Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 25-01-2019
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPKATB
Sagsnr.: 1809930
Dok. nr.: 794108
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 204 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 204:
”Ministeren
bedes kommentere henvendelsen fra Foreningen af Danske Psykotera-
peuter om en certificeringsordning for psykoterapeuter i Danmark, jf. SUU alm. del
–
bilag 67 og 85, og redegøre for, hvad der er til hinder for, at psykoterapeuter kan få en
autorisationsordning. Ministeren bedes endvidere oplyse, om der i dag er formelle
rammer for psykoterapeuter i behandlingspsykiatrien.”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Styrelsen for Patient-
sikkerhed og Sundhedsstyrelsen.
Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser følgende vedrørende autorisation af psykotera-
peuter:
”På
sundhedsområdet findes autorisationsordninger for forskellige faggrupper, der ar-
bejder i sundhedsvæsenet. De autoriserede faggruppers virksomhed er reguleret i be-
kendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virk-
somhed (autorisationsloven).
Formålet med autorisationsordningerne er ifølge autorisationslovens § 1 at styrke pa-
tientsikkerheden og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisa-
tion af nærmere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på
det pågældende virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for
patienter. Baggrunden for de autorisationsordninger, der findes på sundhedsområdet,
er således patientsikkerhed i sundhedsvæsenet. Sundhedspersoners primære opgaver i
sundhedsvæsenet er patientbehandling, og autorisationsordningerne har baggrund i,
at det netop er ved patientbehandling, at fare eller særlig fare kan opstå.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ingen oplysninger, der indikerer et behov for, at der
af patientsikkerhedsmæssige grunde bør indføres en særskilt titelbeskyttelse for udø-
velse af psykoterapi, der ydes som en sundhedsfaglig ydelse.
Den sundhedsfaglige behandlingsvirksomhed, som autoriserede sundhedspersoner ud-
fører, herunder psykoterapeutisk sundhedsfaglig virksomhed og supervision af andre i
den forbindelse er underlagt Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn. Det gælder således
også psykiatere, der udøver psykoterapi og superviserer andre faggrupper i psykote-
rapi.
Grundlaget for en autorisationsordning er en sundhedsfaglig uddannelse. Et element i
overvejelserne af indførelse af en autorisationsordning for en faggruppe er, hvorvidt