Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18
SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1444
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-11-2018
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPAJU
Sagsnr.: 1807720
Dok. nr.: 726005
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. september 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 1444 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 1444:
”Vil
ministeren kommentere SUU alm. del bilag 466 og forklare, om det går den rig-
tige vej med nedbringelse af overbelægningen på Aalborg Universitetshospital og an-
dre sygehuse i landet, eller om situationen er uændret med stor overbelægning?
”
Svar:
Mit ministerium har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Danske Regioner,
som oplyser følgende:
”Danske
Regioner henviser til Sundhedsdatastyrelsens hjemmeside i forhold til de se-
neste data om belægning på hospitalerne:
http://esundhed.dk/sundhedsaktivi-
tet/SOB/Sider/SOB.aspx.
Sundhedsdatastyrelsens data bygger på en ny indsamlingsmodel og registreringsprak-
sis i regionerne, som fortsat er under indfasning, hvorfor data skal fortolkes med for-
sigtighed.
I de største dele af året er kapaciteten godt tilpasset i og med, at niveauet for overbe-
lægning i hele 2017 var på 0,6 procent. Dvs. at ud af 100 sengedage var der i 2017
gennemsnitligt kun 0,6 sengedage, der lå ud over den disponible kapacitet
I år blev Danmark ramt af en ekstra hård influenzaepidemi - bl.a. fordi den streng af
influenza, der ramte Danmark, ikke indgik i årets vaccinationsprogram.. Det er i den
sammenhæng relevant at bemærke, at man i andre lande også har været presset og
oplevet mere overbelægning sidste vinter som følge af influenzaepidemien.
De nyeste tal viser, at der i 2. kvartal af 2018 var en overbelægningsgrad på niveau
med samme tidspunkt året før på cirka 0,6 procent. Danske Regioner konstaterer, at
andelen af dage med overbelægning er tilbage på et normalt niveau.
Der er et løbende højt flow af patienter, som løbende stiller krav om at finde den rig-
tige balance i kapacitetsudnyttelse. Der skal være plads til at behandle de patienter,
der har behov for hospitalsbehandling samtidig med, at sengene ikke skal stå tomme.
Det handler om at sikre det rette samspil mellem patientflow og personaler, så pati-
enterne oplever, at de er i trygge hænder samtidig med, at ressourcerne anvendes op-
timalt. Det handler ligeledes om at understøtte forebyggelse af genindlæggelser og
sikre, at patienter, som med fordel kan behandles uden for hospitalet, bliver det.