Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1963009_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 02-11-2018
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPLINB
Sagsnr.: 1808477
Dok. nr.: 728622
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 8.oktober 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 19 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 19:
”Vil i istere på baggru d af artikle ”Læger: Lu gepatie ter tages so gidsel” Kri-
steligt Dagblad den 4. oktober 2018 revurdere tidspunktet for omlægning af tilskud
og i det hele taget genoverveje nødvendigheden af at omlægge ordningen, både i ly-
set af at bl.a. Danske Lungelægers Organisation og speciallæger finder de nye til-
skudsregler problematiske og ikke mindst i lyset af Etisk Råds udtalelse om mang-
lende prioritering af KOL patienter, jf. Udtalelse fra Etisk Råd om Retfærdig priorite-
ring i det danske sundhedsvæsen, 30. sep. 2018, hvor der i udtalelsen peges på, at
der mangler handlingsplan og retningslinjer for mennesker med KOL?”.
Svar:
Jeg og regeringen er meget opmærksomme på, at der hverken er eller iværksættes
initiativer, der fører til unødig administration i det offentlige.
Sundhedsvæsenets aktører, herunder bl.a. lægerne, der er ansvarlige for patienters
behandling, og apotekerne, der indkøber lægemidler og informerer og vejleder medi-
cinbrugerne herom, er vant til at håndtere både mindre og større tilskudsændringer,
både ift. den forberedende, oplysende og administrative indsats, der følger, når der
foretages ændringer i lægemidlers tilskudsstatus.
Som følge af oplysninger fra Lægemiddelstyrelsen tegner der sig ikke et billede af, at
den nært forestående tilskudsændring for astma/KOL-medicin, pr. 19. november
2018, kommer til at give anledning til bekymring. Dette for det første i lyset af de
store besparelser, som opnås gennem revurderingsinstrumentet til gavn for medicin-
brugerne og det offentlige. For det andet da den ekstra administration, som tilskuds-
ændringen medfører, har et begrænset omfang. Det forhold, at der ikke forud for
ikrafttrædelsesdatoen for tilskudsændringen, kan foretages tilskudsmarkeringen på
recepten for de patienter, der er omfattet af tilskudsklausulerne, er ikke blevet rejst
som en problemstilling af hverken Lægeforeningen eller andre i forbindelse med de
høringer, Lægemiddelstyrelsen har afholdt i det lange revurderingsforløb, hvor alle
relevante aktører har haft mulighed for komme med tilkendegivelser.
Jeg kan imidlertid oplyse, at der er indledt et arbejde med at finde en systemteknisk
løsning, der kan gøre det muligt for lægerne i deres ordinationssystemer at foretage
en tilskudsmarkering på recepterne for de relevante patienter, før en tilskudsændring
træder i kraft, hvorved administrativt merarbejde i højere grad vil kunne udjævnes
fremadrettet. Den systemtekniske løsning vil således smidiggøre lægernes ændringer
af recepter for berørte patienter ifm. med fremtidige lignende ændringer af tilskuds-
status.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om ministeren vil revurdere tidspunktet for omlægning af tilskud og i det hele taget genoverveje nødvendigheden af at omlægge ordningen, både i lyset af at bl.a. Danske Lungelægers Organisation og speciallæger finder de nye tilskudsregler problematiske og ikke mindst i lyset af Etisk Råds udtalelse om manglende prioritering af KOL patienter, til sundhedsministeren
Revurderinger ag lægemidler
Lægemiddelstyrelsen har siden 2007 foretaget løbende revurderinger af, hvorvidt
grupper af lægemidler skal være tilskudsberettiget, herunder om de skal bevare de-
res tilskudsstatus. Revurderingsinstrumentet har vist sig at have betydelig prisdæm-
pende effekt på lægemidler til gavn for det offentlige i form af lavere udgifter til me-
dicintilskud og for medicinbrugerne i form af lavere lægemiddelpriser. Besparelser i
de regionale medicintilskudsudgifter, korrigeret for patentudløb, som følge af revur-
deringer, estimeres af Sundhedsdatastyrelsen til 1,1 mia. kr. svarende til ca. 100 mio.
kr. årligt. Og effekten vurderes at fortsætte fremover. Gevinsterne ved revurderin-
gerne har også vist sig ifm. revurderingsforløbet for astma/KOL-medicin.
Astma og KOL er store folkesygdomme, og tal fra 2017 viser, at ca. 215.000 personer
indløste recept på de lægemidler, som får ændret tilskudsstatus fra generelt tilskud
til generelt klausuleret tilskud, hvilket indebærer, at man skal opfylde kriterierne i til-
skudsklausulen for at kunne opnå tilskud til de omfattede lægemidler. Generelt vil
nogle af patienterne skulle skifte behandling, mens mange vil være omfattet af til-
skudsklausulen. Revurderingsforløbet har strakt sig over flere år (siden 2014), hvilket
bl.a. skyldes, at der i løbet af processen er sket væsentlige prisfald, som følge af pa-
tentudløb og den igangsatte revurdering, til gavn for borgere med astma og KOL. Til-
svarende har prisfaldet på de omfattede lægemidler gavnet udgifterne til medicintil-
skud, som har været faldende i perioden trods en stigende patientpopulation.
Konsekvenser for patienterne
Det er lægen, der har ansvaret for patientens lægemiddelbehandling, og lægen skal
således orientere sig om tilskudsændringer og medvirke til at sikre, at patienterne
ikke kommer til at stå i en økonomisk klemme, når tilskudsændringerne træder i
kraft.
Tilskudsændringen betyder, at både praktiserende læger og lungespecialister, siden
offentliggørelse af tilskudsændringen den 15. juni 2018, har haft mulighed for at tage
stilling til lungepatienternes fremtidige lægemiddelbehandling, hvis patienten er i be-
handling med et af de lægemidler, der skifter tilskudsstatus og overgår fra generelt
tilskud til generelt klausuleret tilskud, hvorved det kun er de patienter, der er opfyl-
der kriterierne i tilskudsklausulen, der kan opnå tilskud til de omfattede lægemidler.
Astma/KOL-patienter er typisk i længerevarende medicinsk behandling og køber som
regel medicin til 3 måneder af gangen og er derfor i regelmæssig kontakt med apote-
ket, hvor de vil blive vejledt om at kontakte deres egen læge. Da patienter i længere-
varende medicinsk behandling gerne undgår at bringe sig i en situation, hvor de er i
risiko for at løbe tør for medicin, vil der ofte være tid til, at patienten kan kontakte
lægen, hvis en patient kommer på apoteket efter den 19. november 2018, og hvor
lægen endnu ikke har taget stilling til patientens fremtidige lægemiddelbehandling.
Herudover gælder, at hvis en patient efter ikrafttrædelse af tilskudsændringen køber
medicinen uden tilskud, selvom patienten er berettiget til tilskud (dvs. omfattet af til-
skudsklausulen), da har apoteket mulighed for at udbetale tilskuddet med tilbagevir-
kende kraft, hvis lægen senere tilkendegiver, at patienten var berettiget til tilskud på
købstidspunktet.
Side 2
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om ministeren vil revurdere tidspunktet for omlægning af tilskud og i det hele taget genoverveje nødvendigheden af at omlægge ordningen, både i lyset af at bl.a. Danske Lungelægers Organisation og speciallæger finder de nye tilskudsregler problematiske og ikke mindst i lyset af Etisk Råds udtalelse om manglende prioritering af KOL patienter, til sundhedsministeren
Konsekvenser for lægerne
De varslede tilskudsændringer har haft en ikrafttrædelsesperiode på 5 måneder efter
aftale mellem Lægemiddelstyrelsen og Lægeforeningen, Apotekerforeningen og Dan-
ske Patienter. Årsagen til, at tilskudsændringer implementeres med 5 måneders var-
sel, er netop, at lægen får god tid til at vurdere sine patienters lægemiddelbehand-
ling, herunder at få omstillet dem, som skal omstilles til en anden lægemiddelbe-
handling, inden tilskudsændringerne træder i kraft.
Lægemiddelstyrelsen har indtryk af, at henvendelser til lægerne er bredt ud over en
længere periode både før og efter ikrafttrædelsestidspunktet. Styrelsen finder derfor
ikke, at det er et retvisende billede, at hundredetusinder af patienter på stort set
samme tid skal have deres læge til at vurdere, om de fortsat er omfattet af tilskuds-
klausulen.
Hvis patienten ikke opfylder de nye tilskudsklausuler eller er i behandling med et af
de få lægemidler, der mister tilskud, skal patientens lægemiddelbehandling omstilles,
for at patienten fortsat kan opnå tilskud til sin lægemiddelbehandling. Hvis patienten
opfylder de nye tilskudsklausuler, skal der udstedes nye recepter med tilskudsmarke-
ring.
Omstillingen af patienternes lægemiddelbehandling har kunnet finde sted med det
samme, mens lægen som sagt først kan foretage tilskudsmarkeringen på recepten for
de patienter, der er omfattet af tilskudsklausulerne, fra den 19. november 2018 grun-
det tekniske årsager.
Mangel på medicin
Lægemiddelstyrelsen oplyser, at der ikke forventes at opstå leveringsproblemer ifm.
tilskudsændringen. Dette dels, da både lægemiddelvirksomhederne, som producerer
lægemidlerne, og apotekerne, som køber dem hjem, ligesom de øvrige berørte aktø-
rer, har haft kendskab til den planlagte tilskudsændring siden den 15. juni 2018, hvor
afgørelsen herom blev offentliggjort. Lægemiddelstyrelsen har heller ikke tidligere
oplevet leveringsproblemer ifm. andre store tilskudsændringer.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Line Bork
Side 3