Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 21-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPIVR
Sagsnr.: 1810331
Dok. nr.: 777819
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 206 (Alm. del) til ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra René Christensen (DF).
Spørgsmål nr. 206:
”Mi istere bedes ko
e tere artikle ”Ældre å ikke følges til aktiviteter tæt på
hje
et”,
bragt i Folketidende d. 21. november 2018, samt oplyse, om der i dansk
lovgivning er et forbud mod, at for en kommunal medarbejder vederlagsfrit hjælper
ældre medborger over gaden og til en given aktivitet, hvis der i kommunen eksisterer
en betalingskørselsordning.
”
Svar:
Det fremgår ikke af den artikel, der henvises til i spørgsmålet, hvad grundlaget for be-
talingskørselsordningen og følgeordningen i den pågældende kommune er. Det frem-
går heller ikke nærmere, hvorvidt der er tale om aktiviteter og træning, som borgeren
er visiteret til efter serviceloven. I det nedenstående beskrives på den baggrund, hvad
der overordnet gælder i forhold til reglerne i serviceloven under mit ressort i forhold
til fastsættelse af serviceniveauer, herunder mulighed for at tilbyde differentierede
tilbud.
Det er kommunalbestyrelsen, som fastsætter serviceniveauet for den hjælp, kommu-
nen tilbyder efter serviceloven som fx i forhold til personlig og praktisk hjælp og mad-
service, rehabiliteringsforløb og træning kan ses i kommunens kvalitetsstandard.
Selvom kommunalbestyrelsen har fastsat et bestemt serviceniveau, skal der fortsat
foretages en konkret og individuel vurdering af den enkelte borgers behov for hjælp.
Ved fastsættelse af serviceniveauet skal borgere med det samme behov have samme
tilbud om hjælp. Kommunalbestyrelsen har mulighed for at have differentierede til-
bud om hjælp for borgere med forskellige behov for hjælp, så længe borgere med
samme behov behandles ens. Det er kommunalbestyrelsen, som beslutter, hvor
mange differentierede tilbud, man ønsker i kommunen.
Endvidere kan det bemærkes, at kommunalbestyrelsen i tilfælde hvor borgeren fx er
visiteret til træning efter servicelovens § 86 eller til aflastning på et dagcenter efter
servicelovens § 84, vil skulle tilrettelægge tilbuddene således, at den enkelte borger
–
på baggrund af dennes konkrete og individuelle hjælpebehov
–
har en reel mulighed
for at benytte sig af tilbuddet. Det må således indgå i vurderingen, om borgeren for at
kunne gøre brug af tilbuddet om træning eller aflastning skal have hjælp til at komme
til og fra tilbuddet.