SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om, hvordan KL i forhold til brugerbetaling på akutfunktioner har forholdt sig til, hvorvidt der efter KL’s vurdering er tale om fortolkning af gældende regler, eller om der er tale om en praksis hos kommunerne, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1217

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 07-09-2018

Enhed: AELSAM

Sagsbeh.: SUMLFI

Sagsnr.: 1805779

Dok. nr.: 672988

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. juli 2018 stillet følgende spørgs-

mål nr. 1217 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed endeligt besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 1217:

”Vil

ministeren oplyse, hvor mange og hvilke kommuner der tager betaling for kost

med mere på landets kommunale akutstuer?”

Svar:

Generelt kan jeg oplyse, at kommunerne har ansvar for at tilbyde vederlagsfri hjem-

mesygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i kommunen.

Det er op til den enkelte kommune at beslutte, hvordan man i kommunen vil organi-

sere sig i forhold til håndtering af borgere, der har behov for sygeplejefaglige ydelser.

Sundheds- og Ældreministeriet råder ikke over oplysninger om organiseringen af den

kommunale hjemmesygepleje i de enkelte kommuner.

Da man i sin tid lavede det grundlæggende regelsæt for den kommunale hjemmesy-

gepleje, havde man nok ikke forestillet sig den udvikling af det nære sundhedsvæsen,

vi ser i dag, hvor kommunerne varetager flere komplekse opgaver på sundhedsområ-

det.

Flere kommuner har fx gennem de seneste år etableret akutfunktioner i hjemmesy-

geplejen, der kan varetage særlige sygeplejefaglige opgaver, som ikke kan håndteres i

den almindelige hjemmesygepleje Kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen er

organiseret forskelligt i de enkelte kommuner, men ofte som udkørende teams, der

leverer sygepleje i borgerens eget hjem, herunder i plejebolig, og/eller som midlerti-

dige døgnophold på en særlig kommunal enhed

–

oftest i tilknytning til et plejecen-

ter.

Da mit ministerium ikke har oplysninger om de konkrete tilrettelæggelse af akutfunk-

tionerne i kommunerne, har ministeriet anmodet KL om bidrag til besvarelse af

spørgsmålet. KL har i den forbindelse oplyst følgende:

”KL

lægger til grund, at der med "kommunale akutstuer" refereres til kommunale

akutpladser.

KL kan oplyse, at ydelser, der leveres til borgere, der midlertidigt opholder sig på en

akutplads på en kommunal institution, leveres efter bestemmelser i såvel sundheds-

loven som serviceloven. Hér vil den sygeplejefaglige indsats til borgeren leveres ve-

derlagsfrit i henhold til sundhedsloven, mens ophold, kost m.v. reguleres efter bl.a.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 185: Spm. om, hvordan KL i forhold til brugerbetaling på akutfunktioner har forholdt sig til, hvorvidt der efter KL’s vurdering er tale om fortolkning af gældende regler, eller om der er tale om en praksis hos kommunerne, til sundhedsministeren

servicelovens § 83, hvor kommunerne inden for fastsatte rammer kan opkræve egen-

betaling. Det bemærkes i den forbindelse, at kommunen ikke må opkræve mere i be-

taling for tilbuddet, end produktions- og leveringsomkostninger kan begrunde.

KL har foranlediget af spørgsmålet anmodet kommunerne om bidrag. I alt

86 kommuner har bidraget til besvarelsen. Det fremgår af bidragene, at

60 kommuner angiver at have en eller flere akutpladser, og at 52 af disse

opkræver egenbetaling. Det fremgår også, at egenbetalingen i

gennemsnit udgør ca. 160 kr. i døgnet, og at den dækker over udgifter til

kost, rengøring, vask af linned m.v.”

Jeg kan til KL’s bidrag tilføje, at

det aldrig har været den politiske intention, at de

ydelser og indsatser, som sker i hjemmesygeplejen, skulle være forbundet med beta-

ling for de borgere der, hjemme eller på et plejecenter, modtager indsatser fra hjem-

mesygeplejen. Heller ikke for borgere, der har komplekse behandlingsbehov, som

kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer og derfor henvises til en kommunal

akutfunktion.

Det er vigtigt at pointere, at tilbuddet om hjemmesygepleje, herunder de kommunale

akutfunktioner alene er defineret som en sundhedsfaglig ydelse i sundhedsloven med

tilhørerende regler.

Det skal også pointeres, at kommunerne over de senere år har fået tilført midler til at

styrke det nære sundhedsvæsen. Senest har kommunerne fået 445 mio. kr. i 2016-

2019 og herefter årligt 170 mio. kr. til at styrke de kommunale akutfunktioner.

Regeringen forventer derfor, at den naturlige udvikling af hjemmesygeplejen, vi har

set over de senere år, kan rummes inden for den økonomiske udvikling, der også har

været på området.

Da det ikke af bidraget fra KL fremgår, om der i opgørelsen er skelnet mellem tilbud

efter serviceloven eller efter sundhedsloven eller hvilke kommuner, der tilbyder, hen-

holdsvis opkræver hvad, vil jeg nu gå i dialog med KL, så vi kan få klarhed over udvik-

lingen, og set på, om der er behov for at tydeliggøre, hvad det vederlagsfrie tilbud

omfatter.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Louise Filt

Side 2