SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, hvilke planer, der er om psykiatri i KBU og i den øvrige lægelige videreuddannelse, og hvordan disse planer påvirker Lægedækningsudvalgets anbefaling om at tilgodese almen praksis, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17

SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1210

Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 20-11-2017

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSKS

Sagsnr.: 1706911

Dok. nr.: 469458

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 27. september 2017 stillet følgende

spørgsmål nr. 1210 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).

Spørgsmål nr. 1210:

”Vil

ministeren overveje, at mindst 10% af alle KBU-forløbs (Den kliniske Basisuddan-

nelse for læger) anden ansættelse skal ligge i psykiatrien og ikke kun i almen praksis,

som foreslået af Lægedækningsudvalget, så der fortsat kan rekrutteres speciallæger

til psykiatrien, når det tages i betragtning, at der p.t. mindst mangler 100 psykiatere i

de fe regio er?”

Svar:

Ministeriet har til brug for min besvarelse indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Det fre går af Su dhedsstyrelse s otat ”Ko sekve ser og i dstilli g hvis alle ud-

dannelsesforløb i den kliniske basisuddannelse (KBU) skal indeholde almen medi

i ”

af 15. september 2017, at der i perioden august 2016

–

oktober 2017 var i alt 1.857

KBU-forløb, hvoraf 181 indeholdte ophold i psykiatriske afdelinger som 2. forløb. For-

slaget om, at 10 % af forløbene kunne have psykiatri som 2. forløb svarer således til

den fordeling, der har været hidtil.

Notatet blev drøftet på det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse den 4. okto-

ber 2017. Bekymringerne i forhold til, at alle læger skal have KBU-forløb i almen prak-

sis, kan inddeles i fire områder:

1. Opretholdelse af driften på de afdelinger, der ikke fremover har mulighed

for at ansætte KBU-læger.

2. Manglende kendskab til specialer blandt andet psykiatrien og psykiatriske

kompetencer i KBU-forløbet.

3. Udfordringer i rekruttering til specialer, der ikke introduceres under KBU-for-

løbene.

4. Ændringen vil være udgiftsdrivende bl.a. ved merudgifter til løn for at opret-

holde normering.

Bortfaldet af muligheden for psykiatri i KBU betyder, at regionerne på anden måde

skal løse bemandingen på de psykiatriske afdelinger. Sundhedsstyrelsen kan be-

mærke til pkt. 3, at der er en generel opfattelse af, at specialerne som indgår i KBU-

forløb medvirker til rekruttering til speciallægeuddannelsen i disse specialer om end

der ikke foreligger evidens for dette. Et af formålene ved ændringen af turnus med

fastlagt forløb i de intern medicinske specialer, de kirurgiske specialer og almen medi-

cin til KBU var blandt andet at muliggøre, at andre specialer også kunne introduceres

i KBU. Sundhedsstyrelsen finder det hensigtsmæssigt, at videreuddannelsesregio-

nerne fortsat har denne mulighed.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 155: Spm. om, hvilke planer, der er om psykiatri i KBU og i den øvrige lægelige videreuddannelse, og hvordan disse planer påvirker Lægedækningsudvalgets anbefaling om at tilgodese almen praksis, til sundhedsministeren

Såfremt Lægedækningsrapportens anbefaling om øgning af forløb i almen medicin

skal implementeres, foreslås det, at øgningen fra 80 % til 100 % forløber gradvis over

en årrække, blandt andet så regionerne kan iværksætte eventuelle tiltag, der på sigt

ka tage he sy til at redu ere o fa get af ove ståe de fire eky ri gspu kter.”

Som det fremgår af Sundhedsstyrelsens bidrag, er der afledte konsekvenser af Læge-

dækningsudvalgets anbefaling om, at alle læger som en del af deres kliniske basisud-

dannelse skal et halv år i almen praksis. Sigtet med forslaget var ikke blot, at alle læ-

ger skal inspireres til at vælge almen medicin som speciale, men samtidig at alle læ-

ger vil have nytte af at opbygge brede medicinske kompetencer samt den indsigt i det

nære sundhedsvæsen, som arbejde i almen praksis giver. Der var i udvalget en erken-

delse af, at forslaget ville medføre, at færre læger får klinisk basisuddannelse i andre

specialer, eksempelvis psykiatri.

På det foreliggende grundlag mener jeg, at vi må holde os til Lægedækningsudvalgets

anbefaling, som bygger på en større analyse af området. I den forbindelse kan det

f.eks. være relevant at overveje en indfasning over nogle år, så regionerne har mulig-

hed for at tilpasse sig, og så der kan tages hensyn til bl.a. det psykiatriske speciale.

De udfordringer, som vi ser i psykiatrien, og som Lægedækningsudvalget også pegede

på, kan ikke løses ét sted. Det er et fælles ansvar at styrke lægedækningen og sætte

rammerne for psykiatrien som en attraktiv arbejdsplads, der kan rekruttere det rette

personale. Det er et ansvar, som vi skal løfte i staten, regionerne, kommunerne og i

de lægelige organisationer. Eksempelvis kan regionerne arbejde med at skabe gode

arbejds- og uddannelsesmiljøer samt mulighed for forskning og faglig udvikling, mens

de lægelige organisationer også har et stort ansvar i at formidle mulighederne som

læge i psykiatri. Fra statens side bliver der blandt andet arbejdet med den kapacitets-

analyse, som blev aftalt i økonomiaftalen med regionerne for 2018, og som bl.a. skal

afdække psykiatrien.

Desuden satte vi i år fokus på psykiatrien i satspuljeforhandlingerne, hvor der blev af-

sat 397,5 mio. kr. til en styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser. Derud-

over har regeringen sammen med Danske Regioner og KL nedsat en arbejdsgruppe

vedr. styring af psykiatrien. Arbejdsgruppen skal komme med anbefalinger til en

bedre styring af sektoren, der bl.a. skal sikre bedre rammer for både patienter og per-

sonale.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Stinna Kruse Sonnichsen

Side 2