SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om, hvorvidt der er medicinfrie alternativer til behandling med SSRI og SNRI, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 28-01-2019

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1809785

Dok. nr.: 792020

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 180 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 180:

”Vil

ministeren oplyse, hvorvidt der er medicinfrie alternativer til behandling med

SSRI og SNRI?”

Svar:

I psykiatrien gælder et grundlæggende princip om, at patienten skal tilbydes den be-

handling, der er effektiv, tilstrækkelig og mindst indgribende i den enkeltes tilværelse

og integritet.

Hvorvidt en patient skal starte op i behandling

–

uanset behandlingens karakter

–

ifølge sundhedslovens kap. 5 om patienters medinddragelse i beslutninger en beslut-

ning, der skal tages i dialog mellem patienten og lægen samt det øvrige relevante

sundhedsfaglige personale, medmindre der er tale om f.eks. tvangsbehandling i psy-

kiatrien i henhold til reglerne herom. Om medicin skal indgå som en del af behand-

lingstilbuddet til patienten bør derfor hvile på en individuel vurdering, hvor det er læ-

gens ansvar at sikre, at behandlingen, herunder brugen af medicin, lever op til de fag-

lige anbefalinger og den eksisterende evidens, der findes på området.

./.

Over en årrække har der været tiltagende fokus på patientens selvbestemmelse og

inddragelse i behandlingen samt på indsatser med fokus på, at den enkelte kan leve

et meningsfuldt hverdagsliv, jf. mit svar på SUU (Alm. del) spm. nr. 1097 (2017-18).

Det gælder overordnet set, at man i psykiatrien skal stræbe efter en trinvis intensive-

ring af behandlingsstrategien. Afhængig af sværhedsgraden af den psykiske lidelse vil

man ifølge Sundhedsstyrelsen ofte starte med rådgivning, vejledning og psykoeduk-

ation om den psykiske lidelse. Dernæst vil man som udgangspunkt anvende ikke-me-

dicinsk intervention oftest i form af terapi tilrettelagt efter evidens. Såfremt disse til-

tag ikke er tilstrækkelige, vil lægen vurdere behovet og indikationen for medicinsk be-

handling efter gældende retningslinjer og faglige anbefalinger.

Ikke-medicinsk behandling er en væsentlig del af behandlingen af depression. Uanset

depressionens sværhedsgrad skal alle patienter tilbydes støttende samtaler eller te-

rapi. Ved depression af lettere grad er der som udgangspunkt ikke indikation for me-

dicinsk behandling. Her er støttende samtaler eller psykoterapi førstevalgsbehand-

ling.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der findes talrige former for medicinfri behandling, der

bruges både selvstændigt eller som supplement til den medicinske behandling

–

såvel

i den ambulante som i den stationære psykiatri.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 180: Spm. om, hvorvidt der er medicinfrie alternativer til behandling med SSRI og SNRI, til sundhedsministeren

Det kan eksempelvis være

psykoterapi,

som er den ikke-medicinske behandlingsme-

tode, der er størst evidens bag, og som er mest udbredt i psykiatrien. I psykoterapien

tilstræber man at reducere det umiddelbare symptomubehag samt at opbygge per-

sonlige redskaber hos patienten, som kan forebygge problemer i fremtiden og

fremme patientens følelsesmæssige og sociale formåen. Der findes mange forskellige

terapiformer, som alle har det til fælles, at de er psykologiske interventioner, bl.a.

kognitiv terapi og adfærdsterapi.

En anden ikke-medicinsk behandlingsform kan være

fysisk træning.

Her udnytter man

de positive psykiske følger af træningen i den samlede behandling. Fysisk træning an-

vendes bredt til forebyggelse og behandling af legemlig sygdom samt til behandling af

visse psykiske lidelser, først og fremmest depression. Tidligere studier viste, at fysisk

træning kunne reducere depressionssymptomers varighed og intensitet, men nyere

undersøgelser tyder dog på, at træning formentlig ikke har så stor effekt, som hidtil

antaget.

Af andre medicinfrie tilbud, der benyttes i psykiatrien, kan nævnes

lysterapi

musik-

terapi,

som også primært bruges til behandling af depressioner. Musikterapi har vist

sig at reducere eventuelle angstsymptomer samt at øge patientens funktionsniveau. I

mindre udstrækning bruges også

mindfulness,

bl.a. som tilbagefaldsforebyggende be-

handling hos mennesker med depression. Dog er evidensen endnu sparsom for

denne behandlingstype.

Endelig skal nævnes behandling med

elektrochok,

som er en veldokumenteret og

skånsom behandlingsmetode, der bl.a. bruges til behandling af svære depressioner,

psykotiske depressioner samt akutte manier.

Medicinfrie tilbud anvendes i varierende udstrækning i den eksisterende psykiatri,

både i voksenpsykiatrien og i børne- og ungdomspsykiatrien. Langt de fleste medicin-

frie behandlingstilbud findes i primærsektoren eller i den ambulante psykiatri. Det

hænger sammen med, at de psykiske lidelser, der primært ses og behandles her, også

er de lidelser, hvor evidensen for medicinfri behandling er størst.

Samtidig er der potentiale for, at regionerne øger deres supplerende tilbud til medi-

cin og fokus på en individuel, rehabiliterende og helhedsorienteret indsats for men-

nesker med psykiske lidelser, således at endnu flere patienter ville kunne få glæde

heraf. Nationalt er der derfor bl.a. afsat midler til at styrke de regionale udgående

funktioner med en række satspuljer på ca. 214 mio. kr. til et markant løft af den regi-

onale fremskudte funktion ift. børn og unge med psykiske lidelser eller tegn herpå.

Og Sundhedsstyrelsen har udgivet forløbsprogrammer for såvel voksne som børn og

unge med psykiske lidelser, der bl.a. skal medvirke til at forebygge behovet for medi-

cinsk behandling.

Og udviklingen går i den rigtige retning. Forbruget af antidepressiva er ifølge tal fra

Lægemiddelstatistikregistret faldet i perioden fra 2010-2016 med 40 pct. for børn og

15 pct. for voksne, jf. ministeriets

a alyse ”I dblik i psykiatrie på tværs af regio er

og ko

u er” fra

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Rosengaard Villumsen

Side 2