Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1996685_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 04-01-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: SUMHBJ
Sagsnr.: 1810387
Dok. nr.: 788154
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 243 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 243:
”Vil
ministeren i forlængelse af SUU alm del
bilag 131 om bloddonorer og stamcel-
ledonorer redegøre for, i hvilket omfang vi i Danmark benytter os af stamcelledono-
rer
og i hvilken grad vi evner at dække behovet for donorer?”
Svar:
Bilag 131 angår spørgsmålet om, hvorfor det kun er bloddonorer, der kan tilmelde sig
som donorer af stamceller.
På baggrund af indhentet udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed kan jeg oplyse
følgende.
Efter gældende dansk praksis skal en borger være registreret som bloddonor, for at
borgeren også kan tilmelde sig som stamcelledonor. Det skyldes, at
blodbankerne al-
lerede kender den enkelte bloddonors helbredstilstand. Hvis en bloddonor også ønsker
at donere stamceller, kræver det kun en ekstra blodprøve til at bestemme donors
vævstype.
Jeg forventer, at denne praksis ændres inden for kort tid for at fremme antallet af
stamcelledonorer. Transplantationer med stamceller anvendes til behandling af mere
end 70 forskellige sygdomme, og der er globalt et stort behov for stamceller til behand-
lingsformål.
Danske stamcelledonorer er registreret i
World Marrow Donor Association’s WMDA’s
database, og de udvælges som donorer via denne database.
På verdensplan er mere end 32 mio. stamcelledonorer tilmeldt WMDA. Selv om et så
stort antal donorer er tilmeldt databasen, er det ikke alle patienter, som der ikke kan
findes en egnet donor til. Mulighederne for at finde en egnet stamcelledonor til en
patient øges, jo flere der tilmelder sig WMDA.
Om danske stamcelledonorer kan oplyses, at der ifølge WMDAs årsrapport for 2017
blev tilført databasen 894 nye frivillige donorer/navlesnorsenheder i 2017. Med ud-
gangen af 2017 var der i alt 52.792 registrerede og typebestemte stamcelledono-
rer/navlesnors enheder i Danmark.
I 2017 blev der ikke anvendt stamceller fra danske donorer i Danmark, men fra danske
donorer blev 9 stamcelledonorer og 1 donation af donorlymfocytter (hvide blodlege-
mer) anvendt i andre EU-lande.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 243: Spm. om, i hvilket omfang vi i Danmark benytter os af stamcelledonorer, til sundhedsministeren
Om brugen af stamceller i Danmark fremgår det af den nævnte årsrapport, at der i
2017 blev anvendt stamceller fra knoglemarv, perifert blod og navlesnorsenheder fra i
alt 108 donorer fra andre medlemsstater og fra 16 donorer fra tredje-
lande.
På grund af befolkningens størrelse vurderes det ikke muligt, at vi herhjemme kan blive
selvforsynende med stamceller til transplantation. Men,
de to danske stamcellecentre
på Rigshospitalet og Universitetshospitalet på Skejby Sygehus finder det alligevel væ-
sentligt at øge tilgangen til det danske stamcelledonorkorps. De to centre vil i den for-
bindelse søge at øge antallet af yngre stamcelledonorer, idet transplantationer fra
yngre donorer, helst under 30 år, giver en mere langvarig og forbedret overlevelse for
patienterne.
Til brug for en fremtidig rekruttering af donorer af stamceller arbejder de to stamcel-
lecentre på en løsningsmodel, som
er uafhængig af, om man er bloddonor i forvejen.
Det er hensigten, at tilmeldingen kan foregå via et eksisterende IT system knyttet til
Nem-Id adgang. Samtidig forventes vævstypebestemmelsen at kunne udføres ved
hjælp af mundskrab fra donor, i stedet for den nuværende blodprøve. Endelig forven-
tes iværksat en hvervekampagne målrettet unge.
Den nye adgang til at tilmelde sig som stamcelledonor ventes etableret i løbet af 2019.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Hanne Bonne Jørgensen
Side 2