SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeriet har oplevet, erfaret eller er blevet bekendt med negative hændelser, efter loven om egenbetaling for tolkning af patienter er trådt i kraft, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 02-11-2018

Enhed: JURA

Sagsbeh.: DEPPKH

Sagsnr.: 1808438

Dok. nr.: 734258

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. oktober 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 27 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-

let er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 27:

”Ministeren

bedes redegøre for, om Sundheds- og Ældreministeriet har oplevet, erfa-

ret eller er blevet bekendt med negative hændelser, efter loven om egenbetaling for

tolk i g af patie ter er trådt i kraft. Der he vises til artikle ”Lov o ege betali g for

tolk i g skubber patie ter ud af su dhedssyste et” dr.dk de 8. oktober

8.”

Svar:

Til brug for besvarelsen har Sundheds- og Ældreministeriet indhentet bidrag fra Styrel-

sen for Patientsikkerhed, der bl.a. har til opgave at føre tilsyn med autoriserede sund-

hedspersoner og sundhedsorganisationer samt at varetage den centrale administra-

tion af rapporteringsordningen for utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet. Styrelsen

oplyser, at styrelsen ikke i tilsynsmæssig forstand har behandlet konkrete forløb vedr.

håndtering af tolkebistand efter den omtalte lovændring.

Styrelsen oplyser endvidere følgende vedrørende registrerede utilsigtede hændelser

på området i den pågældende periode:

”Styrelse for Patie tsikkerhed ad i istrerer Da sk Patie tsikkerhedsdata-

base, hvortil utilsigtede hændelser fra hele landet bliver rapporteret. I 2017

modtog styrelsen ca. 210.000 rapporteringer. Når en person har rapporteret

en utilsigtet hændelse, har kommuner og regioner 90 dage til at behandle

rapporteringen, herunder uddrage læring, inden den skal anonymiseres og

indsendes til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Den 1. juli 2018 trådte sundhedslovens § 50 om egenbetaling for tolkebistand

i kraft. Pga. den lokale behandlingstid af utilsigtede hændelser forventes sty-

relsens modtagelse af eventuelle rapporteringer i den angivne periode at

være begrænset. Endvidere indeholder Dansk Patientsikkerhedsdatabase

ikke en variabel for utilsigtede hændelser i forbindelse med tolkning, hvilket

kan gøre det vanskeligt at identificere alle eventuelle rapporteringer. Styrel-

sen har dog foretaget fritekstsøgninger, som var afgrænset til utilsigtede hæn-

delser, der er rapporteret mellem 1. juli 2018 og 15. oktober 2018.

Styrelsens søgning resulterede i 18 rapporterede utilsigtede hændelser i for-

bindelse med tolkeområdet, hvoraf det i to hændelser direkte var angivet, at

der ikke var råd til tolk. Hændelserne var angivet med ingen eller mild skade

for patienten. Ud af de 18 rapporterede utilsigtede hændelser er der fem

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 27: Spm. om ministeriet har oplevet, erfaret eller er blevet bekendt med negative hændelser, efter loven om egenbetaling for tolkning af patienter er trådt i kraft, til sundhedsministeren

hændelser, hvor problematikkerne reelt ikke omhandler tolkebistand. Som

nævnt er to hændelser specificerede til at omhandle tolkegebyret. De øvrige

hændelser kan inddeles tematisk (med antal i parentes) som følger:



Pårørende, herunder børn, der er anvendt som tolk, hvilket kan være

uhensigtsmæssigt pga. kulturelle forhold og oversættelse af medi-

cinsk terminologi. (3)

Mangelfuld kommunikation med patienter eller pårørende pga.

sprogbarrierer i situationer, hvor der ikke er tolk. (2)

Problemer med tolkebureau eller udeblevet tolk. (2)

Manglende bestilling af tolk. (2)

Tekniske problemer med teletolkning. (1)

Andet. (1)



Styrelsen for Patientsikkerhed har tidligere foretaget en analyse af tolkeom-

rådet. Jf. den analyse var de typiske problemstillinger:

1) Tolk, der er udeblevet eller forsinket.

2) Manglende viden om behov for tolk eller forkert sprog ved henvis-

ning fra sundhedsvæsenet.

3) Tolk ikke bestilt eller fejlbestilt.”

./.

I forhold til ovenstående bemærkes det, som det også fremgår af min samtidige besva-

relse af SUU alm. del

–

spm. 28, at lovændringen ikke har ændret ved, at det er lægen,

der skal vurdere, om en tolk er nødvendig for behandlingen.

Det er således ikke overladt til patienten at beslutte, om den pågældende

–

eventuelt

mod betaling

–

ønsker tolkebistand. En patient kan dermed ikke fravælge tolkebistand

af økonomiske årsager. Hvis der er behov for en tolk, skal lægen sørge for det.

Lægen skal endvidere vurdere, om tolken har de nødvendige sproglige kvalifikationer

–

og det gælder, uanset om tolken er nært beslægtet med patienten eller ej. Hvis lægen

vurderer, at den pågældende tolks sproglige kompetencer ikke er tilstrækkelige til for-

målet, er det lægens ansvar at sikre, at der rekvireres en anden tolk.

Det skal desuden understreges, at lovændringen heller ikke har ændret ved det for-

hold, at det ikke er tilladt at anvende børn under 18 år som tolke, medmindre det er

nødvendigt i et akut og livstruende tilfælde. Børn over 15 år må dog udover disse til-

fælde anvendes som tolke, når det af den behandlingsansvarlige læge, vurderes at

være et let og uproblematisk tilfælde.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Patrick Kofod Holm

Side 2