Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1991112_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: SUMLFI
Sagsnr.: 1810212
Dok. nr.: 772260
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 237 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 237:
”Vil
ministeren i forlængelse af SUU, alm del, spm. 114-118 oplyse, hvor mange pati-
enter som ca. optager en seng på et sygehus i dag, fordi borgeren ikke kan sendes
hjem, enten fordi kommunen ikke har de fornødne kompetencer eller fordi sygehuset
ikke har personale, der kan sendes hjem til hjemmebehandling?”
Svar:
For en beskrivelse af regionens henholdsvis kommunens ansvar i forhold til behand-
ling i eget hjem skal jeg henvise til min besvarelse af SUU alm. del
spm. 114 og 115.
Hertil kan jeg oplyse, at der ikke foretages registreringer af de i spørgsmålet nævnte
årsager til, at borgere ikke sendes hjem fra sygehuset.
Jeg kan dog oplyse, at der i 2017 var ca. 21.000 færdigbehandlingsdage på somatiske
sygehuse. Ved færdigbehandlingsdage forstås antallet af dage, hvor patienterne vur-
deres klar til udskrivning fra sygehuset, men fortsat opholder sig på sygehuset. Pati-
enterne er færdigbehandlet, når behandlingen er afsluttet, eller når indlæggelse ikke
er en forudsætning for den videre behandling. Dette beror på en lægelig vurdering.
Årsagen til færdigbehandlingsdagene registreres ikke.
En kommune som ikke kan hjemtage en færdigbehandlet borger, der er klar til at
blive udskrevet, skal betale en færdigbehandlingstakst fra dag 1. Det gælder fx hvis
kommunen ikke er klar med det rette tilbud til en borger med et komplekst behov,
der kræver en særlig sygeplejefaglig indsats, som kan håndteres i en kommunal akut-
funktion i hjemmesygeplejen.
En kommune skal betale ca. 2.000 kr. pr. færdigbehandlingsdag til regionen og derud-
over for 1. og 2. færdigbehandlingsdag 2.000 kr. pr. færdigbehandlingsdag til staten
og fra 3. dag og frem er udgiften ca. 4.000 kr. Dvs. at en kommune skal betale i alt 4.
000 kr. for 1. og 2. færdigbehandlingsdag, og i alt 6.000 kr. for 3. færdigbehandlings-
dag og frem.
Den sundhedsaftale, der skal indgås af regionen og kommunerne i regionen, fastsæt-
ter rammer og målsætninger for samarbejdet mellem parterne inden for de områder
eller de målgrupper, der indgås aftale om. Formålet med sundhedsaftalen at bidrage
til sammenhæng og koordinering i de forløb, der går på tværs af regioner og kommu-
ner.
./.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 237: Spm. om, hvor mange patienter som ca. optager en seng på et sygehus i dag, fordi borgeren ikke kan sendes hjem, enten fordi kommunen ikke har de fornødne kompetencer eller fordi sygehuset ikke har personale, der kan sendes hjem til hjemmebehandling, til sundhedsministeren
I regi af sundhedsaftalen vil parterne bl.a. kunne drøfte spørgsmål om, hvor en ind-
sats mest hensigtsmæssigt løses og hvordan der sikres smidighed omkring samarbej-
det om udskrivning af færdigbehandlede patienter.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Filt
Side 2