uddannelsesopdelte dødeligheder op til 79-års alderen, jf. bilag 1.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Flere undersøgelser har dokumenteret, at forskellen i dødelighed mellem uddannelsesgrup-

per i høj grad kan forklares ved forskelle i de såkaldte KRAM-faktorer, det vil sige kost, ryg-

ning, alkohol og motion. Rygning og alkohol kan således forklare hovedparten af forskellen i

dødeligheden mellem personer med kortest og længst uddannelse,

jf. fx Juel og Koch (2013),

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år.

Dertil kommer, at førtidspensionister generelt har en relativt lav levetid. Der er samtidig en

tendens til, at førtidspensionister med medfødte eller erhvervede sygdomme naturligt udgør

en større andel af de ufaglærte sammenlignet med faglærte og personer med videregående

uddannelser. Det trækker ned i den gennemsnitlige levetid navnlig for ufaglærte.

Men levetiden er siden starten af 00’erne steget nogenlunde parallelt for de forskellige ho-

veduddannelsesgrupper – med omtrent samme forskel i restlevetiden mellem uddannelses-

grupperne i hele perioden. Der er dog en tendens til, at restlevetiden for ufaglærte er steget

lidt mindre end blandt faglærte og personer med videregående uddannelser,

jf. figur 9 og

figur 10.

Det afspejler blandt andet, at (tidligere) førtidspensionister udgør en stadig større

andel af gruppen af ufaglærte – og førtidspensionister har som nævnt typisk højere dødelig-

hed end andre. Hvis opgørelsen laves eksklusive personer, der modtog førtidspension som

59-årige, er den målte stigning i restlevetiden for 60-årige ufaglærte således større – navnlig

for mænd.

Figur 9

Ændring i restlevetiden fra 2002-2016 for

60-årige mænd

År

Figur 10

Ændring i restlevetiden fra 2002-2016 for

60-årige kvinder

År

Ufaglært

Alle

Faglært

KVU/MVU

LVU

Ufaglært

Alle

Faglært

KVU/MVU

LVU

Ekskl. førtidspensionister

Anm.: Se anmærkning til figur 7 og figur 8. I opgørelsen eksklusive førtidspensionister er dødeligheden på de

enkelte alderstrin op til 80 års alderen beregnet ekslusive personer, der modtog førtidspension som 59-

årig.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

I Danmarks Statistiks uddannelsesregister er der ikke uddannelsesoplysninger for personer

født før 1922. Det indebærer, at der i 2002 ikke foreligger uddannelsesoplysninger for perso-

ner over 80 år. I beregningen af den statistiske restlevetid for 60-årige er det derfor bereg-

ningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelsesforskelle i den aldersspecifikke dødelighed

over dette alderstrin. Af hensyn til sammenligneligheden over tid er denne antagelse anvendt

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

i alle år. Det indebærer, at de beregnede uddannelsesforskelle i restlevetiden for 60-årige

undervurderes, men denne beregningstekniske antagelse er nødvendig for at kunne belyse

udviklingen i restlevetiden for de forskellige uddannelsesgrupper,

jf. bilag 1.

Indkomst

Også på tværs af indkomstgrupper er der forskelle i dødeligheder og levetider. Den fjerdedel

af mændene, der i 2016 har de højeste indkomster, har fx en restlevetid som 60-årig, der er

omkring 6 år højere end den fjerdedel, der har de laveste indkomster,

jf. figur 11.

For kvinder

er den tilsvarende forskel på knap 4 år,

jf. figur 12.

Figur 11

Statistisk restlevetid for 60-årige mænd,

opdelt på indkomstgrupper

År

Figur 12

Statistisk restlevetid for 60-årige kvinder,

opdelt på indkomstgrupper

År

1996

2000

2004

2. kvartil

2008

2012

2016

4. kvartil

1996

2000

2004

2. kvartil

2008

2012

2016

4. kvartil

1. kvartil

3. kvartil

1. kvartil

3. kvartil

Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst på de

enkelte alderstrin,

jf. bilag 1.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Disse forholdsvis store forskelle afspejler formentlig flere forhold. For det

første

må det for-

ventes, at (kronisk) syge og en del tidligere førtidspensionister er koncentreret i de laveste

indkomstgrupper, og disse grupper har typisk relativt høj dødelighed. For det

andet

kan for-

skelle i KRAM-faktorer formentlig forklare en del af de målte forskelle i dødelighed og levetid

mellem indkomstgrupperne.

I løbet af de seneste 20 år er restlevetiden for 60-årige både steget for personer med relativt

lav og relativt høj indkomst, og der er ikke tegn på, at forskellen i restlevetiden for 60-årige

med høj og lav indkomst er steget,

jf. figur 13 og figur 14.

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Figur 13

Ændring i restlevetid for 60-årige fra 1996 til

2016 opdelt på indkomstgrupper, mænd

År

Figur 14

Ændring i restlevetid for 60-årige fra 1996 til

2016 opdelt på indkomstgrupper, kvinder

År

1. kvartil

2. kvartil

3. kvartil

4. kvartil

1. kvartil

2. kvartil

3. kvartil

4. kvartil

Anm.: Indkomstgrupperne er dannet på baggrund af den husstandsækvivalerede disponible indkomst på de

enkelte alderstrin,

jf. bilag 1.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

For kvinder er restlevetiden for 60-årige tværtimod steget mest blandt den fjerdedel, der har

de laveste indkomster, fordi denne indkomstgruppe oplevede en forholdsvis stor stigning i

middellevetiden i årene 2002-2005. Den markante stigning i denne periode for kvinder med

relativt lav indkomst kan blandt andet afspejle, at en del (tidligere) førtidspensionister over 70

år i denne periode indkomstmæssigt rykker fra 1. til 2. indkomstkvartil og dermed ”flytter”

overdødelighed fra 1. til 2. indkomstkvartil. Det bidrager isoleret set til, at den beregnede

restlevetid øges i 1. indkomstkvartil og reduceres i 2. indkomstkvartil. Denne effekt er størst

for kvinder, men viser sig også for mænd.

Geografi

Opgøres restlevetiden for 60-årige på kommuneniveau, er restlevetiden lavest i mange kom-

muner på Vest- og Sydsjælland samt i og omkring København og på Vestegnen,

jf. figur 15

og figur 16

(de lyse kommuner). Kommunerne med den højeste restlevetid for 60-årige er

blandt andet beliggende i Vestjylland og i Nordsjælland (de mørkeblå kommuner).

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Figur 15

Statistisk restlevetid for 60-årige mænd,

2016

Figur 16

Statistisk restlevetid for 60-årige kvinder,

2016

Anm.: Den statistiske restlevetid er beregnet på baggrund af 5-årige dødelighedstavler for perioden 2012-

2016.

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

De beregnede forskelle i restlevetiden på tværs af landets kommuner afspejler blandt andet

underliggende forskelle i livsstil og befolkningssammensætning. For eksempel kan den for-

holdsvis lave restlevetid i en del kommuner i og omkring København blandt andet hænge

sammen med en (relativt) høj koncentration af sociale og helbredsmæssige problemer i disse

kommuner. Samtidig er en række af de kommuner, der her en forholdsvis lav restlevetid,

kendetegnet ved, at der bor mange førtidspensionister, der typisk har højere dødelighed end

andre. Forskelle i uddannelsessammensætningen kan også spille en rolle.

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Selvom der er forskelle i levetiden på tværs af landet, har der i alle landsdele været en stig-

ning i restlevetiden for 60-årige, og stigningen har været af nogenlunde samme størrelsesor-

den på tværs af landsdele for både mænd og kvinder,

jf. figur 17 og figur 18.

Det tyder på, at

den generelle stigning i levetiden siden midten af 1990’erne er bredt funderet i hele landet.

Figur 17

Restlevetid for 60-årige mænd opdelt på

landsdele

År

Figur 18

Restlevetid for 60-årige kvinder opdelt på

landsdele

År

Kbh. omegn

Bornholm

Sydjylland

Fyn

København

Østsjælland

Vest- og sydsjæl.

1996

2016

1996

Vest- og sydsjæl.

Nordsjælland

København

Kbh. omegn

Østsjælland

Nordjylland

2016

Kilde: Egne beregninger på Lovmodellens datagrundlag.

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Nordjylland

Østjylland

Vestjylland

Bornholm

Fyn

Sydjylland

Østjylland

Bilag 1. Nærmere om

opgørelsen af restlevetiden

Nyt kapitel

Boks 1

Beregning af restlevetid for forskellige befolkningsgrupper

Uddannelse

I Danmarks Statistiks uddannelsesregister foreligger der ikke uddannelsesoplysninger for personer født før

1922. Det indebærer, at der i 2002 ikke foreligger uddannelsesoplysninger for personer over 79 år. I bereg-

ningen af restlevetiden for 60-årige er det derfor beregningsteknisk antaget, at der ikke er uddannelses-

forskelle i den aldersspecifikke dødelighed over dette alderstrin. Af hensyn til sammenligneligheden over tid

er denne antagelse anvendt i alle år. Det indebærer, at de beregnede uddannelsesforskelle i restlevetiden

for 60-årige undervurderes.

For at belyse, hvor meget de uddannelsesmæssige forskelle i levetiden skønsmæssigt undervurderes, er i

2016 også beregnet restlevetider med uddannelsesopdeling af dødeligheder til og med 93-års alderen. Med

denne opgørelse er den forvende restlevetid for 60-årige mænd med en lang videregående uddannelse

omkring 4,4 år højere end blandt 60-årige ufaglærte. Anvendes kun uddannelsesspecifikke dødeligheder op

til og med 79-års alderen, er den tilsvarende uddannelsesforskel på 3,4 år,

jf. figur a og figur b.

Denne

forskel afspejler, at dødelighederne også i 80-90 års alderen er højere for ufaglærte end blandt personer

med videregående uddannelser.

Figur a

Statistisk restlevetid for 60-årige i 2016,

mænd

Figur b

Statistisk restlevetid for 60-årige i 2016,

kvinder

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

Boks 1 (fortsat)

Beregning af restlevetid for forskellige befolkningsgrupper

Indkomstgrupper

Beregningen af den restlevetiden for 60-årige for de forskellige indkomstgrupper er lavet ved for hvert

alderstrin at opdele befolkningen i fire lige store indkomstgrupper sorteret efter den husstandsækvivalerede

disponible indkomst. Analysen er foretaget separat for mænd og kvinder. For hver af de fire

indkomstgrupper beregnes den aldersspecifikke dødelighed, som ligger til grund for beregningen af

restlevetiden.

Det bemærkes, at det i praksis kun er meget få, som befinder sig i den samme indkomstgruppe gennem

hele livet på grund af indkomstmobilitet. Der er således tale om en ”hypotetisk” beregning, som ikke

afspejler levetiden for en konkret befolkningsgruppe, men udelukkende er en måde at belyse forskelle i

dødelighed mellem indkomstgrupperne.

Indkomstgrupperingen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks husstandsækvivalerede disponible

indkomst.

Geografi

I de opgørelser, hvor der er opdelt på bopælsområde (landsdel eller kommune), er det ikke umiddelbart

muligt at basere opgørelserne på data før 2007 på grund af strukturreformen (kommuneomlægningerne).

For at løse dette dataproblem er alle ejendomme før 2007 så vidt muligt blevet henført til de nye kommuner.

Ved fastlæggelse af den aldersspecifikke dødelighed i de enkelte kommuner og landsdele er det bopæls-

adressen primo året, der danner grundlag for beregningen. For at mindske den statistiske usikkerhed ved

beregningen af de kommunale opgørelser, anvendes datamateriale for 5 sammenhængende år. Det

indebærer fx, at restlevetiden for 60-årige i 2016 er baseret på dødsfald i 5-årsperioden 2012-2016.

Økonomisk analyse: Stigende levetider for alle befolkningsgrupper · April 2017

fm.dk