Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2000851_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 15-01-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1810118
Dok. nr.: 792546
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 229 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 229:
”Hvad
kan ministeren oplyse om kriterierne for rekonstruktion af bryster efter en
operation for brystcancer, og hvor går grænsen for, hvornår en patients ønske om re-
ko struktio skal a ses for at have e ”kos etisk” karakter?
Spørgsmålet stilles på baggrund af en henvendelse fra en 37-årig kvindelig borger,
der efter en operation for brystcancer fik oplyst, at hun kunne få brystløft og udbed-
ring af ar, men ikke rekonstrueret brystet, så det havde den oprindelige størrelse.
Dette ansås for kosmetisk og måtte foregå for borgerens egen regning.”
Svar:
Jeg har til brug for besvarelsen indhentet et bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som oply-
ser følgende:
”Kosmetisk
behandling
Kosmetisk behandling er behandling, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgø-
rende indikation, eller behandling, der som hovedformål har til hensigt at forandre el-
ler forbedre udseendet. Indgreb og andre behandlinger, der forandrer udseendet, men
som foretages ud fra et lægefagligt vurderet funktionelt behov (indikation) som fx at
genskabe skadet organ eller væv, afbedre funktionelle gener m.v., er ikke omfattet af
betegnelsen kosmetisk kirurgi. Oftest bruges betegnelsen rekontruktiv kirurgi i denne
forbindelse.
Brystrekonstruktion ved brystkræft
Ved operation for brystkræft fjernes hele brystet (mastektomi) eller dele af brystet
(lumpektomi). Dette er en betydelig psykologisk, social og fysisk belastning for den en-
kelte kvinde ud over, hvad kræftsygdommen i sig selv forårsager. Kvindens kropsop-
fattelse, identitetsfølelse og rolle som seksualpartner, kvinde og mor kan blive påvir-
ket i negativ retning. Formålet med brystrekonstruktion er at mindske disse forhold og
derved bedre kvindens livskvalitet.
Brystrekonstruktion ved brystkræft har været en mulighed gennem årtier. Samtidigt
med at implantater er forbedret, er der udviklet øgede plastikkirurgiske muligheder
for vævsflytninger. Dette giver i dag mulighed for i vidt omfang at skabe et bryst, der
med hensyn til størrelse, form, placering og symmetri ligner det modsidige bryst. I
nogle tilfælde kan der laves korrektion af det modsidige bryst for at skabe symmetri.
Brystrekonstruktionen kan ske i forbindelse med den kirurgiske behandling af kræft-
sygdommen (primær rekonstruktion), og den kan ske efter den kirurgiske behandling
(sekundær rekonstruktion).
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 229: Spm. om kriterierne for rekonstruktion af bryster efter en operation for brystcancer, til sundhedsministeren
Indikation for rekonstruktion
Det centrale i skelnen mellem kosmetisk og ikke-kosmetisk behandling er den læge-
faglige vurdering af, om der er et primært behandlingsbehov (indikation) ud fra funk-
tionelle gener. Den konkrete lægefaglig vurdering af den enkeltes behandlingsbehov
(indikation) skal inddrage forventet gavn, mulige skadevirkninger og den aktuelle fag-
lige viden og praksis på området. Lægen skal altid lade den enkeltes ønsker og præfe-
rencer indgå i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav på specifikke behandlings-
tilbud, der ikke findes lægefagligt begrundede.
Brystrekonstruktion ved brystkræft er en del af et samlet sygdomsbehandlingsforløb,
hvor rekonstruktionen har til formål at skabe et bryst, der ligner det modsidige (det
ikke-kræftramte bryst), hvilket sker på lægefaglig indikation jf. ovenstående. Ved
brystrekonstruktion kan den kræftramte derfor, jf. bekendtgørelse om ret til sygehus-
behandling m.v., få foretaget brystrekonstruktionen på et offentligt sygehus veder-
lagsfrit.
Ved en kosmetisk behandling er der ikke tale om sygdomsbehandling, hvorfor borge-
ren ikke kan få foretaget dette på et offentligt sygehus vederlagsfrit.
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at det i Danmark er Danish Breast Cancer Groups
(DBCG), der på baggrund af videnskabelige undersøgelser og anden viden udarbejder
nationalt dækkende rekommandationer vedrørende blandt andet brystrekonstruktion
ved brystkræft.”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Annemette Juul
Side 2