Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1952358_0001.png
Sundheds- og Ældreministeriet
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Folketinget, den 9. oktober 2018, kl. 13.00-14.30, lokale S-092, Sundheds- og
Ældreudvalget
SUU samrådsspørgsmål A og B
Samrådsspørgsmål A og B er stillet til ældreministeren og innovationsministeren (stillet af
Astrid Krag (S)).
Samrådsspørgsmål A
Ministrene bedes redegøre for, hvordan afbureaukratiseringsreformen konkret
kan frigøre 2.000 årsværk til mere ældrepleje?
Samrådsspørgsmål B
Ministrene bedes forklare, hvorfor der er så stor forskel på konklusionerne i
henholdsvis innovationsministerens kulegravning af ældreplejen og ældreministerens
arbejdsgruppe om regelforenkling i ældreplejen i forhold til potentialet for
afbureaukratisering i ældreplejen?
Derudover er samrådsspørgsmål C stillet kun til innovationsministeren (stillet af Kirsten
Normann Andersen (SF)).
Samrådsspørgsmål C
Ministeren bedes redegøre for baggrunden for udregningerne i regeringens udspil ”Færre
regler mindre bureaukrati” offentliggjort den 3. september 2018 i forlængelse af
regeringsseminaret, og i den forbindelse uddybe følgende:
– hvordan er man mere præcist kommet frem til antallet af frigjorte stillinger,
– hvorvidt de frigjorte stillinger på sundheds- og ældreområdet alene er
fremkommet ved afbureaukratiseringsforslag på sundheds- og ældreområdet,
– hvilke forslagstyper, der anslået skal bidrage til den frigjorte tid, og hvor
meget de enkelte forslag anslået skal bidrage med,
– hvordan man i udspillet har beregnet ATA-tiden (ansigt-til-ansigt-tiden)?
1
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/10-18 om afbureaukratisering i ældreplejen, til ældreministeren
Tak for ordet og tak til spørgerne for invitationen til samrådet i
dag.
Samrådsspørgsmålene handler om anbefalingerne, som i januar
2018 kom fra den arbejdsgruppe, som jeg nedsatte sammen
med KL. Og om de konklusioner og anbefalinger, som to
konsulentvirksomheder har udarbejdet for staten, og som er
offentliggjort i september måned under titlen ”Kulegravning af
ældreplejeområdet”.
Innovationsministeren har besvaret samrådsspørgsmål A og
fortalt om forslagene i forbindelse med kulegravningen. Og jeg
vil nu besvare samrådsspørgsmål B i forhold til arbejdsgruppen i
mit regi, hvorefter innovationsministeren slutter af med at
supplere min besvarelse af spørgsmålet.
***
Men lad mig starte med at sige, at jeg jo er helt enig med
innovationsministeren i, at det er en vigtig ambition at gøre op
med unødigt bureaukrati, så vi kan frigøre tid til kernevelfærd.
Som ældreminister er jeg optaget af den ambition. Det er vigtigt,
i så vid udstrækning som muligt, at mindske bureaukratiet i
hverdagen. Både for medarbejdernes og de ældre borgeres
skyld.
Side 2
2
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/10-18 om afbureaukratisering i ældreplejen, til ældreministeren
1952358_0003.png
Medarbejderne skal nemlig bruge tiden på det vigtigste – plejen
af
og omsorgen
for
de ældre borgere. Og derfor er det helt
nødvendigt at kigge på, hvor man kan gøre tingene lidt smartere
og lidt mindre omstændeligt - så der bliver mere tid til at være
sammen med de ældre borgere.
Det vil sige, at vi skal sætte ind der, hvor fx gevinsten ikke står
mål med den tid, der går med administration. Eller der hvor man
kan opnå den samme gode kvalitet i ældreplejen på en mindre
tung og bureaukratisk måde.
Det var også derfor, at jeg som noget af det første som
ældreminister satte gang i et arbejde sammen med KL, der
skulle kigge på regler og dokumentationskrav i ældreplejen.
Vi involverede i det arbejde blandt andet FOA, Ældre Sagen,
Dansk Sygeplejeråd og Danske Ældreråd, som bl.a. blev inviteret
til at komme med konkrete forslag til, hvor der bliver brugt
unødig tid væk fra borgeren.
Tilgangen til dette arbejde var nemlig at lade medarbejdere,
ledere og organisationer komme til orde og pege på regler og
dokumentation, som de finder overflødige i forhold til at sikre
en god og værdig pleje.
Side 3
3
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/10-18 om afbureaukratisering i ældreplejen, til ældreministeren
Det var således ikke hensigten at foretage konkrete
potentialeberegninger mv., hvilket man jo har gjort i
kulegravningerne. Det vil innovationsministeren komme ind på
om lidt.
På baggrund af de input, som jeg og arbejdsgruppen fik fra
medarbejdere, organisationer mv., præsenterede
arbejdsgruppen i alt 14 anbefalinger, som både er på det
statslige og det kommunale niveau.
***
Og det er altså også en væsentlig pointe fra rapporten fra
januar, at mange af anbefalingerne vedrører de interne
arbejdsgange og tilrettelæggelsen af opgaver i kommunerne. Og
som innovationsministeren allerede har været inde på, er det jo
noget, der også peges på i den dybdegående kulegravning.
Jeg kan som eksempel nævne IT-understøttelse, der kan være
med til at lette arbejdet, når man skal overlevere oplysninger
mellem medarbejdere. Derudover at kørelister i hjemmeplejen
kan bruges som dokumentation for levering af indsatser efter
serviceloven, så medarbejderne ikke særskilt skal dokumentere,
om en indsats er blevet leveret men kun dokumentere, hvis der
er sket afvigelser fra den planlagte indsats.
Derfor er der også flere anbefalinger, som kræver at KL og
kommunerne følger op.
Side 4
4
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/10-18 om afbureaukratisering i ældreplejen, til ældreministeren
***
En anden ting, der blev tydeligt i arbejdet, var, at det ikke bare
er en enkelt regel i sig selv, der skaber bureaukrati. Men at den
måde, som reglerne oversættes på fx fra leder til medarbejder
og i den kommunale ”styringskæde”, kan skabe flere lag af
bureaukrati.
Det ser vi for eksempel, hvor der bliver dokumenteret dobbelt,
eller hvor man går videre end reglerne faktisk siger, fordi man
som leder og medarbejder vil være sikker på at være ”dækket
ind”.
Og jeg vil også gerne slå helt fast, at jeg på ingen måde mener,
at al dokumentation er overflødig. Det er den naturligvis ikke.
Der er jo ikke nogen tvivl om, at man både i hjemmeplejen- og i
hjemmesygeplejen, og nok særligt på plejecentrene, har at gøre
med nogle ældre borgere, der er meget syge og derfor har brug
for flere indsatser. Det kræver, at der dokumenteres korrekt og
tilstrækkeligt af hensyn til patientsikkerheden.
Men jeg mener, at der ligger en væsentlig ledelsesopgave i
kommunerne i at skabe en kultur omkring dokumentation med
en fornuftig ramme, hvor der er klare retningslinjer for
medarbejderne. Sådan at det bliver nemmere for
medarbejderne at finde den rette balance i opgaven.
Side 5
5
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/10-18 om afbureaukratisering i ældreplejen, til ældreministeren
Og så skal staten selvfølgelig også lægge sig i selen for ikke bare
at fylde på med nye krav om dokumentation. For selvom et krav
isoleret set kan give god mening, er det, når vi ser på den
samlede mængde af dokumentation, at kravene kan have nogle
utilsigtede konsekvenser for de medarbejdere, der skal følge
dem i hjemmeplejen og på plejecentrene.
***
Hvis man har læst både min og KL’s rapport fra januar og
kulegravningen af ældreområdet fra september, vil man også
opdage, at flere af de samme temaer går igen.
Dog er kulegravningen mere omfattende, og supplerer derfor
min og KL’s rapport, ligesom den underbygger nogle af
anbefalingerne ved at sætte estimater på potentialerne.
Blandt andet bliver det jo underbygget i kulegravningen, hvor
der netop er foretaget kortlægninger af medarbejdernes
tidsforbrug på forskellige opgaver, at der kan hentes meget i
tilrettelæggelsen af opgaveløsningen kommunalt og lokalt.
Og derfor kræver det videre arbejde opbakning fra flere sider –
og i høj grad et godt samspil med kommunerne.
***
Side 6
6
 SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 24: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 9/10-18 om afbureaukratisering i ældreplejen, til ældreministeren
Og bare for en ordens skyld vil jeg gerne slå fast her til sidst:
Afbureaukratiseringsarbejdet ikke er nogen spareøvelse.
Jeg har, siden jeg tiltrådte som ældreminister, arbejdet for at
skabe en mere værdig ældrepleje. Heri ligger en forpligtelse til
at skabe nogle gode rammer for ældreplejen, og for mig betyder
det også at have et kritisk blik på balancen i regler og
dokumentation og løbende vurdere, om det alt sammen stadig
giver mening.
Regeringen har – sammen med Dansk Folkeparti – afsat rigtig
mange penge til ældreområdet i de senere år. Og der er over
700 mio. mere på regeringens finanslovsforslag. Men vi vil også
gerne bidrage til, at de strækker endnu længere ved ikke at blive
brugt på mere bureaukrati end højst nødvendigt.
Side 7
7