SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om danske erfaringer med patienter, som bliver afhængige af antidepressiva som f.eks. SSRI- og SNRI-præparater, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 28-01-2019

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPCRV

Sagsnr.: 1809785

Dok. nr.: 791550

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 20. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 177 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 177:

”Hvad

kan ministeren oplyse om de danske erfaringer med patienter, som bliver af-

hængige af antidepressiva som f.eks. SSRI- og SNRI-præparater, og hvad gøres der for

at trappe patienter ud af medicinen på en hensigtsmæssig måde, således at sympto-

er i i eres? Der he ises til artikler e ”A tidepressa t ithdra al sy pto s se-

ere, says e report” ragt på

.theguardia . o de . okto er

8, ”A tide-

pressa t Withdra al a d Patie t Safety” ragt på

.psy hologytoday. o de

. okto er

8 og ”S otla d's se ret addi ts?: the patie ts hooked o a tidepres-

sants -

a d har ed y ithdra al” ragt på

.heralds otla d. o de

. okto-

ber 2018.”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Sundheds-

styrelsen, som jeg kan henholde mig til.

Styrelsen oplyser bl.a., at afhængighed ikke er en kendt bivirkning ved SSRI- og SNRI-

præparater, mens det er velbeskrevet, at SSRI- og SNRI-lægemidler er forbundet med

seponeringssymptomer

–

i særlig grad hvis afslutningen af behandlingen (seponerin-

gen) af lægemidlerne ikke sker gradvist.

Ved brat ophør af behandling med SSRI- og SNRI-lægemidler vil mellem 30 og 50 pct.

af medicinbrugerne ifølge Sundhedsstyrelsen opleve serotoninseponeringssyndrom,

hvor symptomerne kan opleves som voldsomme og abstinenslignende. Det kan f.eks.

dreje sig om influenzalignende symptomer og hovedpine, gastrointestinale gener,

svimmelhed, fornemmelse af elektriske stød og sanseforstyrrelser.

Ifølge Sundhedsstyrelsen kan både afhængighedssymptomer og seponeringssympto-

mer være abstinenslignende, men afhængighed er karakteriseret ved herudover bl.a.

at give en stærk trang til at indtage lægemidlet, svækket evne til at styre indtagelsen

og udvikling af tolerans, således at stigende mængder af lægemidlet er nødvendigt

for at opnå effekt som tidligere. Disse og en række andre symptomer på afhængighed

ses ikke ved seponering af SSRI- og SNRI-lægemidler.

Sundhedsstyrelsen har bedt Lægemiddelstyrelsen om datatræk på indberetning af så-

vel afhængighed som seponeringssymptomer som mulig bivirkning ved hyppigt an-

vendte antidepressiva. Lægemiddelstyrelsen registrerer alle danske indberetninger

om formodede bivirkninger ved lægemidler i styrelsens bivirkningsdatabase.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 177: Spm. om danske erfaringer med patienter, som bliver afhængige af antidepressiva som f.eks. SSRI- og SNRI-præparater, til sundhedsministeren

Tabel 1: Indberetninger om afhængighed og seponeringsssymptomer efter brug af antidepres-

siva fordelt på aktive substanser.

SSRI-præparater:

Aktive sub-

stans

Citalopram

Escitalopram

Fluoxetin

Fluvoxamin

Paroxetin

Sertralin

Total

Afhængighed

Seponeringsssymptomer

Begge

Total

SNRI- og NaSSA-præparater:

Aktiv sub-

stans

Duloxetin

Mianserin

Mirtazapin

Venlafaxin

Total

Afhængighed

Seponeringsssymptomer

Begge

Total

Som det fremgår af tabellen, er der registreret i alt 5 indberetninger om afhængighed

og 78 indberetninger om seponeringssymptomer ved SSRI-præparater, mens der for

SNRI- og NaSSA-præparater til sammen er indberettet 1 tilfælde af afhængighed samt

65 tilfælde af seponeringsssymptomer.

Ved en gennemgang af de i alt 6 indberetninger om afhængighed kan det konstate-

res, at patienter i 3 sager beskriver sig selv som afhængige (heraf er 1 medicinsk be-

kræftet), i 2 sager beskrives abstinenser (medicinsk bekræftede), og i 1 sag synes af-

hængigheden mere at komme til udtryk som alkoholmisbrug (ikke medicinsk bekræf-

tet).

Lægemiddelstyrelsen har endvidere gennemgået alle produktresuméer for SSRI-,

SNRI- og NaSSA-præparater på det danske marked, der indeholder ovennævnte ak-

tive substanser. Ved gennemgangen konstaterer styrelsen, at ingen af produktresu-

méerne

eskri er ”afhæ gighed” so e i irk i g, e s

alle produktresuméer om-

taler seponeringssymptomer.

I produktresumerne for samtlige SSRI-, SNRI- og NaSSA-præparater står derfor anført,

at seponering skal ske gennem udtrapning.

I overensstemmelse hermed foreskriver

Su dhedsstyrelse s ”Vejled i g r.

9899 af

11. november 2014 om behandling af

oks e ed a tidepressi e læge idler”,

at der

ved ordination af antidepressive lægemidler skal udarbejdes en behandlingsplan,

samt at ved ophør med behandlingen skal den behandlende læge sikre, at lægemidlet

aftrappes hensigtsmæssigt og som minimum over 4 uger. En række guidelines anbe-

faler i dag gradvis aftrapning af SSRI- og SNRI-præparater over 1-2 måneder.

Side 2

Hvordan, den praktiserende læge skal gøre dette, er beskrevet en række steder, bl.a.

i publikationer fra Sundhedsstyrelsen, herunder

”Referenceprogram

for behandling af

unipolar depression hos voksne” fra 2007, RADS’ baggrundsnotat om antidepressiva

fra 2015, en artikel i Ugeskrift for Læger fra 2014, i artikler i Månedsskrift for almen

praksis i 2016 samt i det nyligt opdaterede pro.medicin.dk. Endelig kan nævnes, at

f.eks. Region Midtjylland har udarbejdet et nedtrapningsskema for seponering

af antidepressiva.

I forhold til den enkelte patient oplyser Sundhedsstyrelsen, at der er erfaring for, at

med tilstrækkelig grundig instruktion af patienten og en langsigtet plan vil patienten

stort set altid kunne komme ud af antidepressiv behandling uden særligt ubehag.

Men det påhviler den behandlende læge at informere om potentielle seponerings-

problemer og hjælpe patienten med aftrapningen. Samtidig skal lægen være op-

mærksom på, at udtrapning kan medføre tilbagefald af den depression eller angst,

som patienten oprindeligt søgte behandling for, da disse sygdomme vides at have en

udpræget tilbøjelighed til at vende tilbage, hvis de ikke behandles. Patienter, der ud-

trappes, bør derfor følges af deres læge.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Camilla Rosengaard Villumsen

Side 3