SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/11-18 om sundhedsfaglig behandling på bosteder for anbragte udviklingshæmmede borgere, til børne- og socialministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir

Anledning

Beredskab til brug ved samråd SUU

alm. del spm. N om den sundheds-

faglige indsats for anbragte udvik-

lingshæmmede borgere

27. november 2018, kl. 14-15

Ca. 11,5 minutter

Sundheds- og Ældreudvalget

Dato / tid

Talens varighed

Sted

Samrådsspørgsmål N stillet af Kirsten Normann Ander-

sen (SF):

”Vil ministrene redegøre for, hvordan ministrene i samar-

bejde med kommuner og regioner vil sikre, at anbragte ud-

viklingshæmmede borgere sikres den nødvendige sund-

hedsfaglige opmærksomhed og indsats?

Vil ministrene samtidig oplyse, om der bør stilles krav om

fast tilknyttet sundhedspersonale i forhold til medicinhåndte-

ring, sårpleje og supervision i forhold til sundhed og ernæ-

ring med henblik på at undgår situationer som beskrevet i

hhv. DR’s artikel ”Medicinfejl på opholdssted: 13-årig

indlagt

efter otte-dobbelt

dosis” fra den 14. oktober 2018, hvor en

beboer på et opholdssted fik en otte-dobbelt dosis, og Jyl-

lands Postens artikel ”»Hver gang de ringer, håber jeg, at det

er med besked om, at hun er død«” fra den 15. september

2018 om en borger, der ønsker sin søster med handicap

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 209: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/11-18 om sundhedsfaglig behandling på bosteder for anbragte udviklingshæmmede borgere, til børne- og socialministeren

død, fordi hun angiveligt får en elendig behandling på sit bo-

sted.”

Det talte ord gælder.

[Indledning]

Jeg vil som sundhedsministeren takke for invitationen til

dette samråd.

Jeg er dybt berørt af de to konkrete sager om den 13-årige

dreng og Gitte, som dette samråd tager udgangspunkt i.

Og jeg kan godt forstå spørgerens bekymring for, om den

helt basale omsorg og pleje nu også er god nok. Særligt fordi

vi her taler om nogle mennesker, som er helt afhængige af

den hjælp og støtte, vi som samfund tilbyder dem.

Jeg ser derfor på det med stor alvor, når jeg hører om til-

fælde, hvor der sker svigt på de sociale tilbud

–

ikke mindst

når der sker fejl i løsningen af de sundhedsfaglige opgaver

på tilbuddene. Og jeg er derfor også glad for, at vi her i dag

får mulighed for at få talt om, hvordan vi i dag og fremover

sikrer den rette sundhedsfaglige opmærksomhed og indsats.

[Personale på botilbud]

Lad mig starte med at slå helt fast, at det er meget vigtigt for

mig, at både unge under 18, der er anbragt på et anbringel-

sessted, og voksne med handicap, som bor på botilbud, får

den rette hjælp og omsorg.

Det er helt essentielt for at sikre gode og velfungerende botil-

bud, at der er de rette kompetencer og kvalifikationer hos

personalet.

Der er ikke noget krav om, hvordan personalesammensæt-

ningen og normeringen skal være på de enkelte tilbud, og

jeg mener heller ikke, det er muligt eller hensigtsmæssigt at

opstille rigide standardkrav, når de tilbud, vi har med at gøre,

er så forskellige, som de er.

Det er vigtigt, at der i det enkelte tilbud er lige de kompeten-

cer, der er nødvendige i forhold til tilbuddets målgruppe. Det

kræver et særskilt fokus både fra den lokale ledelse i de en-

kelte tilbud og fra det socialtilsyn, der fører tilsyn med tilbud-

det.

[Socialtilsynet og kvalitetsmodellen]

Det betyder ikke, at der slet ikke stilles krav til kompetencer

hos medarbejderne i tilbuddene. Når socialtilsynet skal vur-

dere et tilbuds kvalitet i forbindelse med godkendelse og

driftsorienteret tilsyn, skal de blandt andet vurdere, om der er

de relevante medarbejder- og ledelseskompetencer i tilbud-

det.

Ved vurderingen af tilbuddets kvalitet anvendes kvalitetsmo-

dellen, som lægger til grund, at det er afgørende for kvalite-

ten, at tilbuddets medarbejdere har de faglige, relationelle og

personlige kompetencer, der er nødvendige i forhold til til-

buddets målsætninger, målgrupper og metoder, og ikke

mindst borgernes aktuelle behov.

Der betyder, at der i forhold til det enkelte tilbud skal foreta-

ges en konkret vurdering af kompetencebehovet, og her kan

der godt stilles krav. Hvis et tilbud har en behandlingskræ-

vende målgruppe med specielle behov, vil det f.eks. som of-

test forudsætte, at der i tilbuddet er de fornødne dokumente-

rede uddannelsesmæssige kompetencer.

Jeg vil dog gerne have endnu større fokus på kompetenceni-

veauet i de sociale tilbud. Derfor stillede jeg en række for-

slag, der skulle sikre dette, da vi for nylig drøftede opfølgning

på evalueringen af socialtilsynsreformen bl.a. synliggørelse

på Tilbudsportalen af tilbuddets kompetenceniveau og iværk-

sættelse af et efteruddannelsesprogram. Men desværre

kunne der jo ikke findes politisk flertal for en aftale, hvilket

jeg er meget ærgerlig over.

Det fremgår også af kvalitetsmodellen, at det er afgørende

for kvaliteten, at tilbuddet understøtter borgernes fysiske og

mentale sundhed og trivsel, og at tilbuddets viden og indsats

i forhold til sundhed og trivsel modsvarer målgruppens be-

hov.

Det overordnede sigte er netop, at vi sikrer, at borgerne på

botilbuddene har god trivsel og oplevelsen af et engageret

og dygtigt personale, og at deres behov mødes af en kvalifi-

ceret faglig indsats. Personalet skal være fagligt klædt på til

at løfte både de socialfaglige og sundhedsfaglige opgaver,

og det synes jeg er en helt rimelig forventning.

[Dialog mellem de forskellige tilsyn]

Som sundhedsministeren beskrev i sin besvarelse, er de so-

ciale tilbud, som er registreret som behandlingssteder, også

underlagt et risikobaseret tilsyn fra Styrelsen for Patientsik-

kerhed, som fører et sundhedsfagligt tilsyn med tilbuddene.

Hvis socialtilsynet i forbindelse med sit tilsyn bliver opmærk-

som på uhensigtsmæssige forhold, der hører under Styrel-

sen for Patientsikkerhed, f.eks. at der er borgere, der mulig-

vis ikke medicineres korrekt, skal socialtilsynet gøre styrel-

sen opmærksom på sin bekymring.

Jeg synes, det er vigtigt, at tilsynet med forskellige forhold

bliver foretaget af de myndigheder, der er mest kompetente

til det.

I den tragiske sag om den 13-årige dreng, der havde fået en

otte-dobbelt medicindosis, er opholdsstedet også efterføl-

gende blevet fulgt tæt af Styrelsen for Patientsikkerhed. De

sundhedsfaglige forhold er blevet bragt i orden, og medicin-

håndteringen varetages nu af bostedet.

Men jeg synes også, det er vigtigt, at der er dialog mellem de

forskellige tilsyn, og det lagde jeg også op til at styrke i for-

bindelse med drøftelserne om socialtilsynet, som desværre

endte uden resultat. Men jeg synes stadig, dialog og koordi-

nering er centralt, så derfor vil jeg sammen med sundheds-

ministeren drøfte, hvordan vi fra centralt hold kan sikre koor-

dinering mellem tilsynene og viden på botilbuddene om de

opgaver, de har ansvaret for at varetage.

[Det personrettede tilsyn]

Sideløbende med socialtilsynets generelle driftsorienterede

tilsyn med tilbuddene har borgernes handlekommuner an-

svaret for at føre et personrettet tilsyn. Det indebærer, at

kommunerne skal følge op på, at anbringelsesstedet eller

bostedet behandler borgeren med udgangspunkt i hans eller

hendes behov og ressourcer.

Den enkelte visiterende kommune har altså ansvaret for, at

tilbuddet er egnet og kompetent i det konkrete tilfælde. Det

betyder, at den enkelte kommune skal lave en grundig ud-

redning af borgeren og finde et tilbud, der matcher borgerens

behov for hjælp. Kommunen skal også løbende følge op på,

om borgerens behov ændrer sig

–

og derfor har brug for et

andet tilbud.

[Lokalt ansvar]

Man kan så spørge sig selv, om Aarhus Kommune har gjort

det godt nok i sagen om Gitte

–

og om de har fulgt godt nok

op på, om hun har fået den hjælp, hun har haft brug for. Det

tror jeg alle, vi hurtigt kan blive enige om, at de ikke har. Jeg

har dog forståelse for, at det nogle gange kan være rigtig

svært at finde balancen mellem omsorg og selvbestem-

melse, når vi taler om sårbare mennesker med komplekse

funktionsnedsættelser. Omvendt skal magt og indgreb i selv-

bestemmelsesretten altid være sidste udvej.

Vi kan nok ikke ændre på, at der altid kan opstå situationer,

hvor balancen vil være svær. Men jeg er rigtig glad for, at vi

for nylig har indgået aftale om at ændre magtanvendelses-

reglerne, så det fremover bliver lettere for personalet at finde

den rette balance.

Og Aarhus Kommune har jo også erkendt, at deres tilbud til

Gitte ikke har været tilstrækkeligt. Som socialminister er jeg

selvfølgelig først og fremmest ked af, at hun og hendes bror

har skullet igennem så voldsomt et forløb

–

hvor de forgæ-

ves har forsøgt at råbe de ansvarlige op. Men jeg er også

positiv over at kunne læse, at kommunen erkender, at de

ikke har gjort det godt nok i denne tragiske sag og har be-

gået fejl, som de skal lære af.

Men det er selvfølgeligt også helt ude lokalt på anbringelses-

stedet eller på bostedet, at den daglige dialog og den daglige

pleje, omsorg, og støtte foregår. Og det er derude, at det er

så afgørende, at man har en ledelse, der tager ansvaret på

sig og sikrer, at beboerne og deres pårørende bliver inddra-

get og får den hjælp og støtte, der er brug for. Det er lokalt,

at der skal opbygges et stærkt fagligt miljø og konkrete ar-

bejdsgange og systemer, som kan være med til at sikre kva-

litet af hver eneste medarbejders arbejde.

[Afrunding]

Lad mig runde af med at sige, at jeg er meget optaget af, at

der en den rette indsats og omsorg for borgere, som er an-

bragt eller bor på et bosted. Jeg er selvfølgelig bevidst om,

at vejen til at sikre dette er gennem personalet.

Jeg mener, at vi fra Christiansborg skal være forsigtige med

at stille standardkrav om, hvordan personalesammensætnin-

gen bør være ude på de enkelte bosteder. Men vi skal fortsat

stille krav om lokalt fokus på, at der er de rette kompetencer i

det enkelte tilbud i forhold til målgruppen, og at det følges op

af socialtilsynet.

Med de systemer, vi har bygget op

–

både i sundheds- og

sociallovgivning, mener jeg, at vi har et sikkerhedsnet, der

sikrer, at borgerne får den hjælp og støtte, de har brug for.

Og at der løbende bliver fulgt op på kvaliteten i de tilbud, vi

giver til mennesker med handicap.

Men vi skal fortsat have fokus på, hvordan det kan gøres

bedre og sørge for, at nettet bliver så fintmasket som muligt.

Tak for ordet.