Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
NOTAT
Egenbetaling til kommunale akutpladser
Baggrund
Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de
lovgivningsmæssige rammer omkring egenbetaling til kommunale
akutpladser.
Kammeradvokaten vurderer bl.a., at:
- Indsatser som leveres af kommunerne til borgere i kraft af deres ophold
på en kommunal akutplads i regi af hjemmesygeplejen skal leveres
vederlagsfrit.
- Tilbud om kost, skift af linned og tøjvask anses for at være en naturlig
del af dét at yde pleje og omsorg til patienter, når disse patienter
opholder sig på en kommunal akutplads i regi af hjemmesygeplejen.
- Servicelovens § 84, stk. 2, kan ikke hjemle opkrævning af egenbetaling
hos personer, der opholder sig på en kommunal akutplads.
KL har en række bemærkninger til Kammeradvokatens vurderinger.
Herunder mener KL bl.a., at der er hjemmel i serviceloven til, at
kommunerne kan opkræve betaling for kost, linned og tøjvask, når borgere
opholder sig på kommunale akutpladser. Kammeradvokatens notat tager
ikke stilling til eventuelt tilbagebetalingsspørgsmål, men allerede fordi KL
mener at egenbetalingen efter de gældende regler er hjemlet, er det KL´s
opfattelse at der ikke er et tilbagebetalingskrav på baggrund af
kammeradvokatens vurderinger i notatet.
KL´s bemærkninger er beskrevet mere indgående nedenfor.
Det fremgår af regeringens aftale d. 30. november 2018 med Dansk
Folkeparti om Finanslovens for 2019 bl.a., at
"parterne er enige om, at det i
regelgrundlaget præciseres, at begrebet kommunal akutplads er en del af
hjemmesygeplejen, som alene er reguleret efter sundhedsloven.
Præciseringen indebærer, at kost, linned, tøjvask o. lign. indgår som en del
af det vederlagsfrie tilbud om hjemmesygepleje givet ved en akutfunktion,
der er organiseret som en kommunal akutplads."
KL bidrager gerne konstruktivt til fremadrettet at afgrænse målgruppen for
vederlagsfrie "tillægsydelser" som kost, linned, tøjvask o. lign. under ophold
på kommunale akutpladser. KL beskriver neden for en række hensyn, der
bør tages ved en præcisering i lovgrundlaget.
KL´s bemærkninger til Kammeradvokatens vurderinger
1. Spørgsmålet om hvilke indsatser som falder under (det vederlagsfri)
begreb "hjemmesygepleje"
Kammeradvokaten anfører side 7/8, at
Dato: 4. december 2018
Sags ID: SAG-2018-06702
Dok. ID: 2681527
Direkte: 3370 3852
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 7