SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/10-18 om afbureaukratisering i ældreplejen, til ministeren for offentlig innovation

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Talepapir

12. oktober 2018

Samråd om kulegravning og afbureaukratisering, den 9. oktober

2018, Sundheds- og Ældreudvalget

Samrådsspørgsmål C

Kirsten Normann Andersen (SF) har stillet innovationsministeren spørgsmål C:

Ministeren bedes redegøre for baggrunden for udregningerne i regeringens udspil

”Færre regler mindre bureaukrati” offentliggjort den 3. september 2018 i forlæn-

gelse af regeringsseminaret, og i den forbindelse uddybe følgende:



hvordan er man mere præcist kommet frem til antallet af frigjorte stillinger,



hvorvidt de frigjorte stillinger på sundheds- og ældreområdet alene er frem-

kommet ved afbureaukratiseringsforslag på sundheds- og ældreområdet,



hvilke forslagstyper, der anslået skal bidrage til den frigjorte tid, og hvor meget

de enkelte forslag anslået skal bidrage med,



hvordan man i udspillet har beregnet ATA-tiden (ansigt-til-ansigt-tiden)?

Samrådsspørgsmål A

Astrid Krag (S) har stillet ældreministeren og innovationsministeren spørgsmål A

–

Innovationsministeren svarer:

Ministrene bedes redegøre for, hvordan afbureaukratiseringsreformen konkret kan

frigøre 2.000 årsværk til mere ældrepleje?

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/10-18 om afbureaukratisering i ældreplejen, til ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 16

[Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål C og A]

[Det talte ord gælder.]



Tak for ordet

–

og til spørgerne for spørgsmålene.



Jeg vil nu sammen med ældreministeren besvare de tre

samrådsspørgsmål samlet. Indledningsvis vil jeg besvare

spørgsmål C efterfulgt af spørgsmål A.



Derefter vil ældreministeren og jeg besvare spørgsmål B i

fællesskab.

[Afbureaukratiseringsreform og målsætning om at fjerne

bøvl og bureaukrati for 4 mia. kr.]



Det glæder mig, at vi skal bruge den næste halvanden times

tid på at drøfte, hvordan vi får frigjort mere tid til kerne-

velfærd. Det optager mig nemlig meget, og jeg mindes fak-

tisk heller ikke endnu at have mødt et folketingsmedlem,

som ikke synes, der er for meget bøvl og bureaukrati i æld-

replejen. Det samme synes medarbejderne.



Hver dag oplever SOSU-assistenten, sygeplejersken og an-

dre vigtige medarbejdere i kernevelfærden nemlig, hvordan

overflødige regler, registreringskrav og usmidige arbejds-

gange stjæler tid fra borgerne. Tid, der i stedet kunne bru-

ges på velfærd.



Det kan hverken borgerne eller medarbejderne være tjent

med.

Side 3 af 16



Der bør derfor luges ud, så medarbejderne kan få mere tid

til kerneopgaven

–

til glæde for os alle. Det vil nemlig øge

kvaliteten i velfærden og skabe en mere sammenhængende

indsats for borgerne.



Vi politikere har et ansvar for at lytte

–

og ikke mindst

handle

–

når mange dygtige og engagerede medarbejdere

gang på gang råber vagt i gevær, fordi de ikke har tid nok

sammen med borgerne og tilstrækkeligt rum til at udfolde

deres faglighed.



Vi har i regeringen valgt at tage ansvaret på os, om end af-

bureaukratisering aldrig er nogen let øvelse. Hvis det var

det, gætter jeg på, at tidligere regeringer havde løst det for

længst.



Med lanceringen af afbureaukratiseringsreformen

Færre reg-

ler og mindre bureaukrati

har vi derfor præsenteret en ambiti-

øs målsætning om at frigøre med tid til kerneopgaven for 4

mia. kr. fra 2019 til 2022.



Det er en ambitiøs målsætning, og nej

–

den bliver ikke

nem at realisere. Det har jeg også gentaget flere gange alle-

rede. Men vi trækker i arbejdstøjet

–

for at skabe mere tid

til kernevelfærd.



Vi håber derfor på opbakning og samarbejde fra Folketin-

gets øvrige partier, kommuner, regioner og faglige organi-

sationer.



Regeringen er blevet kritiseret for ikke at kunne ”vise reg-

nestykket” bag de 4 mia. kr. Lad os bare

tage den med det

samme.

Side 4 af 16



De 4 mia. kr. er en ambitiøs politisk målsætning

–

lige så-

vel som vi har en tilsvarende målsætning på erhvervsom-

rådet, der i øvrigt i sin tid blev fastsat af den daværende S-

ledede regering. Det er helt legitimt at sætte sig mål. Det

har alle regeringer alle dage gjort.



Vi ved i regeringen, at det bliver svært at nå, men ikke de-

sto mindre synes vi, at vi skylder alle vores dygtige medar-

bejdere og alle de borgere, der har brug for fællesskabets

hjælp og støtte, at gøre et helhjertet forsøg.



Og misforstå mig ikke

–

vi tror skam på det!



Når vi tror på, at det er muligt at lette erhvervslivets byrder

med 4 mia. kr. frem mod 2020, og 6 mia. kr. frem mod

2025, så tror vi også på, at det er muligt at fjerne bureau-

krati og skabe mere tid til kerneopgaven for 4 mia. kr. over

fire år på de store velfærdsområder.



Det kræver også, at vi er konkrete. Vi har med afbureau-

kratiseringsreformen fremlagt en ambitiøs plan med 130

konkrete forslag, som bringer os et godt stykke ad vejen

–

hvis Folketinget, kommuner og regioner vil være med til at

tage ansvaret på sig.



Men der skal mere til. Så for regeringen slutter arbejdet ik-

ke her. Vi vil kontinuerligt have fokus på at få fjernet unø-

dige regler og bureaukrati. Og vi vil lade os måle på det.



Derfor har vi også i afbureaukratiseringsreformen opstillet

konkrete indikatorer, der skal vise os, om vi er på rette vej.



Et af de centrale elementer i afbureaukratiseringsreformen

–

og dermed også i at realisere målsætningen

–

er at kule-

Side 5 af 16

grave regler og registreringskrav på alle de store velfærds-

områder.



Vi har allerede kulegravet de første velfærdsområder

–

nemlig ældreområdet og dagtilbudsområdet.

[Svar på spørgsmål C om potentialer og metodikken bag

kulegravningerne]



Jeg vil derfor nu besvare spørgsmål C om den anvendte

metodik i kulegravningerne.



Kulegravningerne er dybdegående analyser.



Vel nok de mest dybdegående kulegravninger, der til dato

er lavet på de to områder.



Analyserne er udarbejdet af to konsulenthuse i samarbejde

med Sundheds- og Ældreministeriet, Børne- og Socialmi-

nisteriet og Finansministeriet



Resultatet af analyserne er offentliggjort i rapporten

Kule-

gravninger af ældreplejen og dagtilbudsområdet.



Der kan ifølge rapporten frigøres mellem 1.700-2.650 ÅV

på ældreområdet. Vi har i den forbindelse meldt ud, at vi

lægger os i midten og går efter at frigøre 2.000 ÅV fra bu-

reaukrati og administration til pleje og omsorg af ældre

borgere.



Det er en ambitiøs målsætning, der kun kan indfries, hvis

det lykkes at gennemføre en meget stor del af de forslag,

Side 6 af 16

som kulegravningerne peger på, eller for den sags skyld al-

ternative forslag hertil.



Det kommer jeg tilbage til.



Rapporten og det dertilhørende appendiks redegør for den

anvendte metodik, herunder også grundlaget for potentia-

leberegningerne.



Men for dem, der ikke måtte have haft tid til at læse rap-

porten, vil jeg nu svare på de fire spørgsmål

efter

et.

[Svar på C 1

–

hvordan er man kommet frem til antallet

af frigjorte stillinger?]



For det første spørges der i spørgsmål C til, hvordan man

er kommet frem til antallet af frigjorte årsværk.



Kulegravningerne bygger på et stort empirisk materiale og

tager således udgangspunkt i en kortlægning af tidsanven-

delsen fordelt på forskellige opgaver og opgjort på bag-

grund af workshops og interviews med flere hundrede le-

dere og medarbejdere på tværs af kommuner og hhv. 55

tilbud i ældreplejen og 60 dagtilbud.



Til kortlægning af tidsanvendelsen er der anvendt en me-

tode, hvor medarbejderne på plejecentre

–

det drejer sig

om SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere, fysioterapeuter, er-

goterapeuter og sygeplejersker

–

i workshops á typisk 2-3

timers varighed er blevet bedt om at vurdere deres tidsfor-

brug i en gennemsnitlig uge for en række opgaver.

Side 7 af 16



Denne tilgang er valgt, da den giver mulighed for, at med-

arbejderne internt og med intervieweren kan diskutere for-

ståelsen af de enkelte opgaver. Det sikrer mulighed for op-

følgende spørgsmål samt en grundig diskussion og kalibre-

ring af tidsforbruget mellem medarbejderne.



De mange workshops med kortlægninger af enkelte med-

arbejderes tidsforbrug er herefter lagt sammen. Derved har

vi fået et billede af, hvad forskellige personalegrupper bru-

ger arbejdstiden på, samlet set.



Kulegravningerne er således i høj grad gennemført i dialog

med medarbejderne, som også er blevet bedt om at kom-

me med konkrete forbedringsforslag.



Medarbejderne er eksperter i deres egen hverdag. De er

derfor også bedst til at beskrive, hvad de bruger deres tid

på.



Det er afgørende for mig, at kulegravningerne ikke har væ-

ret sådan

en ”stopursøvelse”, hvor en række konsulenter

har estimeret et potentiale på baggrund af et stopur og et

skema uden at være i dialog med de medarbejdere og bor-

gere, som det hele handler om.

[Svar på C 2

–

hvorvidt de frigjorte stillinger på sund-

heds- og ældreområdet alene er fremkommet ved afbu-

reaukratiseringsforslag på sundheds- og ældreområdet?]



Jeg vil nu gå videre til det andet delspørgsmål i spørgsmål

C om, hvorvidt potentialet på sundheds- og ældreområdet

alene er fremkommet ved afbureaukratiseringsforslag på

sundheds- og ældreområdet.

Side 8 af 16



Som jeg allerede har været inde på, kan der ifølge rappor-

ten frigøres 1.700-2.650 ÅV på ældreområdet. Vi har pla-

ceret os i midten og vil gå efter at frigøre 2.000 ÅV til pleje

og omsorg af ældre borgere.



Dette potentiale er opgjort på baggrund af forbedringsfor-

slag på ældreområdet.



Og som jeg også vil komme ind på om lidt, så kan man

groft opdele forslagene i kulegravningerne i tre temaer:



regelforenkling og mindre dokumentation



effektiv ledelse og styring



bedre og smartere arbejdstilrettelæggelse



Det er de temaer, som kulegravningen berører ift., hvor-

dan der kan frigøres mere tid til kerneopgaven ifølge rap-

porten.



Det skal endvidere bemærkes, at kulegravningen ser på

ældreområdet, som det ser ud set fra den kommunale æld-

repleje.



Det indebærer, at kulegravningen ikke har indsamlet for-

slag til forbedringer set fra almen praksis’

sygehusenes

perspektiv. Rapporten peger dog bl.a. på forslag til, hvor-

dan kommunikationen mellem personalet på ældreområdet

og almen praksis kan forbedres ved at stille klarere krav til

praktiserende lægers udfyldelse og ajourføring af det fælles

medicinkort.



Med det siger jeg ikke, at der ikke også ligger et betydeligt

potentiale i at fokusere på sammenhængen og overgangen

mellem almen praksis, sygehuse og den kommunale ældre-

pleje. For det tænker jeg bestemt, at der gør. Hvis der i ku-

Side 9 af 16

legravningen var anlagt en bredere tilgang, var der med

stor sandsynlighed også kommet endnu flere forslag ud af

arbejdet

–

det har bare ikke været fokus i denne omgang,

men det kunne også have været interessant at arbejde vide-

re med.

[Svar på C 3

–

hvilke forslagstyper, der anslået skal bi-

drage til den frigjorte tid, og hvor meget de enkelte for-

slag anslået skal bidrage med?]



Jeg vil nu gå videre til at besvare det tredje delspørgsmål i

spørgsmål CÆ om, hvilke forslagstyper der bidrager til det

ifølge kulegravningen identificerede potentiale, og hvor

meget de enkelte forslag anslået bidrager med ifølge kule-

gravningen.



For så vidt angår det første tema om regelforenkling og

mindre dokumentation identificerer rapporten 10 forbed-

ringsforslag, som vurderes at kunne frigøre 673-1.119 års-

værk

–

dvs. ca. 41 pct. af det samlede potentiale.



Forslagene vedrører både statslige og kommunale regelfor-

enklinger og mindre dokumentation.



De statslige forslag går bl.a. på at forenkle kravene til,

hvordan der indberettes utilsigtede hændelser i ældreple-

jen, og på at skærpe vejledningen om kravene til den syge-

plejefaglige udredning, så der skal dokumenteres mindre

og mere meningsfuldt.



Ifølge rapporten er det desuden et stort ønske fra medar-

bejdere i både kommunale forvaltninger og i de enkelte in-

stitutioner, at puljeadministrationen fylder mindre.

Side 10 af 16



For så vidt angår det kommunale niveau peger rapporten

på, at der er et potentiale at hente i en mere præcis

”over-

sættelse” af de statslige regler. I praksis

”overimplemente-

res” nogle regler nemlig i den enkelte kommune eller til-

bud, hvilket kan medføre mere dokumentation og dermed

tage unødigt meget tid væk fra borgerne.



Rapporten peger fx på, at kommunerne kan arbejde med

at opkvalificer social- og sundhedsassistenter til at udføre

flere ikke-komplekse sygeplejefaglige opgaver, idet der er

stor forskel på fortolkningen af delegationsreglerne kom-

munerne imellem, hvilket kan skabe barriere for opgaveva-

retagelse og ekstra dokumentation.



Endvidere peger rapporten på, at tiden anvendt på doku-

mentation kan reduceres ved at øge brugen af mobile de-

vices i forbindelse med dokumentation og at digitalisere de

skemaer, der i dag ligger fysisk hos borgerne. Ofte doku-

menteres der nemlig både på papir og elektronisk

–

det

drejer sig fx om medicinliste, afføringsskema og væske-

skema.



For så vidt angår det andet tema om effektiv ledelse og

styring, identificerer rapporten to forbedringsforslag, som

ifølge konsulenterne kan frigøre 336-429 årsværk.



Forslagene i kulegravningen går på at reducere sygefravær

ved øget ledelsesfokus og fokus på medarbejdertrivsel

samt at skabe stærkere ledelse og ledelsesrum.



På ældreområdet er der et højt sygefravær sammenlignet

med andre sektorer

–

det gælder særligt for plejepersona-

let, hvor SOSU-hjælpere og -assistenter er fraværende i ca.

7 pct. af tiden på grund af sygdom.

Side 11 af 16



Rapporten fastslår samtidig, at der er meget store forskelle

mellem kommuner og institutioner, hvad angår sygefravæ-

ret.



Endelig identificerer rapporten fire forbedringsforslag ved-

rørende det tredje og sidste tema om bedre og smartere

arbejdstilrettelæggelse, som ifølge konsulenterne kan frigø-

re 717-1120 årsværk

–

dvs. ca. 42 pct. af det samlede po-

tentiale.



Forslagene går bl.a. på at øge brugen af velfærdsteknologi

og optimere transporttiden.



Udkørende medarbejdere i hjemmeplejen og hjemmesyge-

plejen bruger i gennemsnit 9 pct. af deres tid på transport

–

og i landdistriktskommunerne op til 17 pct. Transportti-

den kan selvfølgelig ikke fjernes helt

–

det siger sig selv

–

men kulegravningerne peger på, at den kan reduceres ved

forskellige tiltag, herunder fx at uddanne ruteplanlæggere

bedre.



Ligeledes kan øget brug af velfærdsteknologi

–

som fx ro-

botter, skærmbesøg og sensorer

–

aflaste medarbejderne

og sikre mere tid sammen med borgeren.



De præcise opgørelser for hvert enkelt forslag er i øvrigt

angivet i rapporten. Tilsvarende er de også angivet fsva.

forslagene på dagtilbudsområdet.

[Svar på C 4

–

Hvordan man i udspillet har beregnet

ATA-tiden?]



Jeg vil nu svare på det fjerde og sidste delspørgsmål i

spørgsmål CÆ om, hvordan rapporten opgør ATA-tid.

Side 12 af 16



Rapporten fastslår, at medarbejderne på ældreområdet i

gennemsnit anvender 50 pct. af tiden sammen med bor-

gerne.



SOSU-hjælpere er den medarbejdergruppe, der bruger re-

lativt mest tid sammen med borgerne, mens sygeplejer-

skerne bruger relativt mindst tid sammen med borgerne.



ATA-tid er i rapporten forstået som den tid, som medar-

bejderne bruger direkte sammen med borgerne

–

det vil si-

ge ansigt til ansigt med borgeren.



På ældreområdet indebærer det bl.a. personlig pleje, prak-

tisk hjælp, træning af basale færdigheder samt undersøgel-

se, vejledning og behandling.



Derimod er fx sygefravær, transport, dokumentation og

kompetenceudvikling ikke indeholdt i opgørelsen af ATA-

tiden.



Metoden til opgørelse af ATA-tid adskiller sig ikke væsent-

ligt fra tidligere lignende undersøgelser.



Hvis man sammenligner med fx BDO-undersøgelsen fra

2015, vil man kunne se, at ATA-tiden er opgjort lidt lavere

i kulegravningen.



Dette skyldes først og fremmest, at kulegravningerne in-

kluderer sygefravær som en ’del af arbejdstiden’ på fuld-

stændig lige fod med tid, der anvendes på fx dokumentati-

on eller praktiske opgaver.



Det giver sådan set rigtig god mening. Sygefravær er en

variabel størrelse, og jo mindre syg en SOSU-assistent er,

desto mere tid bruger han eller hun på sin arbejdsplads

–

Side 13 af 16

og jo mere tid er der mulighed for at bruge direkte sam-

men med borgeren.



Med andre ord så vil en indsats for øget trivsel og lavere

sygefravær have en direkte afsmitning på mængden af tid,

der kan anvendes med borgeren.



Og kulegravningen viser altså, at der er meget store for-

skelle mellem kommuner og institutioner på, hvor stort

sygefraværet er. Det indikerer, at der er mulighed for at

sænke sygefraværet mange steder.



Vi snakker meget om ATA-tid. Og det skal vi selvfølgelig

også gøre. Men det er samtidig vigtigt at understrege, at

det altså ikke kun er den direkte tid sammen med borge-

ren, der er væsentlig for at sikre en god kernevelfærd.



Fx er tid brugt på dokumentation helt afgørende for at sik-

re, at de ældre borgere modtager den rette pleje og omsorg

–

og at den er kontinuerlig.



Regler og krav om dokumentation kan

–

når de tilrettelæg-

ges ordentligt og i en sund balance ift. kerneopgaven

–

væ-

re med til at understøtte opgaveløsningen og dermed i sid-

ste ende også skabe værdi for borgeren.



Det er sådan set en vigtig del af kvalitetsudviklingen på alle

de store velfærdsområder.



Derfor tror jeg også, at vi alle er enige om, at det ville være

særdeles uklogt, hvis man bare afskaffede alle regler og re-

gistreringskrav.



Eller med andre ord: Det her er ikke en sort/hvid-

diskussion.

Side 14 af 16

[Svar på spørgsmål A om, hvordan de 2000 ÅV på ældre-

området frigøres]



Og med det vil jeg nu gå videre og besvare spørgsmål A

om, hvordan potentialet i kulegravningen af ældreområdet

realiseres.



Som nævnt kan der ifølge kulegravningsrapporten frigøres

mellem 1.700-2.650 ÅV.



Det er ambitiøst. Det er der ikke nogen tvivl om. Samtidig

skal vi også huske at have proportionerne på plads. Hvis

man lægger sig i midten af det identificerede potentiale i

kulegravningen, taler vi om 2000 ÅV ud af et samlet antal

ÅV på ældreområdet på 90.000. Dvs. 2 pct.



Det er vigtigt at understrege, at potentialet

–

uanset om vi

taler det fulde eller midt imellem

–

kun kan realiseres, hvis

det lykkes at gennemføre en meget stor del af de forslag,

som kulegravningerne peger på.



Det vil i sig selv forudsætte bred opbakning fra Folketin-

get, kommuner, regioner og faglige organisationer. Alle

skal tage ansvar, hvis det skal lykkedes at flytte og rykke

noget.



Regeringen vil gøre sit til, at mest muligt af potentialet ind-

fries og har foreslået en række konkrete indsatser, som jeg

allerede har været inde på.



Som jeg også allerede har været inde på, vedrører en stor

del af potentialet den lokale tilrettelæggelse af opgaveløs-

ningen ude i kommunerne.

Side 15 af 16



Regeringen ønsker derfor at indgå et nationalt partnerskab

med kommunerne og de faglige organisationer om tiltag,

der skal bidrage til at frigive tid til kerneopgaven.



Det ønsker vi på alle de store velfærdsområder og starter

altså med ældre- og dagtilbudsområdet, hvor kulegravnin-

gerne kan udgøre grundlaget for de videre drøftelser.



Som jeg også allerede har været inde på, så er kulegravnin-

gen en meget omfattende analyse.



Og hvis vi ikke tør gå efter dygtige menneskers bedste bud

på, hvor vi kan sætte ind, så kommer vi aldrig til at gøre en

reel forskel på det her område.



Og jeg synes simpelthen ikke, vi kan være bekendt

ikke

forsøge.



Det skylder vi de mange dygtige og engagerede medarbej-

dere at gøre alt, hvad der står i vores magt, for at luge ud i

overflødige regler og registreringskrav og tilrettelægge ar-

bejdsgangene smartere og bedre, så der kan frigøres mere

tid til pleje og omsorg.



Og uanset om potentialet er det ene eller det andet, så vi-

ser kulegravningerne, at der noget bøvl og bureaukrati

”derude”, som kan reduceres –

til gavn for de ældre.



Der er med andre ord noget at komme efter.



Det er i øvrigt også det indtryk, jeg har fået fra min tur

rundt i alle landets 98 kommuner, hvor jeg har talt med

mange dygtige medarbejdere og ledere.

Side 16 af 16



Jeg har endnu til gode at møde en eneste på min tur rundt

i landet, som ikke synes, der er for meget bureaukrati og

ulogiske arbejdsgange på ældreområdet.



Jeg synes derfor, vi skal bruge kræfterne på at realisere po-

tentialerne.



Og det håber jeg, at Folketingets øvrige partier, kommu-

ner, regioner og faglige organisationer vil bakke op om

–

ellers kommer vi ikke i mål.



Og med det vil jeg nu give ordet til ældreministeren, der

som en del af besvarelsen af spørgsmål B vil fortælle om

ældreministerens

og KL’s

arbejdsgruppe om regelforenk-

ling i ældreplejen.