Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 20-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLCT
Sagsnr.: 1810476
Dok. nr.: 783019
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 254 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 254:
”Hvad
er forklaringen på, at Danmark fortsat ligger lavt i middellevetiden i Vesteu-
ropa, jf.
Politike s artikel ”Livet er knap
så langt i Danmark: »I dag tænker jeg: Hvad
har alt mit
ar ejde overhovedet yttet? I ge ti g«” ragt de . de e er
?
Hvilke konkrete planer på forebyggelsesområdet har regeringen for at bringe Dan-
mark i top 10 over lande med længst middellevetid, som det oprindelig blev lovet af
tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen?”
Svar:
Først vil jeg gerne slå fast, at danskernes middellevetid siden årtusindskiftet er steget
med 3,8 år for kvinder og 4,5 år for mænd. Selvom vi fortsat ligger efter andre euro-
pæiske lande, ser vi altså en positiv udvikling i middellevetiden i Danmark, hvor mid-
dellevetiden stiger år for år.
Som det også fremgår af den nævnte artikel, er middellevetiden i høj grad et produkt
af en befolknings livsstil og sundhedsadfærd tilbage i tiden. I Danmark har vi fx histo-
risk set haft en meget høj andel af kvinder, der røg, sammenlignet med andre euro-
pæiske lande. Fortidens tendens ser vi afspejlet i nutidens middellevetid.
Vi kan desværre ikke ændre på fortiden, men vi kan arbejde for, at historien ikke gen-
tager sig. Det er blandt andet derfor, at regeringen har sat et mål om en røgfri gene-
ration i 2030, som betyder, at ingen børn og unge skal ryge.
Det er et mål, som vi fra statens side ikke kan nå alene. Derfor glæder det mig også at
se, at en lang række aktører i samfundet i stigende grad tager ansvar for at bidrage til
at forebygge rygning blandt unge.
Derudover skal vi naturligvis også sikre, at de voksne, der ønsker at stoppe med at
ryge, får den nødvendige hjælp. Her har kommunerne en vigtig rolle i forhold til at
udbyde relevante rygestoptilbud til borgerne. Med satspuljeaftalen for 2017-2020
blev der i forlængelse af Kræftplan IV afsat 26,5 mio. kr. i perioden 2017-2019 til
hjælp til rygestop til personer, der er socialt og økonomisk dårligt stillede.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Laura Thordahl