SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/11-18 om sundhedsfaglig behandling på bosteder for anbragte udviklingshæmmede borgere, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Su dheds‐ og Ældre i isteriet

E hed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPENS

Koordi eret ed:

Sags r.:

Dok. r.:

Dato: ‐ ‐

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Folketi get, de

. ove

kl. 4, lokale S‐

, Su dheds og Ældreudvalget.

Varighed a. i utter]

Samrådsspørgsmål N

Samrådsspørgsmål N er stillet til både børne- og socialminister og

sundhedsministeren (stillet af Kirsten Normann Andersen (SF)).

SUU alm del – Samrådsspørgsmål N

Vil ministrene redegøre for, hvordan ministrene i samarbejde med

kommuner og regioner vil sikre, at anbragte udviklingshæmmede borgere

sikres den nødvendige sundhedsfaglige opmærksomhed og indsats? Vil

ministrene samtidig oplyse, om der bør stilles krav om fast tilknyttet

sundhedspersonale i forhold til medicinhåndtering, sårpleje og supervision i

forhold til sundhed og ernæring med henblik på at undgår situationer som

beskrevet i hhv. DR’s artikel ”Medicinfejl på opholdssted: 13-årig indlagt

efter otte-dobbelt dosis” fra den 14. oktober 2018, hvor en beboer på et

opholdssted fik en otte-dobbelt dosis, og Jyllands Postens artikel ”»Hver

gang de ringer, håber jeg, at det er med besked om, at hun er død«” fra den

15. september 2018 om en borger, der ønsker sin søster med handicap død,

fordi hun angiveligt får en elendig behandling på sit bosted.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 208: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 27/11-18 om sundhedsfaglig behandling på bosteder for anbragte udviklingshæmmede borgere, til sundhedsministeren

Svar:

Tak for spørgsmålet. Samrådet tager jo – som spørgeren også

siger – udgangspunkt i nogle dybt tragiske sager, som jeg

tror berører os alle dybt, hvad end vi har mødt pågældende

personer, eller om vi har læst om dem i medierne.

***

Det er helt afgørende, at borgere på bosteder – og også

pårørende til borgere på bosteder – føler sig hjemme og har

tillid til bostedet og også har tillid, at til den sundhedsfaglige

indsats er stærk – ikke mindst når vi taler om sårbare borgere

på bosteder.

For mange borgere på bosteder er medicin ofte en vigtig del

af livet og skal håndteres korrekt for, at borgeren får det

bedste udgangspunkt for et godt liv.

Side 2

Det oplever jeg egentlig også, at vi er enige om. Og børne-

og socialministeren og jeg er også begge enige i, at hvis den

socialfaglige indsats, der skal ydes over for borgere på

bosteder, skal have den optimale effekt, så er det også

afgørende, at borgeren også modtager den rigtige

sundhedsfaglige behandling.

Og det er derfor nedslående, at Styrelsen for

Patientsikkerheds tilsyn og afrapportering viser, at der er

klare problemer med medicinhåndtering og dokumentation

af den sundhedsfaglige behandling på bosteder. Det både kan

og skal blive bedre.

[Ansvarsfordelingen]

For at se på, hvordan den sundhedsfaglige indsats kan blive

bedre, så er det også væsentligt at se på, hvem der har

ansvaret for borgerens behandling. Her optræder tre helt

centrale aktører, som har ansvaret for borgeren: Både

kommunalbestyrelsen, bostedets ledelse og borgerens læge.

Side 3

Ansvaret for den enkelte borgeres behandling på et bosted er

reguleret i henholdsvis serviceloven og i sundhedsloven, og

jeg vil også til at starte med kort opridse den

ansvarsfordeling, der gælder efter sundhedsloven.

[Hjemmesygeplejens ansvar]

Efter sundhedsloven så er kommunalbestyrelsen ansvarlig

for, at der tilbydes vederlagsfri hjemmesygepleje til de

personer, der har ophold i kommunen. Og det gælder også i

forhold til bosteder – og det måske også værd at gentage i

denne sammenhæng.

Hjemmesygepleje ydes til borgere i alle aldre med ophold i

kommunen i tilfælde af akut eller kronisk sygdom, hvor en

sygeplejefaglig indsats er påkrævet.

Hjemmesygeplejersken kan for eksempel tilbyde hjælp til

håndtering af medicin, hvis en læge vurderer, at borgeren

skal have hjælp til at dosere medicin, til at indtage den, eller

at borgeren skal mindes om at tage sin medicin.

Side 4

Når en borger er henvist til hjemmesygepleje, så har

kommunalbestyrelsen ansvaret for at føre tilsyn. Og det

gælder uanset, om det er offentlige eller private bosteder, når

vi taler bosteder.

[Lægens ansvar]

En anden vigtig aktør er lægen, som bærer et særligt ansvar i

forhold til borgerens medicinering.

Det er lægen, der kan ordinere lægemidler og har ansvar for

at vurdere, om en borger selv kan håndtere sin medicin. Og

hvis lægen vurderer, at borgeren ikke kan håndtere

medicinen, så skal lægen også tage stilling til, om der er

behov for, at hjemmesygeplejen eller personalet på bostedet

hjælper til.

Såfremt medicinhåndteringen forestås af hjemmesygeplejen

eller ansatte på bostedet, for eksempel socialpædagoger, vil

de i forhold til medicinhåndteringen fungere som lægens

medhjælp.

Side 5

Der er det så bostedets ledelse, der skal påse, at medhjælpen

har de fornødne kompetencer til at varetage opgaven

forsvarligt, og ledelsen skal føre tilsyn med personalets

behandling, hvis der er tale om opgaver, der sædvanligvis

løses på det pågældende sted. Er der tale om mere

usædvanlige opgaver, påhviler det i højere grad lægen at

instruere heri og også føre tilsyn med udførelsen.

Medhjælpen skal også udføre opgaven med omhu og

samvittighedsfuldhed. Og det betyder også, at den

pågældende straks skal gøre sin nærmeste leder og eventuelt

lægen opmærksom på det, hvis den lokale instruks strider

med lægens instruks.

Medhjælpen har også i konsekvens pligt til at frasige sig

opgaven, hvis vedkommende ikke finder sig i stand til at

udføre opgaven forsvarligt, eller hvis der er mistanke om fejl

eller andre misforståelser.

Side 6

[Bostedets ansvar]

Endelig så er det driftsherren og bostedets ledelse, der har

ansvaret for at sikre, at der er de nødvendige normeringer, og

at det ansatte personale også har de fornødne kompetencer til

at håndtere den enkelte beboers sundhedsfaglige behandling.

Ledelsen skal sikre, at der er instrukser, der nøje beskriver,

hvordan personalet, afhængig af faglige kompetencer, skal

håndtere sundhedsfaglige ydelser på bostedet.

[Opsamling]

Så det er altså helt centralt, at der samarbejdes på tværs for,

at borgeren får den rette sundhedsfaglige indsats.

[Krav om sundhedsfagligt personale på bosteder]

Side 7

Om bostedet skal have tilknyttet en fast læge eller andet

sundhedsfagligt personale må bero på en konkret vurdering

af de opgaver, som bostedet skal løfte. Her er der mulighed

for, at man lokalt kan tilrettelægge arbejdet og tilpasse det til

medarbejdernes kompetencer og til beboernes behov. Og det

er måske vigtigt at forholde sig til, at bostedernes borgere og

beboere er meget forskellige, og derfor er der nødt til at være

en individuel vurdering.

[Tiltag fra central hold]

Der bliver også fra centralt forhold taget tiltag for at hæve

niveauet for den sundhedsfaglige behandling på bosteder. Og

jeg vil med respekt for tiden nævne et par eksempler.

[Fast læge tilknyttet på bosteder med psykisk syge]

Eksempelvis så er der i dag fast tilknyttede læger for borgere

med psykiske lidelser på længerevarende botilbud som følge

af den politiske aftale, der blev indgået i foråret 2017 mellem

Sundheds- og Ældreministeriet, KL, PLO og Danske

Regioner. Midlerne til ansættelse af læger kommer fra

Side 8

handlingsplanen for forebyggelse af vold på botilbud, som

blev indgået mellem satspuljepartierne i oktober 2016.

Det tiltag skete netop i erkendelse af, at særligt borgere med

psykiske lidelser har behov for at have en læge, der kan løfte

den sundhedsfaglige behandling, da de i stigende grad har

mange og komplekse problemstillinger.

[Tilsyn af Styrelsen for Patientsikkerhed]

Så har spørgeren også været inde på det tilsyn, som Styrelsen

for Patientsikkerhed fører, og det har jo sigte på at hæve

niveauet for behandlingskvaliteten og også et fokus på den

langsigtede indsats. Styrelsens tilsyn er centralt, ikke kun

fordi det udgør en kontrol af de bosteder, som er registreret

som behandlingssteder, men også fordi styrelsen lægger stor

vægt på at formidle og bidrage med læring som del af deres

tilsynsforpligtelse.

Side 9

Styrelsen i juni 2018 på baggrund af de konstaterede

problemer ved tilsynene i 2017 og 2018 besluttet at

intensivere indsatsen over for bosteder og planlagt yderligere

risikobaserede tilsyn, også en pixiudgave af styrelsens

gældende medicinhåndteringsvejledning og temadage for

bosteder med henblik på at højne sikkerheden omkring

medicinhåndteringen.

Og det kan jeg uddybe nærmere også efterfølgende, hvis der

er et ønske om det.

[Det Fælles Medicinkort]

Et andet initiativ som jeg vil nævne, er det Fælles

Medicinkort fordi i forhold til medicinhåndteringen på

bosteder, så er det helt centralt, at det også understøtter bedre

arbejdsgange ved hjælp af teknologi.

I dag er det Fælles Medicinkort udbredt til alle hospitaler,

alle praktiserende læger og også på ældreområdet i

kommunerne, men det er endnu ikke udbredt på alle

bosteder.

Side 10

Det Fælles Medicinkort sikrer, at når en læge har ændret

eller ordineret nyt medicin til borgeren, så får alle parter, der

benytter det Fælles Medicinkort, besked om ændringen

umiddelbart efter. Og det kan jo være problemet, hvis man

stadig er i en analog tid, at man så ikke får nye opdaterede

lister.

Når man har områder, der udleverer medicin til borgeren, og

ikke benytter det Fælles Medicinkort, så risikerer man, at

opdateringer på medicin eller information om medicin lettere

går tabt. Bosteder uden Fælles Medicinkort risikere dermed

ikke at få besked om medicinændringer, som de skal have,

men er nødt til at ringe og få beskeden.

Derfor ligger indgår det også som led i strategien for digital

sundhed 2018-2022, som regeringen sammen med KL og

Danske Regioner har et mål om, at det Fælles Medicinkort

skal udbredes til alle bosteder og misbrugscentre.

Den indsats sker med hjælp fra MedCom, som også

gennemfører en række aktiviteter for at understøtte

udbredelsen lokalt.

Side 11

***

Og dermed tak for ordet herfra, og så ved jeg, at børne- og

socialministeren vil uddybe yderligere.

Side 12