Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
SUU Alm.del
Offentligt
Su dheds‐ og Ældre i isteriet 
 
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Folketinget, den 13. november 2018 kl. 13.00, lokale 1-333, Sundheds- og Ældreudvalget]
Samrådsspørgsmål J
Samrådsspørgsmål J er stillet til både ældreministeren og sundhedsministeren
(stillet af Kirsten Norman Andersen (SF)).
SUU alm. del – Samrådsspørgsmål J
Vil ministrene redegøre for, hvordan ministrene vil komme den stigende
brugerbetaling til livs, som følger af, at kommunerne overtager flere og flere
sundhedsopgaver på grund af tidlig udskrivning af typisk ældre borgere fra
sygehusene til kommunernes akutstuer og sundhedshuse, hvor kommunerne ofte
tager betaling for forplejning?
Vil ministrene samtidig forklare, hvordan ministrene vil sikre, at brugerbetalingen i
forbindelse med ophold på en akutplads ikke medfører ulige vilkår i forhold til,
hvor man bor og i forhold til den gældende kommunale akutfunktion?
(Samrådsspørgsmålet har tidligere været stillet i folketingsåret 2017-18, jf. SUU
alm. del - samrådsspm. CX)
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
Tak til Kirsten Normann Andersen for spørgsmålet. Jeg
besvarer også den del, der relaterer sig til ældreministeren,
da hun er blevet syg og derfor har været nødsaget til at melde
afbud. Men hun svarer selvfølgelig gerne skriftligt, hvis der
måtte være nogle specifikke spørgsmål, som er rettet mod
ældreministerens ressort.
***
Regeringen vil – som I ved – præsentere en sundhedsreform,
som skal lægge sporene for sundhedsvæsenet de næste
mange år.
Det er en reform, der har som sit hovedformål at sikre bedre
sammenhæng for patienterne. Og også en større nærhed. I
dag der oplever hver femte patient ikke, at sygehuset
samarbejder med den kommunale pleje, når de bliver
udskrevet. Det er et af de punkter, som regeringen med
reformen ønsker at tage hånd om.
Og også at styrke det nære sundhedsvæsen markant.
Side 2
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
Vi mener nemlig, at det er til gavn for patienterne at få en
behandling, der griber mindst muligt ind i hverdagen, og at
det også har en stor værdi i at blive behandlet i vante
omgivelser. Det være sig i eget hjem eller tæt på eget hjem.
[Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen]
Derfor er vi også nødt til at stille krav til opgaveløsningen i
de nære sundhedstilbud. Det var noget af det, som vi fra
regeringens side allerede i det udspil, som vi præsenterede i
december sidste år ”Sundhed, hvor du er” satte fokus på og
også behovet for, at der udvikles en kvalitetsplan for det
nære, som også kan understøtte et systematisk og et ensartet
kvalitetsarbejde ift. de sundhedsfaglige indsatser i
kommuner, almen praksis og udgående sygehusfunktioner.
Jeg kan også nævne, at der jo allerede er lavet
”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i
hjemmesygeplejen”, som en del af ”Handlingsplanen for den
ældre medicinske patient”, som vi aftalte med Dansk
Folkeparti. Og jeg synes egentlig, at det er et godt eksempel
på, at vi jo sådan set allerede begynder at stille krav til
Side 3
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
kvaliteten af den kommunale opgaveløsning på tværs af
landet. Både når det gælder kompetencer, og også når det
gælder udstyr.
***
[De kommunale akutfunktioner]
Vi har nemlig set en udvikling over de seneste år, hvor det
nære sundhedsvæsen heldigvis er blevet større og er vokset i
omfang, og som man måske ikke havde forestillet sig, da
man lavede det grundlæggende regelsæt for den kommunale
hjemmesygepleje. Derfor også et behov for en samlet
reform, hvor vi også styrker det nære sundhedsvæsen.
Kommunerne har gennem flere år udbygget og styrket de
kommunale sundhedstilbud tæt på borgerne. Det er rigtig
positivt. Det er tilbud, som er med til at sikre, at borgerne
kan modtage en sundhedsfaglig hjælp og behandling, de har
behov for, også tæt på eget hjem.
Side 4
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
Enten efter udskrivning fra sygehus, når borgeren ikke
længere har behov for det specialiserede tilbud på sygehuset,
men fortsat kan have behov for en særlige sygeplejefaglig
indsats og behandling. Eller når borgeren – med en særlig
sygeplejefaglig indsats fra kommunen – simpelthen kan
undgå at blive indlagt, fordi en forværring af sygdom kan
forebygges.
Mange kommuner har fx gennem de senere år etableret
kommunale akutfunktioner. De kommunale akutfunktioner
er meget ofte en integrereret del af hjemmesygeplejen. Det
vil sige, at det er en sundhedsfaglig ydelse.
Akutfunktionerne kan varetage særlige sygeplejefaglige
opgaver, som ikke kan håndteres i den almindelige
hjemmesygepleje.
Typisk fordi der er tale om komplekse opgaver, der kræver
særlige sygeplejefaglige kompetencer, og at der er et særligt
udstyr til rådighed.
Side 5
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
Det er op til den enkelte kommune at tilrettelægge opgaverne
i hjemmesygeplejen – herunder i akutfunktionerne – på en
hensigtsmæssig måde i den lokale kontekst. Derfor er
akutfunktionerne også organiseret forskelligt i kommunerne.
Ofte som faste pladser eller udkørende teams eller en
kombination heraf.
Men det gælder altså, at uanset om en kommune har
organiseret akutfunktionen som en plads eller som et
udkørende team af sygeplejersker og social- og
sundhedsassistenter med særlige kompetencer, så skal
akutfunktionen fra og med det her år leve op til
Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kommunale
akutfunktioner for at kunne betegne sig som ”en kommunal
akutfunktion”.
Vi har jo også særskilt haft en dialog omkring det tilsyn, der
så også føres på akutfunktionerne for netop at have fokus på
kvaliteten.
Side 6
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
[Egenbetaling]
Og jeg vil da også gerne benytte lejligheden her til endnu en
gang at slå fast – som jeg også har slået fast i de skriftlige
svar jeg har oversendt til udvalget – at det aldrig har været
den politiske intention, at de ydelser og indsatser, som sker i
hjemmesygeplejen, skulle være forbundet med egenbetaling.
Altså det samrådsspørgsmålet kredser om. Det er hverken for
borgere, der hjemme eller på et plejecenter, modtager
indsatser fra hjemmesygeplejen eller for borgere, der – fordi
de har komplekse pleje- og behandlingsbehov, som det
kræver særlige sygeplejefaglige kompetencer at varetage –
modtager et tilbud om et ophold på en kommunal akutplads.
Og det er vigtigt her at pointere, at tilbuddet om
hjemmesygepleje, herunder de tilbud der gives fra en
kommunal akutfunktion, alene er defineret som en
sundhedsfaglig ydelse i sundhedsloven med tilhørende
regler.
For mig giver det ikke mening, at en borger skal kunne
opkræves betaling for ydelser som fx kost og linnedvask, når
Side 7
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
de opholder sig på en kommunal akutplads, som er en særlig
sundhedsfaglig ydelse, der leveres efter sundhedsloven som
en del af tilbuddet i hjemmesygeplejen.
Det er muligt, at der i takt med, at akutfunktionerne har
udviklet sig, er behov for at tydeliggøre reglerne på dette
punkt.
Derfor er mit ministerium, som jeg også har givet udtryk for
ved besvarelsen af den række skriftlige udvalgsspørgsmål,
der har været stillet – også forud for det her samråd – i
dialog med KL for egentlig at finde ud af, om der er behov
for at tydeliggøre, hvad det vederlagsfrie tilbud om
hjemmesygepleje omfatter.
Det er også en diskussion vi har med Dansk Folkeparti i
relation til finansloven, og som jeg ved også optager vores
gode samarbejdspartner Dansk Folkeparti meget.
Jeg forventer, at den dialog vi har med KL og de nødvendige
vurderinger, som der er behov for, snart er på plads.
Side 8
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
[Regeringens initiativer]
Dagens emne hænger sammen med den generelle udvikling
af vores sundhedsvæsen. Det var jeg også inde på i min
indledning.
Og i forhold til akutfunktioner er et vigtigt initiativ i nyere
tid jo i høj grad også Handlingsplanen for en styrket indsats
for den ældre medicinske patient, som vi også har talt om i
det sidste samråd og hvor der også er afsat ressourcer til at
løfte indsatsen.
Regeringen udmøntede også i maj 2018 i omegnen af 200
mio. kr. til læge- og sundhedshuse over hele Danmark, som
også er et vigtigt skridt mod et tættere og mere forpligtende
samarbejde mellem de centrale aktører på sundhedsområdet.
Og vi har også ad to omgange i 2017-2018 udmøntet i alt
185 mio. kr. til projekter, der har til formål at udvikle og
løfte kvaliteten i kommunernes sundhedsindsats. Blandt
andet med det formål at forebygge uhensigtsmæssige
Side 9
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
indlæggelser. Og også til en videreudvikling af kommunale
akutfunktioner.
Når jeg nævner de initiativer, så er det for at sige, at både
hver for sig og men også samlet, har vi fokus på, hvordan vi
sikrer kvaliteten i det nære sundhedsvæsen og også et
specifikt fokus på den udvikling, der er på akutpladserne.
[Kommunernes ansvar]
Kommunerne skal dog også vise, at de kan løse de mere
komplekse sundhedsopgaver fx i akutfunktionerne. Og det
handler jo sådan set også om at se det som en indsats, der
kan forebygge nogle af de indlæggelser, der er i dag.
Vi har også med Folketinget opbakning hævet taksterne for
færdigbehandlingsdagene for også at sikre, at kommunerne i
højere grad hjemtager patienter efter behandling på sygehus.
Altså, at der også er et økonomisk incitament for
kommunerne til at sikre en større nærhed i behandlingen.
Side 10
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
Det har vi gjort, fordi vi ikke mener, at det er i borgerens
interesse at blive liggende på et sygehus langt fra hjemmet,
fordi den kommune, som borgeren er bosiddende i
tilfældigvis ikke har etableret de nødvendige tilbud af høj
kvalitet.
Og lige så meget fordi den kommunale medfinansiering jo
også betyder, at kommunen dermed også betaler en del af
udgiften, der er forbundet med, at en borger indlægges på
sygehus. Det bare for at sige, at vi opfatter sådan set, at de
her ting hænger sammen, så det ikke kun er et isoleret
spørgsmål omkring den betaling, der er på akutfunktionerne,
men at der grundlæggende er et behov for at styrke hele det
nære sundhedsvæsen.
***
Men som sagt nu ser vi nøje på, om der er behov for at
tydeliggøre reglerne for, hvad tilbuddet i hjemmesygeplejen
omfatter.
Side 11
SUU, Alm.del - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 139: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/11-18 om brugerbetaling på kommunale akutfunktioner, til sundhedsministeren
 
De vurderinger forventer jeg som sagt, snart er på plads. Og
når det er tilfældet, så vil jeg også orientere udvalget om
udfaldet.
Tak for ordet.
Side 12