Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 11-12-2018
Enhed: JURPSYK
Sagsbeh.: DEPCBO
Sagsnr.: 1809709
Dok. nr.: 771535
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 19. november 2018 stillet følgende
spørgsmål nr. 161 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).
Spørgsmål nr. 161:
”Vil ministeren kommentere artiklen ”Fejlopereret gårdejer kan ikke få erstatning, før
hun er rask igen”, TV2 den 10. nov. 2018, samt redegøre for, hvorfor den i artiklen
omtalte person ikke har fået udbetalt hel eller delvis erstatning, når Patienterstatnin-
gen allerede for 1�½ år siden har anerkendt, at hun er fejlopereret?”
Svar:
Artiklen ”Fejlopereret gårdejer kan ikke få erstatning, før hun er rask igen, som blev
bragt på TV2.dk den 10. november 2018, vedrører en konkret sag, som er under be-
handling i Patienterstatningen.
Som minister kan jeg ikke gå ind i de konkrete sager, og jeg kan derfor ikke kommen-
tere på den sag, artiklen omhandler.
Patienterstatningen er desuden uafhængig af instruktioner om den enkelte sags be-
handling og afgørelse. Patienterstatningens afgørelse kan påklages til Ankenævnet
for Patienterstatningen.
Patienter, som får ankerkendt en skade efter klage- og erstatningsloven, skal naturlig-
vis skal have tilkendt den erstatning, som de er berettiget til, hurtigst muligt. Patien-
terne skal således ikke vente unødigt længe på at blive kompenseret for følgerne af
den anerkendte skade.
Efter en skade er anerkendt, skal det imidlertid vurderes, om der er grundlag for at
tilkende erstatning - bl.a. godtgørelse for varigt mén, erstatning for tabt arbejds-
fortjeneste og erhvervsevnetab. Vurderingen foretages på baggrund af række fakto-
rer; herunder omfanget af behandlingsskaden, men også patientens forudbestående
helbredsmæssige- og økonomiske forhold inddrages.
I den forbindelse er det ofte nødvendigt at afvente en helbredsmæssige udvikling, in-
den det kan vurderes, om der er varige følger efter en behandlingsskade.
Dette skyldes, at der alene kan tilkendes erstatning og godtgørelse for eventuelle føl-
ger af behandlingsskaden og ikke fx patientens forudbestående helbredsgener eller
eventuelle økonomiske tab, som ikke relaterer sig til den anerkendte behandlings-
skade.
1