SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om, hvor mange ressourcer der var til ældrepleje i 2015 opgjort i forhold til antallet af personer over 80 år, og hvor mange ressourcer der var til ældrepleje i 2018, til ældreministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1052

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 01-09-2017

Enhed: SUNDOK

Sagsbeh.: DEPADH

Sagsnr.: 1705280

Dok. nr.: 406224

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 6. juli stillet følgende spørgsmål nr.

1052 (Alm. del) til ældreministeren.

Spørgsmål nr. 1052:

”Ministeren

bedes i forlængelse af besvarelse af samrådsspm. DW-DY den 29. juni

2017 om kommuners brug af værdighedsmilliarden, uddybe, hvorfor ministeren ikke

kan genkende Ældresagens billede af, at værdighedsmilliarden samlet set ikke giver

flere penge til ældreplejen. I besvarelsen bedes ministeren specifikt forholde sig til

Ældresagens beregninger som fremgår af: https://www.aeldresagen.dk/presse/pres-

semateriale/nyheder/kommuner-sparer-paa-aeldrepleje-og-o

sorg.”

Spørgsmålet er besvaret foreløbigt den 14. juli 2017 med tilsagn om et opfølgende

svar.

Svar:

./.

I spørgsmålet henvises via link til Ældre Sagens artikel fra 2016:

”Ko

u er sparer på

ældrepleje og o sorg”.

Jeg har i min besvarelse af udvalgets spørgsmål antaget, at

spørger havde til hensigt at henvise til Ældre Sagens artikel fra 2017

”Værdigheds il-

liarde er skru pet ude i ko

u er e”.

Såfremt udvalget er interesseret i Ældre Sa-

gens analyse fra 2016, kan jeg henvise til svaret på SUU alm. del

–

spm. 1032 (2016).

I Ældre Sagens artikel fra juni 2017 indgår to centrale udsagn, som også dannede

grundlag for samrådsspørgsmål DW og DY:

Udgiftsstigning fra 2015 til 2017.

Kommunernes ældreudgifter er angiveligt

kun steget med 600 mio. kr. fra 2015 til 2017.

Udgifter pr + 80-årig

Tre ud af fire kommuner (72 kommuner) bruger

angiveligt færre penge pr. borger på 80 år og derover i 2017 i forhold til

2015.

Ad 1: Udgiftsstigning fra 2015 til 2017.

Kommunerne budgetterer med stigende udgifter til ældreområdet på knap 2 mia. kr. i

perioden 2015-2017

Ældre Sagens analyse af udviklingen i kommunernes ældreudgifter i perioden 2015-

2017

–

og konklusionen om, at kommunernes ældreudgifter er steget med 600 mio.

kr. i perioden

–

tager afsæt i en sammenligning af kommunernes regnskaber for 2015

med kommunernes budgetter for 2017. Det er imidlertid ikke retvisende at

konkludere på udgiftsudviklingen over år ved at sammenligne regnskabstal med

budgettal på denne måde, idet der kan være afvigelser mellem kommunernes

budgetterede og realiserede udgifter i det enkelte år. Disse afvigelser

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 181: Spm. om, hvor mange ressourcer der var til ældrepleje i 2015 opgjort i forhold til antallet af personer over 80 år, og hvor mange ressourcer der var til ældrepleje i 2018, til ældreministeren

kan bl.a. henføres til, at kommunerne i deres budgetter afsætter midler til lønpuljer

og generelle reserver, som kan udmøntes på sektorområderne, herunder

ældreområdet, i løbet af budgetåret. Det vurderes bl.a. på den baggrund, at

sammenligninger af budgettal og regnskabstal ikke giver et retvisende billede af

udgiftsudviklingen på de enkelte sektorområder, herunder ældreområdet.

I 2015 udgjorde kommunernes budgetterede ældreudgifter således 40,6 mia. kr.,

mens de realiserede ældreudgifter udgjorde 41,8 mia. kr. Tilsvarende var

kommunernes budgetterede ældreudgifter i 2016 41,8 mia. kr., mens de realiserede

ældreudgifter udgjorde 42,5 mia. kr.,

jf. tabel 1.

Der har således i begge år været et

merforbrug i regnskaberne på hhv. 1,2 mia. kr. og 0,7 mia. kr. Det bemærkes på den

baggrund, at kommunernes budgetterede udgifter for 2017 ikke nødvendigvis giver

et retvisende billede af kommunernes realiserede udgifter for året. Dette indebærer,

at det er forbundet med betydelig usikkerhed at konkludere på udviklingen i

kommunernes ældreudgifter i perioden 2015-2017, før regnskabstallene for 2017

foreligger.

Tabel 1

Budgetterede og realiserede serviceudgifter på ældreområdet, ekskl. korrektioner for løft under det

statslige udgiftsloft, 2015-2016, mia. kr., 2017-pl

Mia.kr.

Budget

2015

40,6

2016

41,8

Regnskab

41,8

42,5

Anm. Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2017-niveau samt ændrede pris- og

lønforudsætninger. Udgifterne er afgrænset til nettodriftsudgifter konteret på funktionerne 5.32.32-5.32.35 og

5.32.37. Der er foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne baseret på fordelingsnøgler opgjort af

Økonomi- og Indenrigsministeriet.

1) Sundheds- og Ældreministeriet gav i 2016 kommunerne tilladelse til at overføre uforbrugte midler svarende

til 24 pct. af den samlede værdighedsmilliard for 2016 til 2017. Dermed undervurderes kommunernes budget-

terede og realiserede nettoserviceudgifter i det omfang, de overførte midler er konteret som indtægter i 2016.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt

egne beregninger.

Jeg kan oplyse, at det af kommunernes budgetterede udgifter til ældreområdet

fremgår, at kommunerne i deres budgetter har prioriteret en stigning i

ældreudgifterne på ca. 2 mia. fra 2015 til 2017, når der tages højde for løft, der følger

af Finansloven 2014-2017,

jf. tabel 2.

Tabel 2

Budgetterede serviceudgifter til ældreområdet, 2014-2017, mia. kr., 2017-pl

Mia.kr.

Ældreudgifter

Ældreudgifter inkl. korrektioner

for løft

Løft til ældreområdet

Ældremilliard (FL14)

Klippekort til ekstra hjemme-

hjælp (FL15)

Værdighedsmilliard (FL16)

Klippekort til ekstra hjælp for

plejehjemsbeboere (FL17)

1,0

2015

40,6

2016

41,8

2017

42,3

Udvikling 2015-

2017

1,7

41,8

43,0

43,7

2,0

0,1

0,2

1,0

0,4

Side 2

Anm.: Der er korrigeret for meropgaver i medfør af DUT mv. til budget 2017-niveau samt ændrede pris- og

lønforudsætninger. Som følge af afrunding summerer udgiftsudviklingen ikke nødvendigvis til forskellen på

udgiftsniveauerne som angivet i tabellen. 1) Udgifterne er afgrænset til nettodriftsudgifter konteret på funktio-

nerne 5.32.32-5.32.35 og 5.32.37. Der er foretaget en skønsmæssig afgrænsning af udgifterne til ældreområ-

det baseret på fordelingsnøgler opgjort af Økonomi- og Indenrigsministeriet.

2) Sundheds- og Ældreministeriet gav i 2016 kommunerne tilladelse til at overføre uforbrugte midler svarende

til 24 pct. af den samlede værdighedsmilliard for 2016 til 2017.

Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriets meropgaveopgørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet samt

egne beregninger.

Jeg kan derfor ikke genkende Ældre Sagens billede af, at værdighedsmilliarden er

skrumpet i kommunerne.

Ad 2: Udgifter pr + 80-årig

Det er ikke teknisk muligt at opgøre udgifter pr. 80+ årig.

I undersøgelsen opgør Ældre Sagen udgifterne pr. borger over 80 år. Det er på det ek-

sisterende datagrundlag i dag ikke muligt at afgrænse kommunernes ældreudgifter til

specifikke aldersgrupper, herunder pr. ældre borger 80 år, jf. svar på SUU alm. del

–

spm. 403. Det skyldes bl.a., at udgifterne ikke kan henføres til CPR-numre. I staten af-

grænses ældre borgere typisk til borgere på 65 år og derover (svarende til den gæl-

dende folkepensionsalder), hvorfor enhedsudgifterne på ældreområdet normalt op-

gøres med udgangspunkt i denne gruppe af borgere.

En opgørelse over udgifter til

80+ årige overser således, at en del af kommunernes udgifter bruges på borgere i al-

dersgruppen 65 til 80 år.

Tekniske afvigelser mellem Ældre Sagens og den officielle opgørelsesmetode

Den officielle afgrænsning af kommunernes udgifter til ældreområdet, er aftalt

mellem det daværende Socialministerium, Finansministeriet og KL i 2007.

Ældre Sagen har i deres opgørelse på korrekt vis medtaget en række løft under det

statslige delloft for drift i form af ældremilliarden og værdighedsmilliarden. Dog

indgår puljen til klippekort til ekstra hjemmehjælp for plejehjemsbeboere på 380 mio.

kr. årligt fra Finansloven 2017 (jf. ovenstående tabel 2), ikke i Ældre Sagens

opgørelse. Denne pulje bør indgå i opgørelsen, når der korrigeres for løft, der følger

af Finansloven 2014-2017, da kommunernes budgetterede udgifter i 2017 og frem

ellers undervurderes svarende til de 380 mio. kr.

Det bemærkes generelt, at færre udgifter pr. ældre borger ikke er ensbetydende med

et dårligere serviceniveau. Det skyldes bl.a., at kommunerne har øget fokus på

rehabilitering og genoptræning. Samtidig er der en forbedret sundhedstilstand blandt

ældre borgere, som mindsker deres plejebehov. Endelig forbedrer kommunerne

løbende indsatsen, bl.a. gennem bedre organisering og brug af velfærdsteknologi, jf.

f.eks. følge

de artikel fra KL (”Kommuner

har hentet en halv milliard på loftlifte og

vasketoiletter”):

http://www.kl.dk/Momentum/Kommuner-har-hentet-en-halv-

milliard-pa-loftlifte-og-vasketoiletter-id224548/

Yderligere bemærkes det, at midlerne fra værdighedsmilliarden er blevet brugt på at

sikre en mere værdig ældrepleje. I 2017 er 86 pct. af midlerne gået til lønudgifter

(mere personale mhp. flere varme hænder), jf. midtvejsevalueringen fra juli 2017:

http://www.sum.dk/Aeldre/Vaerdier-og-kvalitet-i-aeldreplejen/~/media/Filer%20-

%20dokumenter/Midtvejseva-vaerdighedevaluering-2016-2017/Midtvejsevaluering-

vaerdighedsmilliarden-2016-2017.ashx

Fra budget 2018 er aldersgrænsen 67 år, jf. den nye opgørelsesmetode.

Side 3

Ny opgørelsesmetode fra budget 2018

Det er vanskeligt at opgøre ældreudgifter retvisende, bl.a. fordi det er svært at ad-

skille de konterede ældreudgifter fra udgifter til borgere med handicap samt udsatte

voksne. Den nuværende metode til at opgøre ældreudgifter baserer sig derfor på en

skønsmæssigt fastsat nøgle udarbejdet i 2007 i et samarbejde mellem staten og KL.

Fra budget 2018 træder en ny opgørelsesmetode i kraft, som har til formål at sikre

mere præcise opgørelser af kommunernes ældreudgifter, jf. svar på SUU alm. del

–

spm. 403.

Med venlig hilsen

Thyra Frank

Amalie Dam-Hansen

Side 4