Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
1993386_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 19-12-2018
Enhed: AELSAM
Sagsbeh.: DEPASO
Sagsnr.: 1809790
Dok. nr.: 764622
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 188 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 188:
”Ministeren
bedes i forlængelse af samråd den 13. nov. 2018 i Sundheds- og Ældre-
udvalget om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, jf. samrådsspm. J, rede-
gøre for, ministerens definition af, hvornår et forhold som f.eks. en indlæggelse eller
lign. på en kommunal akutfunktion kan henvises efter hhv. sundhedsloven eller ser-
viceloven.”
Svar:
Kommunerne har efter sundhedslovens § 138 ansvar for at tilbyde vederlagsfri hjem-
mesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen. Det er op til
den enkelte kommune at beslutte, hvordan man i kommunen vil organisere tilbuddet
til borgere, der har behov for sygeplejefaglige ydelser. Flere kommuner har fx gen-
nem de seneste år etableret akutfunktioner i hjemmesygeplejen til varetagelse af
særlige sygeplejefaglige opgaver.
Formålet med akutfunktionerne kan fx være at forebygge forværring af sygdom og
dermed forebygge indlæggelser på sygehus eller at følge op på behandlingsindsatsen
efter udskrivelse fra sygehus. Indsatsen i en akutfunktion erstatter dermed ikke en sy-
gehusindlæggelse. Borgere som på baggrund af en lægehenvisning modtager tilbud
om en akutplads er således enten færdigbehandlet fra sygehuset eller har behov for
en forebyggende indsats.
Da tilbuddet om hjemmesygepleje
herunder de kommunale akutfunktioner
alene
er defineret som sundhedsfaglig ydelse i sundhedsloven med tilhørende regler, følger
det også heraf, at der ikke kan henvises/visiteres til en akutfunktion efter servicelo-
ven.
./.
Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SUU alm. del
spm. 1219 og 1221 fra
september 2018.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Ann-Sofi Petersen