SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvor mange borgere, der indlægges på kommunale akutpladser/aflastningspladser med henblik på nødvendig rehabilitering som en forudsætning for eller med henblik på, at borgeren igen kan klare sig i eget hjem, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 19-12-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: DEPASO

Sagsnr.: 1809790

Dok. nr.: 768257

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 189 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 189:

”Ministeren

i forlængelse af samråd den 13. nov. 2018 i Sundheds- og Ældreudvalget

om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, jf. samrådsspm. J, oplyse, hvor

mange patienter der henvises af sygehuset eller lægen til en akutplads grundet tidlig

udskrivning, før patienten er rask nok til at komme hjem, eller som forebyggelse af

indlæggelse, som ellers ville have været nødvendigt? Besvarelsen bedes opgjort på

antal sengedage og for perioden fra 2015 og om muligt frem til d.d.”

Svar:

Alle er sikret let og lige adgang til sundhedsvæsenet i Danmark, jf. sundhedsloven § 2.

Det betyder, at hvis der er behov for sygehusbehandling, skal borgeren have behand-

ling. Og det er fortsat en sundheds- og lægefaglige vurdering af den enkeltes helbred,

der afgør hvilken sundhedsydelse, herunder eventuel indlæggelse, man har brug for.

Dertil er den autoriserede sundhedsperson forpligtet til at udvise omhu og samvittig-

hedsfuldhed m.v., jf. autorisationsloven § 17.

Da det altid er en lægelig vurdering, om en konkret behandling af en patient skal fo-

regå på et sygehus, er det kun færdigbehandlede patienter, der udskrives. Hvis en pa-

tient efter en lægefaglig vurdering har behov for en sygehusindlæggelse, skal patien-

ten altid indlægges eller forblive indlagt på et sygehus.

Når patienten ikke længere har behov for det specialiserede sygehusvæsen, skal ved-

kommende derimod udskrives. Nogle borgere kan fx efter indlæggelse have behov

for en særlig sygeplejefaglig indsats eller for ekstra pleje og behandling. Kommunerne

har mange forskellige typer af tilbud, som de kan tilbyde borgerne, afhængigt af den

enkelte borgers konkrete behov.

Kommunerne indberetter i antal følgende typer af pladser på ældreområdet: boliger

til midlertidigt ophold/aflastning til Danmarks Statistik. Kommunerne indrapporterer

imidlertid ikke opdelt på fx akutpladser, rehabiliteringspladser, midlertidige pladser

m.v.

Ifølge Danmarks Statistik er opgørelsen af pladser på ældreområdet forbundet med

usikkerhed. Eksempelvis viser kommunernes indberetninger betydelige udsving fra år

til år. Dertil ses det, at enkelte store kommuner bl.a. Københavns Kommune, Frede-

riksberg Kommune og Skanderborg Kommune har indberettet 0 pladser for 2017.

Kommunerne har siden 2006 også skullet indberette oplysningerne om hjemmesyge-

plejen. Det kan være hjemmesygepleje, der gives i borgernes eget hjem eller i pleje-

bolig men også hjemmesygepleje, der gives på fx kommunale akutpladser. Det er ikke

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 192: Spm. om, hvor mange borgere, der indlægges på kommunale akutpladser/aflastningspladser med henblik på nødvendig rehabilitering som en forudsætning for eller med henblik på, at borgeren igen kan klare sig i eget hjem, til sundhedsministeren

muligt at udskille den særlige sygepleje, der gives i akutfunktionerne i denne opgø-

relse. Kvaliteten af indberetningerne er vigende.

Mit ministerium vurderer derfor, at det ikke er muligt på det foreliggende grundlag at

opgøre antallet af borgere, der henvises til en kommunal akutplads i hjemmesygeple-

jen.

Jeg vil hertil tilføje, at regeringen har fokus på at forbedre datakvaliteten på sund-

hedsområdet. Ikke mindst i kommunerne.

Foranlediget af Sundheds- og Ældreministeriet pågår der et kvalitetsarbejde i Dan-

marks Statistik omkring data for hjemmesygepleje, der bl.a. omfatter kontakt til kom-

muner, hvor indberetningerne vurderes misvisende eller mangelfulde samt dialog

med leverandørerne af de elektroniske omsorgsjournaler med henblik på at rette

eventuelle systematiske fejl i indberetningen til Danmarks Statistik.

I Sundhedsdataprogrammet, der er et nationalt udviklingsprogram som bl.a. skal

skabe større synlighed og åbenhed om sundhedsvæsenets resultater, er der priorite-

ret decentrale midler til initiativer i kommunerne, der gør det muligt at dele udvalgte

data fra Fælles Sprog III med relevante sundhedsaktører, ligesom der udvikles klassifi-

kationer, der gør det muligt at følge indsatser leveret i de kommunale akutfunktioner,

hvor klassifikationerne implementeres. Initiativerne er forankret i KL.

Regeringen og KL er med Aftale om kommunernes økonomi for 2019 enige om, at

data stilles til rådighed fra de første kommuner i 2019 og fra øvrige kommuner med

udgangen af 2020 under hensyntagen til implementeringen af moderne omsorgsjour-

naler og de decentrale initiativer i Sundhedsdataprogrammet.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Ann-Sofi Petersen

Side 2