SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om kapacitet på landets medicinske afdelinger, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPAJU

Koordineret med: SUNDØK

Sagsnr.: 1808309

Dok. nr.: 726207

Dato: 19-09-2018

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Sundheds- og Ældreudvalget den 2. oktober kl. 16.00-17.00]

Besvarelse af samrådsspørgsmål CU

Ministeren bedes kommentere antallet af medicinske

sengepladser i lyset af tal fra Sundhedsdatastyrelsen, som

viser at der er fjernet mindst 400 sengepladser i løbet af de

seneste fire år, samt redegøre for, hvad ministeren agter at

gøre for at sikre, at der er tilstrækkelig kapacitet på landets

medicinske afdelinger.

Tak til Stine Brix for spørgsmålet, hvor jeg er blevet bedt om

at kommentere på faldet i antallet af medicinske

sengepladser samt redegøre for, hvad jeg vil gøre for at sikre,

at der er tilstrækkelig kapacitet på landets medicinske

afdelinger.

[Færre medicinske sengepladser]

Det fremgår af artiklen fra Danmarks Radio den 10. juli, at

der på fire år er blevet 400 færre medicinske sengepladser.

Det kan jeg bekræfte. Der er færre medicinske sengepladser i

dag end for 4 år siden.

Som spørger siger, er det også sådan, at der er færre

sengepladser helt generelt på de øvrige specialer på

hospitalerne.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 2/10-18 om kapacitet på landets medicinske afdelinger, til sundhedsministeren

Men når det så er sagt, så vil jeg understrege, at et fald i

antallet af medicinske sengepladser som udgangspunkt ikke

skal ses som en negativ udvikling.

For kvaliteten af behandlingen og patientplejen på de

medicinske afdelinger handler ikke alene om antallet af

medicinske sengepladser.

Det er lige så vigtigt, at vi har tilstrækkeligt personale med

de rette kompetencer på afdelingerne. Og antallet af læger og

sygeplejersker stiger år for år.

I 2001 var der godt 10.800 fuldtidsbeskæftigede læger ansat

på de danske sygehuse, og i 2017 var det tal steget til ca.

16.600.

Tilsvarende var der i 2001 knap 29.700 fuldtidsbeskæftigede

sygeplejesker ansat på sygehusene. I 2017 var det tal steget

til knap 35.600.

Det svarer til, at der i gennemsnit er ansat én sygeplejerske

ekstra hver eneste dag siden 2001 og én ekstra læge hver

eneste dag siden 2001 – bortset fra om søndagen.

Dette er selvfølgelig også et udtryk for en stor omlægning fra

indlæggelser til ambulant behandling.

Og der uddannes forsat flere læger inden for de medicinske

specialer. I 2015 havde vi 1.931 speciallæger med et

medicinsk speciale, og i 2020 forventer vi at have 2.250

speciallæger med en medicinsk specialebaggrund

Side 2

Derfor skal det selvfølgelig også ses i lyset af den ændring,

der generelt har fundet sted i vores behandlingssystem. Og

det skal også tages i betragtning, at der med hensyn til

ansatte ikke ses den reduktion, som ses i antallet af

sengepladser.

Og så er der jo ingen, der ønsker at ligge på sygehuset

længere tid end nødvendigt. Derfor er det også vigtigt, at vi

fortsætter den omstilling af sundhedsvæsenet, der allerede er

i fuld gang.

En omstilling som jo sker ud fra forskellige forventninger.

For det første er det forventningen, at den fortsatte udvikling

med mere effektive behandlingsmetoder generelt vil give

lavere liggetider på de danske hospitaler.

For det andet er det forventningen, at den løbende

omlægning til ambulant behandling gennem brug af mere

effektive og skånsomme metoder vil have en positiv

indflydelse på indlæggelserne på de medicinske afdelinger.

Og for det tredje, så vil oprettelse af enestuer og ny

organisering i de nye sygehusbyggerier give bedre mulighed

for fleksibel udnyttelse af sengestuer på tværs af specialer.

Endelig er det jo sådan, at der for de ældre patienter skal

mere fokus på forebyggelse, og at de ikke skal ligge på

hospitalerne længere end absolut nødvendigt. De ældre

patienter skal allerhelst hjem til sig selv, og hvis det ikke kan

lade sig gøre, så skal de fx plejes på kommunernes

akutpladser.

Side 3

Også fordi, at vi ved, at de nære og trygge rammer, som

findes ved behandling i eget hjem eller på et mere kendt sted,

som en kommunal akutplads kan være, også har en

betydning for det samlede forløb. Da vi forudser en ændring

i den befolkningsmæssige sammensætning fremover, er dette

særligt vigtigt at have fokus på.

[Det nære og sammenhængende]

Det er netop en af grundende til, at regeringen ønsker at

styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen – lige

netop for at sikre, at der er sammenhæng og kvalitet på tværs

af sygehuse, kommuner og praksissektor.

Udvalget om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

kom i sommeren 2017 med 20 anbefalinger, som fokuserede

på at sikre bedre samarbejde mellem aktørerne, at sikre de

rette kompetencer til de rette opgaver, skabe ensartet kvalitet

over hele landet og understøtte bedre digital understøttelse

og brug af data.

Regeringen fulgte op på udvalgets arbejde og anbefalinger

både med udspillet ”Sundhed, hvor du er” og med udspillet

”En læge tæt på dig”. Desuden bliver der også fulgt op på

dette i den kommende sundhedsreform.

Hvis man ser på ”Sundhed, hvor du er”, så var et af

initiativerne at udvikle en kvalitetsplan, som skal være med

til at sikre højere og mere ensartet kvalitet i bl.a.

kommunernes sundhedsindsats.

Side 4

Et godt eksempel på, hvad et element i en kvalitetsplan kan

være, er Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for

kommunernes akutfunktioner. Sådanne kvalitetsstandarder

og kvalitetsplanen skal som overordnet ramme være med til

at sikre, at de rette kompetencer, den rette kapacitet og

øvrige ressourcer er til stede, når kommunerne og almen

praksis fremover skal varetage nye og mere komplekse

opgaver på sundhedsområdet.

Derfor er det også vigtigt at se dette som en samlet enhed, og

ikke kun hvor mange sengepladser der findes på de

medicinske afdelinger.

[En læge tæt på dig]

Vi skal samtidig værne om og udbygge de praktiserende

lægers rolle i det danske sundhedsvæsen. Derfor har jeg

fremlagt udspillet ”En læge tæt på dig” i juni 2018.

Udspillet skal bidrage til at sikre, at alle borgere også i

fremtiden har adgang til en praktiserende læge tæt på deres

bopæl. Og at borgere kan få flere sundhedsydelser af høj

kvalitet i deres nærmiljø.

Tilbage i maj blev der fordelt en pulje på 207,7 mio. kr. til

læge- og sundhedshuse på tværs af 26 kommuner. Og der vil

også i den kommende tid blive opslået yderligere 600 mio.

kr. til etablering af læge- og sundhedshuse. Netop fordi, at

kapaciteten i det nære sundhedsvæsen også er en

forudsætning for, at der er ressourcer og kapacitet lokalt til

den behandling, som er forudset til ikke at foregå på de

medicinske afdelinger.

Side 5

I starten af året udmøntede vi en pulje på ca. 100 mio. kr. til

at styrke kommunale indsatser, særligt med fokus på ældre

medicinske patienter og udsatte grupper. Formålet med

puljen er at løfte kvaliteten i den kommunale

sundhedsindsats og blandt andet forbygge indlæggelser og

genindlæggelser.

Det er nogle af de mange initiativer, som vi har igangsat. Og

som vi forventer vil bidrage til at nedbringe antallet af

patienter på de medicinske afdelinger.

[Overbelægning]

Jeg vil samtidig gøre det helt klart. Faldet i antallet af

sengepladser må ikke føre til vedvarende overbelægning.

Det er uacceptabelt, at vi stadig ser perioder med

overbelægning, som det er tilfældet på nogle af landets

sygehusafdelinger. Jeg har flere gange understreget

alvorligheden heraf - og også behovet for, at det bliver taget

hånd om problemet både lokalt såvel som fra regeringens

side.

Overbelægning kan betyde, at patientsikkerheden forringes.

Det kan gøre det svært at udføre den bedst mulige

behandling, og i værste fald kan det gå ud over patienternes

ve og vel, og deres sygdomsforløb kan måske blive unødigt

forværret.

Side 6

Det er også en af grundene til, at vi følger området i de

nationale mål, og hvor netop et af måleindikatorerne handler

om at nedbringe overbelægning. Ligesom

overbelægningsproblematikken er central i de syv krav,

Venstre i sin tid stillede til regionerne tilbage i 2015. Dertil

må det siges, at der ikke er sket en målopfyldelse endnu.

I økonomiaftalen for 2018 og for 2019 drøftede vi

overbelægning og arbejdstilrettelæggelse med regionerne.

Udover at vi i den seneste aftale blev enige om, at regionerne

skal arbejde på at reducere perioderne med overbelægning på

de medicinske afdelinger, så har vi også aftalt at

igangsætte et analysearbejde, som skal give et indblik i

anvendelsen af kapaciteten på de medicinske afdelinger, og

som skal se på forbedringer og indsatser, der kan reducere

behovet for hospitalsbehandling.

Helt konkret skal der ses på, om der er en effektiv

tilrettelæggelse af arbejdstiden og en effektiv fordelingen af

opgaver. Ligesom der skal ses på, om der en hensigtsmæssig

sammensætning af personalet.

Målet er, at tid skal frigøres, at kvaliteten skal højnes og at

både modtagelsen og udskrivningen af patienter skal

forbedres. Alt sammen med fokus på patienten, og alt

sammen med fokus på at nedbringe behovet for at havne i en

sygeseng, hvis man ikke burde være der, men at der burde

have været indsatser tættere på borgerens bopæl.

Side 7

Jeg ser frem til resultatet af analysen, som forhåbentlig kan

give os nogle praksisnære inputs til sygehusenes arbejde.

Også i forhold til kapacitetsudnyttelsen og de områder, hvor

der kan være problemer med at styre kapaciteten. Således

kan resultatet bruges både i arbejdet med at nedbringe

overbelægningen ude på de medicinske afdelinger, men også

være med til at give et overblik over området i relation til

den udvikling, som er sket samt den udvikling, som vi

forventer at se.

[Hvad kan der gøres fremover?]

Så ja, vi har allerede gjort rigtig meget for at bidrage til den

nødvendige omstilling af sundhedsvæsenet, som skal til for

at flere opgaver i fremtiden kan løses professionelt og med

høj kvalitet uden for sygehusene.

Og vi er godt på vej. Vi har samtidig et ønske om at gøre

endnu mere i forhold til at styrke nærheden i vores

sundhedsvæsen.

Men vi er ikke i mål endnu. Det er desværre ikke en

omstilling, som kan klares over natten. Tværtimod er det en

omstilling, som er yderst kompleks, og som kalder på

løsninger i flere spor.

Og kan der gøres endnu mere? Her er svaret fortsat ja. For vi

må konstatere, at sammenhængen og samarbejdet mellem

sygehusene, de praktiserende læger og kommunerne stadig

ikke er godt nok.

[Sundhedsreform]

Side 8

Derfor vil efterårets varslede sundhedsreform også komme

til at indeholde strukturelle ændringer af sundhedsvæsenet.

Ændringer, der skal styrke det nære sundhedsvæsen og skabe

sammenhæng på tværs af sektorer. Det bliver en reform, der

skal lægge sporene for de kommende mange år i

sundhedsvæsenet.

Vi kommer til at se en endnu større demografisk udvikling

med flere ældre borgere. Vi har derfor et stigende behov for

et større samarbejde omkring patienterne.

Vi skal desuden binde aktørerne i sundhedsvæsenet tættere

sammen, så patienter oplever ét sammenhængende

sundhedsvæsen. Også for at sikre, at vores medarbejdere

ikke unødvendigt skal tage sig af opgaver, som ikke kræver

indlæggelse i vores specialiserede sundhedsvæsen og som

egentlig burde håndteres i det nære sundhedsvæsen. Vi skal

have både sygehuse, almen praksis og kommuner til at tage

ansvar for patientforløb, der går på tværs og dermed også

tage langt større ansvar for det helt afgørende samarbejde

aktørerne imellem. Det handler om at styrke det nære

sundhedsvæsen og sætte patienten i centrum.

Og vi skal have sygehusene til at se mere ”udad” mod resten

af sundhedsvæsenet. Sygehuse skal ikke være lukkede

”siloer”. De skal nærmere være fyrtårne, der lyser ud og

støtter aktørerne i det nære sundhedsvæsen. For der er i høj

grad brug for, at sygehusene spiller sammen med kommuner

og almen praksis. Det er også en forudsætning for, at vi kan

sikre en ordentlig patientbehandling, men i sidste ende også

diskussionen omkring kapaciteten på de medicinske

afdelinger.

Side 9

[Styringsmodel]

Den nye styringsmodel fra 2019 er også med til at sætte

fokus på at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen. Og

lige så afgørende er den nye styringsmodel med til at rette

fokus hen på det nære sundhedsvæsen.

Den tidligere styringsmodel med aktivitetsfokus og

produktivitetskrav kunne i nogle tilfælde stå i vejen for

udviklingen af det nære sundhedsvæsen, da fokus alene lå på

at øge aktiviteten inde på sygehuset og ikke på samarbejdet

med aktører uden for sygehusene.

Den nye styring med nærhedsfinansiering sætter derimod

fokus på udvikling af det nære sundhedsvæsen.

Nærhedsfinansieringen udgør 1,5 mia. kr. i 2019 og er

betinget af regionernes målopfyldelse på fem kriterier for

øget omstilling og bedre sammenhæng i patientforløb, som

der er behov for. Også så vi får samarbejdet mellem

sygehuse og primær sektor til at være stærkere, og så det

bliver en styrke, og ikke en svaghed, at der er forskellige

aktører omkring patienten.

Det kan fx være ved at give råd og vejledning til den

kommunale hjemmesygeplejerske, så en indlæggelse kan

undgås. Det skal sikre, at flere patienter kan varetages i det

nære – for eksempel hos en praktiserende læge, det

kommunale sundhedshus eller i eget hjem eller med en

telemedicinsk løsning.

Side 10

På den måde får vi en endnu højere grad af omstilling af

vores sundhedsvæsen, hvor det nære er i centrum, og hvor vi

netop sikrer, at der også er sammenhæng mellem kapaciteten

på sygehusene og den styrkede kapacitet i det nære

sundhedsvæsen.

Samtidig skal den nye styringsmodel også hjælpe til at

undgå, at sygehusene sander til med patienter, så vi fx kan

undgå overbelægning i fremtiden. Derved kan vi

grundlæggende sikre et bedre behandlingsforløb for vores

patienter.

[Afslutning]

Tak for spørgsmålet, som jeg oplever udspringer af det

samme ønske for en omstilling af vores sundhedsvæsen til et

nært sundhedsvæsen, hvor der er sammenhæng mellem

kapaciteten på sygehusene, men samtidig også en stærkere

udvikling og opbygning af det af det nære sundhedsvæsen.

Det er en omstillingsproces, hvor der kan være bump på

vejen og det er vi opmærksomme på. Det er også derfor, at vi

med sundhedsreformen ønsker at tage yderligere initiativer

til at styrke det nære sundhedsvæsen.

Tak for ordet.

Side 11