Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2004344_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 22-01-2019
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPJBS
Sagsnr.: 1810116
Dok. nr.: 800170
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 225 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 225:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvordan man vil understøtte et fortsat fald i antallet
af patienter, der behandles med opioider, jf. faldet fra 2016 til 2017.”
Svar:
Regeringen og Dansk Folkeparti har som led i udmøntningen af sundhedspuljen til
højt prioriterede indsatser på sundhedsområdet fra Finansloven 2018 afsat 14,3 mio.
kr. til smerteområdet i perioden 2018-2021. De afsatte midler skal bl.a. gå til afdæk-
ningen af smerteområdet, midler til initiativer på smerteområdet og en informations-
indsats. Afdækningen skal f.eks. belyse behandlingstilbud, behov for kompetenceløft
af sundhedsfagligt personale samt organisering og sammenhæng af behandlingsfor-
løb for patienter med kroniske smerter. Dette vil danne baggrund for en national
handlingsplan på smerteområdet. Midler til initiativer på smerteområdet skal bl.a.
hjælpe til øget viden hos sundhedspersonalet om behandling af afhængighed og mis-
brug af bl.a. opioider hos patienter med kroniske smerter, samt øvrige enkeltstående
initiativer inden for nærmere afgrænsede områder, herunder fokus på at styrke de
ikke-farmakologiske tilbud. Informationsindsatsen gennemføres af Sundhedsstyrelsen
i perioden 2019-2021, og målgruppen vil være personer med smerter, herunder per-
soner i langvarig behandling med opioider eller risiko herfor, deres pårørende og
sundhedsfagligt personale i primær- og sekundærsektoren, der har kontakt til eller
behandler personer med smerter.
Ministeriet har endvidere til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundheds-
styrelsen, der oplyser yderligere om igangværende og kommende initiativer:
”Igangværende
og kommende initiativer:
Der er givet midler til udarbejdelse af en puljefinansieret NKR om opioidbe-
handling, der udarbejdes i regi af Dansk Selskab for Intensiv Medicin og flere
andre lægefaglige selskaber.
Udarbejdelse af faglige anbefalinger om behandling af hovedpine og mi-
græne. Forventes udgivet medio 2019.
Flere planlagte artikler om smertebehandling i Månedsbladet Rationel Far-
makoterapi, herunder artikel om udtrapning af opioider og behandling af
smerter ved nyresten og kronisk pancreatitis (kronisk betændelse i bugspyt-
kirtlen) som alle planlægges at udkomme i første halvår 2019.
Opdatering af baggrundsnotater i regi af Den Nationale Rekommandations-
liste om valg af lægemidler til behandling af akutte smerter,
Udarbejdelse af borgerrettet folder om vanedannende medicin mod angst,
søvnforstyrrelser og smerter, herunder opioider. Folderen skal støtte samta-
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvordan man vil understøtte et fortsat fald i antallet af patienter, der behandles med opioider, til sundhedsministeren
2004344_0002.png
len mellem borgeren og lægen, give viden om problemstillinger ved vane-
dannende medicin samt give forslag til alternativer til vanedannende medi-
cin. Folderen forventes udgivet i 2019.
Samarbejde med regionernes lægemiddelenheder om en smerteguide, der
skal give læger støtte og værktøjer til behandling af smerter. Smerteguiden
har været i høring frem og forventes udgivet medio 2019.”
Desuden oplyser Sundhedsstyrelsen følgende om årsagen til de igangsatte initiativer,
og allerede gennemførte initiaitver:
”E kortlægning
af opioidforbruget fra 2016 viste, at Danmark havde et markant hø-
jere forbrug end andre nordiske lande. Fra 2012-2016 har forbruget været stabilt på
omkring ca. 485.000 personer, der årligt har indløst en recept på et opioid.
På baggrund af blandt andet en fokuseret indsats fra Sundhedsstyrelsen i 2017, og
som stadig pågår, er det lykkedes at knække kurven. Antallet er personer i behandling
med opioider, målt i 2017, har ikke været lavere siden 2009. I 2017 indløste ca.
467.000 personer en recept på et opioid. Samtidig er antallet af personer, der har
brugt opioider i minimum seks måneder, faldet fra omkring 183.000 personer i 2016
til omkring 170.000 personer i 2017. Samme tendens gør sig gældende for forbrug af
opioider i over fem år, hvor antallet på ca. 60.000 personer i 2017 var det laveste i de
sidste ti år.
Forbruget af opioider forventes at falde yderligere, da Sundhedsstyrelsen i 2018 fort-
sat havde fokus på problemstillingen, og Sundhedsstyrelsen vil også i de kommende
år have fokus på behandlingen med opioider. Samtidig skærpede Lægemiddelstyrel-
sen udleveringsbestemmelsen for blandt andet opioidet, tramadol, i januar 2018, hvor
det blev gjort kopieringspligtigt (A§4) som de øvrige opioider. At et lægemiddel får
udleveringsbestemmelse A§4 betyder, at det bliver underlagt en særlig overvågning,
da det eksempelvis indeholder euforiserende stoffer eller er forbundet med risiko for
misbrug og afhængighed. Da ca. halvdelen af al opioidbehandling foregår med tra-
madol, forventes det også at bidrage til et fald i det samlede opioidforbrug.
Sundhedsstyrelsen gennemførte i 2017 og 2018 en række initiativer for at sætte
større fokus på behandling af smerte og dermed også behandling med opioider.
Gennemførte initiativer:
Opdatering af Sundhedsstyrelsens
vejledning om ordination af afhængig-
hedsskabende lægemidler, som
blandt andet omfatter opioidbehandling.
Kurser i smertebehandling
rettet mod læger i almen praksis. Kurserne er ble-
vet afholdt i 2017 og 2018 i hver af de fem regioner samt udbydes i 2019.
Opdatering af baggrundsnotater i regi af Den Nationale Rekommandations-
liste om valg af lægemidler til behandling af forskellige smertetilstande, her-
under kroniske smerter, nervesmerter og menstruationssmerter:
o
Kroniske, nociceptive smerter
o
Neuropatiske smerter
o
Analgetisk behandling af primær dysmenoré
En række artikler i
Må edsbladet ”Ratio el far akoterapi”, so se des til
stort set alle landets læger, ca. 23.000 læger. Artiklerne omfatter bl.a. ikke-
farmakologisk behandling af patienter med kroniske smerter og brug af
opioider ved kroniske, ikke-cancerrelaterede smerter:
o
Ikke-farmakologisk behandling af patienter med kroniske ikke-mag-
line smerter
o
Palliativ smertebehandling
o
Brug af opioider ved kroniske nociceptive, ikke-maligne smerter
o
Neuropatiske smerter
Side 2
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 225: Spm. om, hvordan man vil understøtte et fortsat fald i antallet af patienter, der behandles med opioider, til sundhedsministeren
2004344_0003.png
To faglige møder om farmakologisk og ikke-farmakologisk behandling af
smerter med deltagelse af læger i almen praksis og regionernes lægemiddel-
konsulenter.
En oversigt over forslag til seponering af lægemidler,
herunder lægemidler
mod smerter.
Som led i arbejdet med forløbsplaner for kronisk sygdom er der udgivet
an-
befalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderyg-
smerter.
Anbefalingerne giver rammer for de samlede tværsektorielle forløb
fra udredning, behandling, rehabilitering og opfølgning.
Smertebehandling indgår i en række nationale kliniske retningslinjer (NKR) i
2017 og 2018, herunder også behandling med opioider
o
Opioidbehandling af kroniske, ikke-cancerrelaterede smerter
o
Udredning og behandling af patienter med generaliserede smerter i
bevægeapparat
o
Behandling af lumbal spinalstenose (forsnævring af rygmarvskana-
len)”
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Rasmus Hølge-Hazelton
Side 3