Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2008987_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato:
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPLGR
Sagsnr.: 1801965
Dok. nr.: 557425
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. februar 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 584 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 584:
”Ministeren bedes kommentere artiklen ”Flere demente udfordrer de østjyske
plejehjem” bragt på TV2 Østjyllands hjemmesiden den 21. februar 2018. Ministeren
bedes samtidig oplyse, om ministeren mener, at der i dag er nok plejehjemstilbud
til borgere med demens i Østjylland og Danmark som helhed.”
Svar:
Det er vigtigt, at de fysiske rammer er indrettet efter at skabe størst mulig tryghed og
trivsel for mennesker med demens. Samtidig kan en demensvenlig indretning være
med til at forebygge brugen af magtanvendelse. Det er derfor også afgørende, at ek-
sisterende og fremtidige plejeboliger kan imødekomme den forventede stigende ef-
terspørgsel efter demensvenlige plejeboliger.
Jeg er glad for, at vi med den nationale demenshandlingsplan 2025 blandt andet ind-
fører national mærkningsordning for demensegnede boliger, der skal registrere pleje-
centrenes fysiske rammer i forhold til, hvor egnet de er for borgere med demens.
Mærkningsordningen vil forbedre kommunernes mulighed for at sikre sammenhæng
imellem den anviste boligs indretning og den enkeltes behov. Samtidig skal mærk-
ningsordningen være med til at give kommunerne et samlet overblik over, hvor
mange demensegnede boliger kommunen har.
Samtidig har vi med demenshandlingsplanen prioriteret yderligere 13 mio. kr. til at
gøre eksisterende plejeboliger og -centre mere demensegnede. Disse midler kommer
oveni, at der allerede med satspuljeaftalen for 2015-2018 var afsat 50 mio. kr. til
samme formål. Som ældreminister glæder jeg mig over dette, for der er vigtigt, at de
fysiske rammer er indrettet med henblik på at reducere uro hos mennesker med de-
mens.
Med den nationale demenshandlingsplan var der desuden enighed blandt regeringen
og satspuljepartierne om at opstille 3 ambitiøse nationale mål for demensindsatsen
frem mod 2025. Målene skal være med til at give hele demensområdet et markant
løft og bidrage til at mindske den geografiske ulighed på tværs af kommuner og regio-
ner. Et af disse mål er, at Danmark skal have 98 demensvenlige kommuner. En del af
at være en demensvenlig kommune er at have en lokal demensstrategi, der beskriver
kommunens indsatser på området. En demensstrategi kan bl.a. omfatte kommunens
overvejelser vedrørende de rette fysiske rammer i form af demensvenlige boliger.
1
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Supplerende svar på spørgsmål 222: Spm. om antallet af kompetenceudviklingsforløb finansieret af puljen i demenshandlingsplanen, til ældreministeren
Som det også fremgår af den artikel, som der henvises til i spørgsmålet, er det ikke
kun de fysiske rammer, der er afgørende for, om et plejehjem er demensegnet. Der-
for er jeg rigtigt glad for, at vi i demenshandlingsplanen har afsat hele 145 mio. kr. til
kompetenceudvikling af medarbejderne på demensområdet. De første 91,5 mio. kr.
er allerede udmøntet, og vi forventer, at over 16.000 medarbejdere bliver berørt af
de udvalgte 32 projekter. Det synes jeg, er rigtigt positiv, for det er helt afgørende, at
medarbejderne har den nødvendige faglige viden om såvel, hvilke metoder der vir-
ker, som hvem de virker bedst overfor. Lige nu er der endnu et opslag ude med an-
søgningsfrist 26. marts 2018, hvor der kan ansøges om de resterende 47,5 mio. kr.
Jeg håber, at der denne gang kommer lige så mange gode ansøgning, som det var til-
fældet sidste år.
Jeg synes altså, at vi fra centralt hold gør rigtigt meget for at løfte demensområdet,
ikke mindst med vores fælles demenshandlingsplan, hvor vi har afsat 470 mio. kr. til
et historisk løft af demensområdet.
Etablering og drift af almene plejeboliger udgør en central del af den kommunale ser-
vice, og kommunerne er forpligtet til at sørge for, at der er de plejeboliger, der er be-
hov for i kommunen. Kommunerne er endvidere forpligtede til at sørge for, at der er
de nødvendige tilbud efter serviceloven. Det er desuden et centralt element i formå-
let med serviceloven, at kommunen skal tilrettelægge hjælpen til den enkelte borger
på baggrund af en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp uan-
set boform.
Med venlig hilsen
Thyra Frank
/
Lars Grunnet
Side 2
2