SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om beskrivelse af Diankonhjemmet i Oslo, særligt med fokus på hjemmets arbejde med muskel- og skeletsygdomme, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 26-02-2019

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPLSL

Sagsnr.: 1810416

Dok. nr.: 837517

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. december 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 266 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmål nr. 266:

”Ministeren

bedes beskrive Diankonhjemmet i Oslo, særligt med fokus på hjemmets

arbejde med muskel- og skeletsygdomme. Og om der efter ministerens opfattelse er

erfaringer fra Diankonhjemmet, som danske myndigheder med fordel kan gøre brug

af.”

Svar:

Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har ministeriet anmodet om bidrag fra

Sundhedsstyrelsen, som har forespurgt Helsedirektoratet i Norge om kendskabet til

Diakonhjemmets sygehus inden for området muskel-skeletsygdomme. På den bag-

grund oplyser Sundhedsstyrelsen følgende:

”Diakonhjemmets

sygehus har to nationale tjenester inden for reumatologisk rehabi-

litering, en behandlingstjeneste og en kompetencetjeneste.

De asjo ale beha dlingstjeneste

for rev atologisk rehabiliteri g NBRR på Di-

akonhjemmets sygehus

Den nationale behandlingstjeneste tilbyder udredning og specialiseret tværfaglig re-

habilitering af patienter over 18 år med inflammatorisk reumatisk sygdom. Målgrup-

pen er patienter med komplekse sygdomsudfordringer og udvikling af tiltagende

funktions- og aktivitetsproblemer, som ikke får dækket deres behov for rehabilitering

i specialisthelsetjenesten regionalt.

Tilbuddet skal være individuelt tilpasset ud fra en biopsykosocial forståelse med inte-

grerede udredninger og interventioner fra reumatologisk psykolog, fysioterapeut, er-

goterapeut, socionom og sygeplejerske. For at sikre høj kvalitet og tilgængelighed er

dette behandlingstilbud centraliseret i en national behandlingstjeneste.

Der udgives årligt rapporter fra denne tjeneste. Den seneste, fra 2018 kan læses her:

https://forskningsprosjekter.ihelse.net/senter/rapport/L-DIA-27/2018

Ud over dette har Sundhedsstyrelsen ikke modtaget dokumentation for resultater el-

ler erfaringer med indsatser inden for dette område på Diakonhjemmets sygehus.

Helsedirektoratet har herudover oplyst, at fælles for alle flerregionale og nationale

behandlingstjenester er, at det drejer sig om tilbud om udredning og behandling af

en lille gruppe patienter, som har behov for højtspecialiseret kompetence eller brug

Svarer til sygehusbehandling

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 266: Spm. om beskrivelse af Diankonhjemmet i Oslo, særligt med fokus på hjemmets arbejde med muskel- og skeletsygdomme, til sundhedsministeren

af specialiseret medicinsk udstyr. Nationale/flerregionale behandlingstjenester cen-

traliserer behandlingen til et eller to steder i landet.

Kun de sygehuse, som har fået ansvar for en national eller flerregional behandlings-

tjeneste, må drive højtspecialiseret patientbehandling inden for det fagområde, som

tjenesten er godkendt til. Alle andre sygehuse og lignende institutioner forpligtes til

at henvise patienter til det behandlingstilbud, den nationale/flerregionale behand-

lingstjeneste har ansvaret for. Behandlingstjenesten har ansvaret for, at der udarbej-

des egne henvisningskriterier og at disse bliver gjort bekendt for de, der aktuelt hen-

viser til disse tilbud.

Etablering af nationale og flerregionale behandlingstjenester skal således bidrage til



sundhedsmæssige tillægsgevinster i form af bedre prognose eller livskvalitet

for patienten



bedre kvalitet af patienttilbuddet og patientbehandlingen gennem samling

og national opbygning af faglig spidskompetence og kompetence



mere ligeværdig tilgang til et specialiseret tilbud av høj kvalitet



bedre omkostningseffektivitet i national sammenhæng

Det gælder generelt, at man i de øvrige nordiske lande har set mod Danmark i forhold

til specialeplanlægning, og at der arbejdes med modeller her, som i høj grad er inspi-

reret af det seneste årtis danske erfaringer med specialeplanlægning. Sundhedssty-

relsen har i den forbindelse et velfungerende samarbejde med sundhedsmyndighe-

derne i de øvrige nordiske lande.

I modsætning til det danske system, så er det norske betydeligt mere snævert i sit fo-

kus, idet man kun regulerer højtspecialiserede funktioner, som skal varetages et

’ asjo al eha dli gstje este’ eller to ’flerregio al eha dli gstje este’ steder i

landet.

De asjo ale ko peta setje este

for rev atologisk rehabiliteri g på Diako -

hjemmets sygehus

Tjenesten skal opbygge og sprede information om rehabilitering af patienter med

komplicerede reumatiske sygdomme og sammensatte problemstillinger tilknyttet

reumatisk sygdom.

Tjenesten samarbejder tæt med brugerorganisationer og har fokus på kompetence

spredning til sundhedspersonale, brugere og pårørende gennem undervisning, vejled-

ning, og netværksaktiviteter.

Tjenesten deltager aktivt i nationale og internationale forskernetværk, som bidrager

med vigtig forskning om sundhedsfremmende faktorer og effekter af behandling og

rehabilitering.

Tjenesten skal bidrage til at der etableres faglige netværk i hver sundhedsregion som

på sigt skal overtage og varetage dette arbejde lokalt.

Der udgives årligt rapporter for denne tjeneste. Den seneste, fra 2018 kan læses her

https://forskningsprosjekter.ihelse.net/senter/rapport/NK-DIA-21/2018.

Svarer til nationalt videnscenter

Side 2

Ud over dette har Sundhedsstyrelsen ikke modtaget dokumentation for resultater el-

ler erfaringer med indsatser inden for dette område på Diakonhjemmets sygehus.

Helsedirektoratet har herudover oplyst, at generelt er formålet med de nationale

ko pete etje ester i ’spesialisthelsetje este ’ at udvikle og hæve kvalitete af de

leverede sundhedsydelser i hele udrednings- og behandlingsforløbet. Dette betyder

blandt andet at levere sundhedsydelser så sikkert og omkostningseffektivt som mu-

ligt gennem opbygning og spredning af kompetencer nationalt, i egen sundhedsre-

gion og til andre regioner inden for en rimelig tidshorisont. Det er målet at sikre, at

kompetencerne decentraliseres og spredes i hele helsetjenesten, herunder til pri-

mærhelsetjenesten og andre tjenesteydere, brugere og befolkningen.

Nationale kompetencetjenester skal etableres, når der er behov for at opbygge og

sprede kompetencer inden for et kompetencesvagt område. Et kompetencesvagt fag-

område er defineret som et område, hvor der allerede eksisterer viden, men hvor vi-

den ikke er tilstrækkeligt implementeret i den norske helsetjeneste.

Nationale kompetencetjenester skal bidrage til at sikre kvalitet i hele helsetjenesten

gennem viden både om det sjældne og det nye på kompetencesvage fagområder.

Dette indebærer at nationale kompetencetjenester kan omfatte opbygning af kompe-

tencer på områder, som ikke anses som højtspecialiseret medicin, men som kan inde-

bære en ny måde at arbejde på eller udvikling af nye metoder. Formålet for nationale

kompetencetjenester i specialisthelsetjenesten er således forskellig fra formålet for

nationale og flerregionale behandlingstjenester.

Sammenfattende

På det foreliggende grundlag vurderer Sundhedsstyrelsen de norske og danske tilbud

på dette område som sammenfaldende, og der derfor ikke umiddelbart er erfaringer

fra Diakonhjemmet, som danske

y digheder ed fordel ka gøre rug af.”

Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens vurdering.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Louise Sevel Lundstrøm

Side 3