Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1984990_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 10-12-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCSP
Sagsnr.: 1810192
Dok. nr.: 772026
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 236 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 236:
”I forlæ gelse af artikle ”He y u drer sig over at være kræftsyg ifølge si jour al:
'Det må da være muligt at fange og rette
fejl' ”, bt.dk de /
8 bedes i iste-
ren oplyse, hvad status er på arbejdet med at kunne rette tydelige fejl i patientjour-
aler, so
i istere bebudede i forbi delse ed beha dli ge af SF’s beslut i gs-
forslag B 45 Forslag til folketingsbeslutning om mulighed for rettelse af fejlagtige
sundhedsdata, folketingsåret 2016-17?”
Svar:
Det er i dag ikke tilladt at slette oplysninger i patientjournaler. Det skyldes, at patient-
journalen er et vigtigt arbejdsredskab for sundhedspersonalet og desuden udgør en
vigtig del af dokumentationen i patientklage- og erstatningssager. Journalen kan end-
videre have betydning i tilsynssager rettet mod sundhedspersoner og behandlingsste-
der og i forbindelse med straffesager.
Men som det beskrives i artiklen, er der desværre eksempler på, at journaler indehol-
der fejlagtige oplysninger, fx fordi der skrives i en anden patients journal. Derfor un-
dersøger Sundheds- og Ældreministeriet også mulighederne for at slette eller blokere
fejlagtige oplysninger i patientjournaler.
Der er imidlertid behov for at overveje muligheden for at slette eller blokere oplys-
ninger i journaler i et lidt bredere perspektiv: Skal det fx også være muligt at få slettet
eller blokeret oplysninger, hvis man som patient er uenig i en stillet diagnose, eller
hvis man finder, at oplysningerne i journalen er krænkende eller stigmatiserende?
Der er således en række hensyn som skal afvejes. Jeg har derfor som led i ministeriets
arbejde, og i forlængelse af de drøftelser, der har været med sundhedsordførerne for
Folketingets partier bedt en professor i sundhedsret om at udarbejde et notat om de
juridiske overvejelser, som knytter sig til problemstillingen. Når jeg har modtaget no-
tatet, vi jeg invitere sundhedsordførerne til en opfølgende drøftelse.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Cecilie Salejärvi Pedersen