SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om kommentar til henvendelsen fra KRY om potentialer for ældre og kronikere gennem digitale løsninger for den primære sektor, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 21-12-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPGRB

Sagsnr.: 1809932

Dok. nr.: 764187

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 201 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 201:

Ministeren bedes oplyse, hvad det eksisterende lovgrundlag er for behandling af pa-

tienter digitalt evt. via videokonsultation versus fysisk konsultation og om der er for-

skel på, hvad læger må ordinere mv. ved videokonsultation uden at have haft en fy-

sisk kontakt eller undersøgelse af patienten? Ministeren bedes endvidere oplyse, om

lægernes honorar er forskelligt, alt efter om der er tale om videokonsultation eller en

fysisk konsultation og i givet fald oplyse honorarforskellen? Der henvises til SUU alm

del – bilag 86.”

Svar:

Jeg kan oplyse, at en læge, der i forbindelse med behandlingen af en patient anven-

der videokonsultation, skal – som i andre behandlingssituationer – overholde gæl-

dende regler, faglige normer og retningslinjer. Det gælder blandt andet kravet om

omhu og samvittighedsfuldhed efter autorisationslovens § 17, og kravet efter sund-

hedslovens § 16, stk. 3, om at information til patienten skal gives løbende og give en

forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling, li-

gesom informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtage-

rens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, modenhed, erfaring m.v. Til-

svarende følger af Styrelsen for Patientsikkerheds vejledning nr. 9719 af 9. september

2005, som vedrører ansvarsforholdet ved lægers brug af telemedicin.

Som anført i vejledningen om ordination og håndtering af lægemidler (vejledning nr.

9079 af 12. februar 2015) er en læge efter § 17 i autorisationsloven forpligtet til at

udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelse af sin virksomhed, herunder i

forbindelse med enhver ordination af lægemidler.

Ved lægemiddelordinationer skal lægen altid vurdere indikationen, kontraindikatio-

ner og risiko for bivirkninger samt tage stilling til mulige interaktioner med øvrige læ-

gemidler og kosttilskud, som patienten anvender. Det er også lægens ansvar, at pa-

tienten bliver informeret og samtykker til lægemiddelbehandlingen. Lægen skal heru-

dover sikre, at lægemiddelordinationen er tydelig, så den, der skal varetage håndte-

ringen af lægemidlet, er i stand til at udføre opgaven korrekt. Lægen skal derfor altid

angive indikationen for behandlingen, lægemidlets navn, lægemiddelform, styrke

(hvis lægemidlet findes i flere styrker), enkeltdosis, doseringshyppighed (evt. tids-

punktet), hvornår behandlingen skal seponeres/ophøre og eventuelt administrations-

vejen.

I forbindelse med konsultationer, hvor lægen ikke har fysisk kontakt til patienten, skal

lægen ved lægemiddelordinationen sikre sig, at patienten har forstået det præcise

indhold i ordinationen.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 200: Spm. om kommentar til henvendelsen fra KRY om potentialer for ældre og kronikere gennem digitale løsninger for den primære sektor, til sundhedsministeren

En afgørende forudsætning for at anvende videokonsultation i almen praksis er, at

det sker i sikre løsninger, og herunder at der er en sikker infrastruktur, der kan under-

støtte den digitale kommunikation mellem praksis og borger. Der findes allerede i

dag bl.a. et såkaldt videoknudepunkt (VDX) - en sikker videoinfrastruktur til sund-

hedsområdet, som også kan understøtte og hænge sammen med kommercielle løs-

ninger. Vi har altså i Danmark den sikkerhedsmæssige infrastruktur til at komme vi-

dere med sikker videokonsultation, også i almen praksis. Det er vigtigt, at løsninger

for videokonsultation understøttes sikkert helt ud til borgerens eget hjem.

Hvad angår spørgsmålet om honorarer til videokonsultationer har mit ministerium

indhentet bidrag fra Danske Regioner, som oplyser følgende:

”Danske Regioner kan oplyse, at der i Overenskomst om Almen Praksis ikke er

aftalt en ydelse for videokonsultation. I overenskomst om Almen Praksis er alle

ydelserne fremmødeydelser med mindre andet specifikt er aftalt og fremgår af

ydelsesbeskrivelsen.

Der kan i overenskomsten afregnes for:

0101 Konsultation (Fremmødekonsultation)

0105 E-mail konsultation

0201 Telefonkonsultation

139,93 kr.

43,98 kr.

27,40 kr.

Der skal ved afregning af en 0101- fremmøde konsultation registreres en P-markering,

hvilket vil sige, at patienten skal køre sit sundhedskort gennem en

scanner for at dokumentere at fysisk fremmøde har fundet sted.

Sluttelig skal det oplyses, at der i overenskomst om almen praksis ikke er

aftalt mulighed for analogisering af ydelserne. Det betyder, at ydelserne alene

kan afregnes som beskrevet og aftalt og ikke anvendes anderledes. Dog er det

muligt lokalt - i regi af praksisplanudvalgene – at indgå aftaler om anvendelse

af videokonsultationer.”

Endelig vil jeg understrege, at uanset at der ikke i overenskomsten i dag er en konkret

aftale om videokonsultationer, så er der jo fuld opmærksomhed på, at videokonsulta-

tioner kan være værdifulde i en række situationer. Fx for nogle kronikere og ældre

borgere er det en nemmere løsning end at skulle hyppigt til egen læge, ligesom vi-

deokonsultationer også kan afhjælpe lægedækningsproblemer, sådan som man pt.

afprøver det i Region Nordjylland. Der skal selvfølgelig være hensigtsmæssige ram-

mer for ydelser i almen praksis, uanset om de foregår fysisk eller digitalt. Den udvik-

ling er jeg optaget af at understøtte.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Gertrud Rex Baungaard

Side 2