SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om en pårørendes mulighed for aktindsigt i en nærtstående omsorgsjournal skal behandles efter sundhedsloven, serviceloven eller en anden lov, til sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 11-12-2018

Enhed: JURA

Sagsbeh.: DEPANBK

Sagsnr.: 1809538

Dok. nr.: 759720

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 13. november 2018 stillet følgende

spørgsmål nr. 140 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (O).

Spørgsmål nr. 140:

”Ministeren

bedes oplyse, om en pårørendes mulighed for aktindsigt i en nærtståen-

des omsorgsjournal skal behandles efter sundhedsloven, serviceloven eller en anden

lov? Der he vises til artikle ”U g kvi de sav er svar efter far ors død”, SN.dk de

nov. 2018. https://sn.dk/Naestved/Ung-kvinde-savner-svar-efter-farmors-doed/arti-

kel/788815”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har til brug for besvarelsen anmodet KL om at oplyse,

hvilke typer af oplysninger en kommunal omsorgsjournal indeholder, herunder om en

omsorgsjournal alene indeholder optegnelser vedrørende kommunens opgaver udført

efter sociallovgivningen, eller om omsorgsjournalen ligeledes indeholder optegnelser

om de opgaver, som kommunen udfører efter sundhedslovgivningen, herunder f.eks.

sygeplejefaglige optegnelser.

KL har i den anledning oplyst følgende:

”I de

kommunale elektroniske omsorgsjournaler (EOJ-systemer) doku-

menteres som minimum oplysninger om følgende områder: Visitation,

hjemmepleje, sygepleje, træning, sundhedsfremme og forebyggelse,

hjælpemidler og forebyggende hjemmebesøg.

De kommunale elektroniske omsorgsjournaler indeholder således både

oplysninger vedrørende kommunens opgaver udført efter serviceloven,

og oplysninger vedrørende kommunens opgaver udført efter sundheds-

loven, herunder de sygeplejefaglige optegnelser.”

Det kan i forlængelse heraf oplyses, at sundhedslovens regler om aktindsigt gælder

inden for sundhedsområdet. Sundhedslovens regler om aktindsigt gælder således for

patientjournaler mv., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige

eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med

behandling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor

der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter. Sund-

hedslovens regler om aktindsigt gælder også for sygeplejefaglige optegnelser.

SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 140: Spm. om en pårørendes mulighed for aktindsigt i en nærtstående omsorgsjournal skal behandles efter sundhedsloven, serviceloven eller en anden lov, til sundhedsministeren

Adgangen til at få aktindsigt i sager om hjælp efter serviceloven er ikke reguleret af

reglerne i sundhedsloven. Der er ikke på det sociale område en særskilt regulering af

adgangen til aktindsigt. Spørgsmålet om aktindsigt behandles derfor efter de generelle

regler om aktindsigt i offentlighedsloven, som gælder for enhver, og forvaltningsloven,

som gælder for parter i sager, hvori der træffes en afgørelse

En patient har mulighed for at få aktindsigt efter sundhedslovens regler i den del af en

kommunal omsorgsjournal, der indeholder sygeplejefaglige optegnelser, jf. sundheds-

lovens § 37, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at den, om hvis helbredsforhold der er udar-

bejdet patientjournaler m.v., på anmodning, har ret til aktindsigt heri.

Retten til aktindsigt efter sundhedsloven er en personlig ret for en patient. Er en pati-

ent afgået ved døden, har de nærmeste pårørende som udgangspunkt ikke ret til akt-

indsigt i den pågældendes omsorgsjournal.

En afdød patients nærmeste pårørende har dog ret til at få videregivet oplysninger fra

sygeplejefaglige optegnelser om afdødes sygdomsforløb, dødsårsag og dødsmåde, hvis

det ikke må antages at stride mod den afdøde patients ønske og hensynet til afdøde

eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod, jf. sundhedslovens § 45,

stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen tager sigte på den situation, hvor afdødes nærmeste pårørende ønsker

oplysninger om årsagen til dødens indtræden m.v. Dette vil typisk ske ved, at de nær-

meste pårørende f.eks. henvender sig til det sygehus, hvor vedkommende var indlagt

og efterfølgende afgik ved døden. Men bestemmelsen omfatter også tilfælde, hvor pa-

tienten er afgået ved døden på et plejehjem.

Oplysninger om afdødes sygdomsforløb efter lovens § 45, 1. pkt., omfatter kun syg-

domsforløbet umiddelbart op til dødens indtræden, herunder i almindelighed kun det

sygdomsforløb, som vedrører den sygdom, der var årsagen til dødens indtræden. Det

beror på en konkret vurdering, hvilke oplysninger om afdødes sygdomsforløb, den

nærmeste pårørende kan få oplysning om, og hvor langt tilbage i tid. Hvis dødsårsagen

er usikker, kan der efter omstændighederne gives flere oplysninger om sygdomsforlø-

bet.

Oplysningerne må kun videregives efter § 45, 1. pkt., hvis det må antages, at det ikke

ville stride mod afdødes ønske, og hvis hensynet til afdøde eller andre private interes-

ser ikke taler afgørende herimod. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis journalen indehol-

der oplysninger om afdøde eller forholdet mellem den afdøde og de pårørende, som

det konkret må antages, at den afdøde ikke ville have ønsket, de pårørende blev be-

kendt med. Har afdøde udtrykkeligt fremsat ønske om, at de pårørende ikke må få

videregivet oplysningerne, vil oplysningerne som udgangspunkt heller ikke kunne vide-

regives.

I særlige tilfælde kan der dog videregives oplysninger om sygdomsforløb, dødsårsag og

dødsmåde, selvom afdøde udtrykkeligt har modsat sig dette, ligesom der kan videregi-

ves andre oplysninger til afdødes nærmeste pårørende, end oplysninger om sygdoms-

forløb, dødsårsag og dødsmåde. Det forudsætter, at betingelserne i den såkaldte vær-

dispringsregel i sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 2, er opfyldt, jf. sundhedslovens § 45,

2. pkt.

Side 2

Det er en betingelse for videregivelse efter denne værdispringsregel, at videregivelsen

er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsent-

lige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre, jf. lovens § 43, stk. 2, nr. 2.

Hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, vil bero på et konkret skøn, hvorved der tages

stilling til, om den pårørendes interesse i at få oplysningerne klart overstiger den afdø-

des krav på fortrolighed.

Lovens § 45, 2. pkt., indebærer ikke en ret for den pårørende til at få de ønskede op-

lysninger, men en mulighed for, at oplysningerne

kan

udleveres, uden at der herved

sker en tilsidesættelse af tavshedspligten.

Den pårørendes interesse i at få helbredsoplysninger om den afdøde vil bl.a. efter om-

stændighederne kunne overstige den afdødes krav på fortrolighed, hvis den pårørende

har mistanke om, at den afdøde blev udsat for fejlbehandling, og den pårørende i øv-

rigt er klageberettiget i forhold til Styrelsen for Patientsikkerhed, for så vidt angår be-

handlingen.

For så vidt angår muligheden for pårørende for at få aktindsigt efter offentlighedslo-

vens regler bemærkes det, at enhver kan søge aktindsigt efter offentlighedslovens reg-

ler. Hvis en pårørende til et familiemedlem, der er afgået ved døden, anmoder en kom-

mune om aktindsigt i den afdødes omsorgsjournal, vil kommunen således være forplig-

tet til at behandle anmodningen om aktindsigt.

Med venlig hilsen

Ellen Trane Nørby

Annette Baun Knudsen

Side 3