Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
2031434_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 18-03-2019
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLAUB
Sagsnr.: 1809674
Dok. nr.: 803050
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 169 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 169:
”Mener
ministeren, at Rigshospitalets nye retningslinjer for hurtig udskrivning af fø-
dende lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger på svangreområdet?
Svar:
Det er Region Hovedstadens ansvar at sikre, at regionens fødeafdelinger lever op til
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen.
I deres anbefalinger for svangreomsorgen (2013) skriver Sundhedsstyrelsen bl.a.:
”Førstegangsfødende
har et særligt behov for observation og vejledning i den første
tid efter fødslen. Den nuværende praksis på de fleste fødesteder med tilbud om bar-
selsophold i mindst 2 døgn efter fødslen synes at kunne imødekomme dette behov.
Ambulant fødsel med udskrivelse få timer efter fødslen bør kun forekomme, hvis den
førstegangsfødende selv ønsker det, og der er et tilbud om tæt støtte i hjemmet, samt
hvis ovenstående forudsætninger for udskrivelse er opfyldte.”
I dag udskriver Region Hovedstaden førstegangsfødende kort tid efter fødslen. For at
sikre at førstegangsfødende ikke udskrives, hvis de ønsker og har behov for at blive
på hospitalet, ønsker regeringen som en del af sundhedsreformen at indføre en ret til
to døgns ophold på fødeafdelingen eller et patienthotel. Det skal sikre, at familien har
gode og trygge rammer, hvor de kan få hjælp og vejledning i deres nye rolle som for-
ældre.
Til brug for min besvarelse har ministeriet desuden bedt om bidrag fra Sundhedssty-
relsen, som oplyser følgende:
”På Rigshospitalet består det ye opfølgende
tilbud for raske førstegangsfødende af:
Besøg af en jordemoder i hjemmet den første dag efter udskrivelsen
Besøg i efterfødselsklinikken på tredjedagen efter fødslen. Ved dette besøg
taler forældrene med jordemoderen om amning, barnets trivsel, gulsot, m.v.
Endvidere tilbydes screening for medfødte metaboliske sygdomme (hæl-
blodprøve) og hørescreening.
De første 7 dage efter fødslen kan forældrene kontakte Rigshospitalets bar-
selstelefon med spørgsmål om amning, barnets trivsel og andre spørgsmål i
relation til fødslen og den nyfødte.
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om Rigshospitalets nye retningslinjer for hurtig udskrivning af fødende lever op til Sundhedssyrelsens anbefalinger på svangreområdet, til sundhedsministeren
Dette tilbud svarer til Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om opfølgning efter
ambulant fødsel. Sundhedsstyrelsen anbefaler også et tidligt besøg af sundhedsple-
jersken på 4.-5. dagen efter fødslen, hvilket vil være særlig vigtigt for førstegangsfø-
dende.
I Sundhedsstyrelsens anbefalinger for svangreomsorgen (2013) er beskrevet i kapitel
15.2.1 side 175, hvilke forudsætninger, der skal være opfyldt for udskrivelse af mor
og barn. Det inkluderer en vurdering af mors fysiske og psykiske helbredstilstand ef-
ter fødslen, barnets helbredstilstand og stabilitet, forældrenes evner og tillid til at
kunne varetage barnets behov.
Det a føres, at ”Inden
mor og barn kan udskrives fra fødestedet/ barselsgang eller
barselhotel efter kort indlæggelsestid skal en række konkrete forudsætninger være
opfyldt med henblik på at forebygge genindlæggelser som følge af obstetriske kompli-
kationer, gulsot, dehydrering og ernæringsproblemer i de første uger efter fødslen.
Mor skal være rask og velbefindende og forældrene skal være trygge ved ud-
skrivelse.
Barnet skal være raskt og stabilt.
Barnet skal have været lagt til og diet effektivt.
Jordemoderen/sygeplejersken bør have overværet mindst én amning for at
vurdere, om barnet dier optimalt.
Forældrene skal være velforberedte på den første tid hjemme, blandt andet
gennem fødsels- og forældreforberedelse.
Forældrene skal have kendskab til, hvor ofte et nyfødt barn skal have mad
samt det normale vandladnings- og afføringsmønster i de første dage og
uger efter fødslen.
Der skal være tilbud om strukturerede kontakter fra sundhedsvæsenet de før-
ste 2 uger efter fødslen samt mulighed for akut henvendelse døgnet rundt i 7
dage efter fødslen, jf. afsnit 15.2.2 og 15.2.3.
Familien bør ikke udskrives til hjemmet om natten, med mindre forældrene
ønsker dette. Det er vigtigt at understrege, at tilbuddet om opringning eller
hjemmebesøg efter fødslen ikke falder bort, fordi hjemrejsen er rykket nogle
timer.
En væsentlig forudsætning for tidlig udskrivelse er, at forældrene er velforberedte på
den første tid hjemme, blandt andet gennem fødsels- og forældreforberedelse i gravi-
diteten, som beskrevet i kapitel 12. Dette er særligt vigtigt for førstegangsfødende.
Ydermere kræver tidlig udskrivelse, at forældrene har adgang til et tilstrækkeligt net-
værk og støtte efter hjemkomst, herunder fars aktive deltagelse samt uhindret ad-
gang til relevant opfølgning i såvel primær som sekundær sektor i henhold til skemaet
sidst i kapitlet.
Fødestedet bør udarbejde retningslinjer for, hvilke forhold hos mor og barn der med-
fører tilbud om indlæggelse.”
Men der gøres opmærksom på, at der er særlige forhold hos førstegangsfødende,
so der skal tages he sy til: ”Førstegangsforældre
kan have sværere ved at vur-
dere, om en tilstand eller et symptom hos barnet er normalt eller unormalt, hvordan
en navle heler op, hvor meget en nyfødt sover, græder osv. En førstegangsfødende
kan også have svært ved at bedømme, om hun bløder normalt efter fødslen, har nor-
malt ondt, har passende brystspæ
di g osv./…
Side 2
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 169: Spm. om Rigshospitalets nye retningslinjer for hurtig udskrivning af fødende lever op til Sundhedssyrelsens anbefalinger på svangreområdet, til sundhedsministeren
Førstega gsføde de har − i forhold til flerga gsføde de − e større risiko for ko pli-
kationer såsom bristninger under fødslen, blødninger, vandladnings- problemer og in-
fektioner. Svangerskabsforgiftning ses hyppigere hos førstegangsfødende og 15-20 %
af tilfældene starter efter fødslen. Risikofaktorerne er velbeskrevne og bør indgå i vur-
deringen af evt. tidlig udskrivelse.
Vellykket amning opnås i et samspil mellem mor og barn i en læreproces, hvor der
især er behov for støtte, når det er første barn. Førstegangsfødende har hyppigere
startvanskeligheder og senere mælkedannelse. Førstegangsfødende ammer generelt
kortere tid end flergangsfødende.
Det konkluderes derfor, at:
”Førstegangsfødende
har et særligt behov for observation og vejledning i den første
tid efter fødslen. Den nuværende praksis på de fleste fødesteder med tilbud om bar-
selsophold i mindst 2 døgn efter fødslen synes at kunne imødekomme dette behov.
Ambulant fødsel med udskrivelse få timer efter fødslen bør kun forekomme, hvis den
førstegangsfødende selv ønsker det, og der er et tilbud om tæt støtte i hjemmet, samt
hvis ovenstående forudsætninger for udskrivelse er opfyldte.”
Ovenstående afsnit vil fortsat være gældende i de kommende anbefalinger for svang-
reomsorgen.
Rigshospitalets generelle tilbud efter fødslen lever op til Sundhedsstyrelsens anbefa-
linger, men hvorvidt den nye praksis, hvor alle raske førstegangsfødende, der har født
uden komplikationer, tager hjem ca. 4 timer efter fødslen, lever op til Sundhedssty-
relsens anbefalinger er vanskeligt at vurdere, idet det afhænger af hvordan praksis
administreres, og om ovenstående anbefalinger følges. Endvidere er det en forudsæt-
ning for ambulant fødsel, at forældrene er velforberedte på den første tid hjemme
med den nyfødte gennem forældre- og fødselsforberedelse, som beskrevet i Anbefa-
li ger for sva greo sorge .”
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Sundhedsstyrelsen.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Laura Brink
Side 3