Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Kirsten Normann Andersen
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 12. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 256 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 256:
”I
forlængelse af den seneste offentligt kendte sag fra Regionshospitalet Herning,
hvor Arbejdstilsynet igen påtaler arbejdspresset på et sygehus eller en sygehusafde-
ling, bedes ministeren oplyse: Hvor mange sager, der pt. behandles i Arbejdstilsy-
net vedrørende dårligt arbejdsmiljø på sygehusene som følge af urimeligt arbejds-
pres, fordelt på de fem regioner? Hvor mange påtaler der har været fra Arbejdstil-
synet vedrørende dårligt arbejdsmiljø på sygehusene i årene 2016, 2017 og 2018,
fordelt på de fem regioner? Og hvilken indsats regeringen i samarbejde med Dan-
ske Regioner påtænker for at afhjælpe arbejdspresset af hensyn til patientsikkerhe-
den og medarbejderne? Der henvises bl.a. til TV Midtvests artikel ”Stribevis af på-
bud til sygehus: Personalet har ikke tid til vigtige opgaver” fra den 11. december
2018.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra Arbejdstilsynet, der har
oplyst følgende:
”Arbejdstilsynet
foretager en vurdering af virksomhedens arbejdsmiljø på en gen-
nemgang af virksomheden. Hvis Arbejdstilsynet vurderer, at der er sket en over-
trædelse af arbejdsmiljølovgivningen, foretager Arbejdstilsynet en høring af virk-
somheden, hvor virksomheden oplyses om det påtænkte påbud. Virksomheden har
herefter mulighed for at komme med indsigelser, hvorefter Arbejdstilsynet træffer
den endelige afgørelse. Af den endelige afgørelse fremgår den frist, som virksom-
heden har til at løse problemet.
I forhold til det pågældende spørgsmål er
’sager, der pt. behandles’
opgjort som
sager, hvor en høringsperiode er overstået, og et eventuelt påbud er afsendt, hvoref-
ter virksomheden har en frist til at efterkomme påbuddet.
Arbejdstilsynet anvender ikke begrebet ’påtaler’. I svaret anvendes derfor begrebet
’afgørelser’,
som generelt omfatter påbud, strakspåbud, afgørelse uden handlepligt,
forbud og undersøgelsespåbud.
20. marts 2019
J.nr.
20185200610