SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om hvorfor mænd, der dyrker sex med mænd, fortsat er afskåret fra at være sæddonor, når denne gruppe i dag kan være bloddonor, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 21-12-2018

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1810278

Dok. nr.: 782755

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. december 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 249 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).

Spørgsmål nr. 249:

”Kan

ministeren oplyse, hvorfor mænd, der dyrker sex med mænd, fortsat er afskåret

fra at være sæddonor, når denne gruppe i dag kan være bloddonor?”

Svar:

Jeg har til besvarelsen af spørgsmålet bedt Styrelsen for Patientsikkerhed om en ud-

talelse. Styrelsen oplyser bl.a. følgende:

”Der er ikke et forbud od, at æ d, der har eller har haft sex ed æ d MSM ,

kan donere sæd. Der gælder dog en række betingelser, der skal være opfyldt, før en

mand kan blive sæddonor uanset hans seksuelle orientering.

Det følger af § 18 i vævsbekendtgørelsen, at et vævscenter blandt andet skal påse, at

det på grundlag af indhentede relevante medicinske oplysninger løbende sikres, at

donorer er egnede til at donere væv og/eller celler, og at det på grundlag af specifik

testning (smittemarkørundersøgelser mv.) sikres, at donorer er egnede til at donere

væv og/eller celler.

Kriterierne for udvælgelse af donorer er baseret på en analyse af risiciene ved anven-

delsen af de specifikke celler/væv. De relevante risikoindikatorer fastlægges på

grundlag af lægeundersøgelser, gennemgang af de pågældende personers medicin-

ske og adfærdsmæssige historie, biologisk testning og andre relevante undersøgelser.

Denne vurdering har til formål at identificere og frasortere donorer, hvis afgivelse af

donormateriale kan indebære en sundhedsrisiko for andre, f.eks. risiko for overførsel

af sygdomme såsom eksempelvis seksuelt overførte infektioner.

En potentiel donor kan således godkendes som donor, såfremt begge de følgende be-

tingelser er opfyldt: 1) Screeningen indikerer ikke øget risiko for, at kønsceller fra do-

nor eksempelvis kan overføre arvelig sygdom, og 2) specifik testning af donor viser, at

tests for overførbare sygdomskim eller sygdomme er negative eller ikke-reaktive.

Som udgangspunkt kan en person dermed kun godkendes som donor, såfremt begge

ovenstående betingelser er opfyldt. Udgangspunktet kan dog fraviges på grundlag af

en dokumenteret risikovurdering, som taler for det modsatte, og som er tiltrådt af

den person, som af det modtagende vævscenter er udpeget som ansvarlig person.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 249: Spm. om hvorfor mænd, der dyrker sex med mænd, fortsat er afskåret fra at være sæddonor, når denne gruppe i dag kan være bloddonor, til sundhedsministeren

En person kan altså i princippet godt godkendes som donor, selv om personen er om-

fattet af ét eller flere udelukkelseskriterier. Det vil således bero på en konkret sund-

hedsfaglig vurdering af risikoen.

Hvis donor er en mand, som har haft sex med en anden mand, kan der være en øget

risiko for, at donor har alvorlige sygdomme eller sygdomskim, som kan overføres til

modtageren. Dette betyder dog ikke, at MSM aldrig vil kunne godkendes som sæddo-

nor, da det vil bero på en konkret vurdering af risikoen.

Styrelsen er bekendt med, at en af de danske sædbanker har opstillet nedenstående

fire kriterier med henblik på vurderingen af, om donor betragtes som MSM:

1. Hvis han definerer sig selv som homo- eller biseksuel

2. Hvis han definerer sig selv som heteroseksuel, men har været sammen med

en mand mere end én gang inden for de sidste 3 år

3. Hvis han definerer sig selv som heteroseksuel, men har været sammen med

en mand én gang inden for de sidste 12 måneder

4. Hvis han er blevet voldtaget af en mand (som barn), er han ikke MSM-donor.

For scenarie 1, 2 og 3 betragtes donor som MSM, og frigivelse af donationer sker på

baggrund af 180 dages karantæne på serologi. I de tilfælde, hvor donor vurderes som

MSM efter, at han er optaget som donor, frigives enheder fra før den dato, hvor han

blev MSM-donor, på 90 dages serologi- og NAT-test. Enheder doneret efter denne

dato frigives på 180 dages serologitest (frigives ikke på NAT-test

.”

Styrelsen oplyser videre, at baggrunden for kriterierne er, at der er et større antal ho-

moseksuelt smittede af seksuelt overførte sygdomme sammenlignet med heterosek-

suelt smittede. Specielt er risikoen for smitte med HIV og syfilis markant højere hos

mænd, der har sex med mænd. Men med 180 dages karantæne sikres det, at reci-

pienten ikke smittes med syfilis. Derudover vil karantæneperioden sikre, at eventu-

elle kliniske symptomer på en anden given seksuelt overført sygdom hos en donor vil

have udviklet sig på dette tidspunkt.

Styrelsen for Patientsikkerhed konkluderer på den baggrund, at der ikke gælder et

forbud mod, at MSM kan donere sæd, men at en række betingelser skal være opfyldt,

før MSM kan blive sæddonor, herunder en risikovurdering af donor og efterfølgende

kriterier for frigivelse af donationer fra pågældende donor.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Rosengaard Villumsen

Side 2