Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2008989_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 31-01-2019
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 1900760
Dok. nr.: 807583
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 3. december 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 222 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 222:
”Ministeren bedes oplyse antallet af kompetenceudviklingsforløb finansieret af pul-
jen i demenshandlingsplanen fordelt på hhv. sosu-assistenter, sosu-hjælpere, syge-
plejersker og øvrige medarbejdere?”
Svar:
Til brug for min besvarelse af spørgsmålet har mit ministerium anmodet Sundheds-
styrelsen om bidrag, da Sundhedsstyrelsen administrerer puljen til praksisnært kom-
petenceløft i kommuner og regioner. Sundhedsstyrelsen har oplyst følgende:
”Puljen Praksisnært kompetenceløft i kommuner og regioner er en del af udmøntnin-
gen af den nationale demenshandlingsplan 2025. Puljen udgør i alt 139 mio. kr. og
blev udmøntet i 2017 og 2018. Sundhedsstyrelsen modtog i alt 208 ansøgninger og
der blev udvalgt i alt 56 ansøgninger fra kommuner, regioner og selvejende institutio-
ner, som bedst muligt opfyldte de kriterier, der var beskrevet i udmøntningsmateria-
let. Det skal bemærkes, at der i de enkelte projekter kan være flere kompetenceud-
viklingsforløb og de enkelte forløb vil ofte dække flere medarbejderkategorier.
I tabellen nedenfor fremgår den forventede fordeling af medarbejdere på kompeten-
ceudviklingsforløbene på medarbejderkategorier ved tildelingen.
Sosu-as-
sistenter
Sosu-hjæl-
pere
Sosu-
medarbej-
der
Sygeple-
jersker
Øvrige
3.287
5.234
1.478
2.150
1.671
Fordeling på
ikke specifice-
rede medar-
bejderkatego-
rier
10.102
I alt
23.922
Øvrige medarbejdere dækker fx over terapeuter, socialpædagoger og læger. Enkelte
ansøgere har valgt at alle medarbejdere på et plejecenter eller på et sygehus skal del-
tage i kompetenceløftet, hvilket udvider typen af medarbejdere til fx portører, køk-
kenpersonale o.l.
Det bemærkes, at enkelte ansøgere har oplyst det forventede antal medarbejdere,
der gennemfører kompetenceudviklingsforløbet eller angivet et cirka tal på antal
medarbejdere, hvilket kan give udsving i det reelle antal der er omfattet af forløbene.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 222: Spm. om antallet af kompetenceudviklingsforløb finansieret af puljen i demenshandlingsplanen, til ældreministeren
Hertil kommer, at der efterfølgende kan være foretaget justeringer i antal medarbej-
dere og i fordelingen mellem de enkelte medarbejderkategorier.
Sundhedsstyrelsen skal afslutningsvis oplyse, at det i forbindelse med denne opgø-
relse er blevet konstateret, at der i de tidligere opgørelser desværre er sket en bekla-
gelig fejl i sammentælling af antal medarbejdere i kompetenceudviklingsforløb, der
samlet set var angivet til 17.211 medarbejdere. Det samlede antal skulle rettelig være
23.922 medarbejdere. I opgørelsen af antallet af deltagende medarbejdere var der
bl.a. anvendt to forskellige måder at opgøre deltagelse, fx ift. medarbejdere som ikke
selv modtog formel eller direkte kompetenceløft, men som fik kompetenceløft af in-
terne undervisere. I et enkelt projekt, hvor 103 medarbejdere fik et formelt kompe-
tenceløft, var der således ikke medtaget den budgetsatte efterfølgende faglige vej-
ledning/kompetenceudvikling i grupper til ca. 3.850 medarbejdere. I den aktuelle op-
gørelse er alle ansøgninger blevet gennemgået igen og tallene opgjort efter samme
metode og tastefejl o.a. tilrettet. Det bemærkes, opgørelsen af det samlede antal
medarbejdere i alle projekterne først fandt sted efter færdiggørelsen af den faglige
vurdering. Opgørelsen har dermed ikke haft indflydelse på den faglige vurdering og
de efterfølgende tilsagn.
./.
Som bilag vedlægges Sundhedsstyrelsens justerede oversigter med resumé af ansø-
gere, der har modtaget midler ved 1. og 2. udmøntning af puljen. De justerede over-
sigter vil ligeledes blive lagt på Sundhedsstyrelsens hjemmeside.”
Jeg kan henholde mig til Sundhedsstyrelsens svar og i øvrigt oplyse om, at jeg på bag-
grund af ovenstående har berigtiget de tidligere folketingsbesvarelser, hvor Sund-
hedsstyrelsens sammentællingsfejl beklageligvis har betydet, at der er oplyst et for
lavt antal, der har haft glæde af at få løftet deres kompetencer på demensområdet.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Lars Grunnet
Side 2